100 år siden: Bondemand havde nær sprængt stort monument fra jernalderen i stykker
12.11.2021
Af Linda Corfitz Jensen
Få den dramatiske historie om, hvordan den store skibssætning i Gl. Lejre blev reddet fra en bondemands pulveriserende dynamit. Og få endnu mere at vide ved et online-foredrag den 24. november om skibssætningen og dens dramatiske og mystiske historie.
Folk fra den nystiftede forening Lejre Fredningsforening hørte pludseligt i 1921 store brag ovre fra Ravnshøjsgårdbondens mark i Gl. Lejre. Foruroligede gik et par repræsentanter fra foreningen over for at se, om de resterende dele fra den ca. 90 meter lange og 18-20 meter brede skibssætning stadig stod uberørt. De havde jo netop fredet den – troede de.
Det her er en del af den historie, du vil kunne høre fortalt af formand for Lejre Historiske Forening, Hans Jørgen Lych Larsen, når Lejre Museum inviterer til dobbelt-foredrag den 24. november.
Sammen med arkæolog Julie Nielsen vil han i anledningen af 100-året for fredningen af den bemærkelsesværdigt store skibssætning fortælle hele historien om fredningen, om skibssætningen, og om hvad vikingegravene omkring den gemmer på af utrolig viden og uopklarede mysterier.
Du behøver dog ikke vente helt til den 24. november med at få en flig mere af historien, for den får du lige her:
Bondemanden sprængte oldtidsværk i stykker
Repræsentanterne for Lejres Fredningsforening så til deres forfærdelse, at bondemanden var i færd med at sprænge de op til 2 meter store sten til småstumper, så bonden kunne frigøre jorden til pløjning.
“Hvis man nærstuderer nogle af stenene, kan man se, at der er blevet hakket små huller, hvor sprængstoffet formentlig skulle have været placeret,” fortæller Hans Jørgen Lych Larsen. Hullerne er et bevis på, hvilken skæbne stenene og dermed hele det oldgamle monument havde lidt, hvis Ravnshøjsgårdbonden havde fået sin vilje.
De lokale kræfter blandede sig i bondemandens gøremål for 100 år siden, fordi netop den del af marken slet ikke var bondemandens længere. Den nystiftede Lejre Fredningsforening havde betalt den tidligere ejer af Ravnshøjgård 1.000 kroner for at frede stenene. Den nye ejer af Ravnshøjgård kendte imidlertid ikke noget til aftalen, hvorefter Lejre Fredningsforening og Historisk Samfund for Roskilde Amt i fællesskab købte arealet for endnu 1.000 kroner.
Siden har skibssætningen været fredet, nu i 100 år. Og heldigvis ligger det fortsat mange lokale på sinde, at der bliver passet på det imponerende monument.
Selvom staten siden har overtaget ansvaret for at passe på skibssætningen, så holder Lejre Fredningsforening – under sit ændrede navn Lejre Historiske Forening – stadig øje med og presser på for, at stenene bliver bevaret ordentligt.
“Skibssætningen er et symbol på Lejre. Sådan noget er vigtigt at passe på. Og stenene står, så man kan fornemme, hvor stor den oprindelige skibssætning har været. Den var jo længe den største skibssætning i Danmark, indtil de fandt spor efter den nu forsvundne skibssætning i Jelling,” siger formand for foreningen, Hans Jørgen Lych Larsen.
Fra sagnkongen Rolf Krakes borg til skibssætning fra jernalderen
Først for lidt over et århundrede siden gik det op for ikke blot de lokale, men også for fageksperter, at stenene på marken var fra en skibssætning. Tidligere havde man troet, af det var resterne efter sagnkongen Rolf Krakes borg eller stenene fra et ældre tingsted. Det fortæller arkæolog Julie Nielsen fra ROMU, der er involveret i et forskningsprojekt med fokus på bl.a. skibssætningen.
“Men det var ikke kun den ene landmand, der ødelagde skibssætningen. På optegnelser fra 1700-tallet kan vi se, at nogle sten manglede allerede dengang. Siden forsvandt endnu flere af stenene, for sten var værdifuldt byggemateriale til blandt andet at bygge gårde eller til at fylde skærver mellem svellerne til jernbanen”
Ud fra de tidlige tegninger og spor i jorden kan arkæologen konstatere, at der har været flere skibssætninger på markerne omkring Gl. Lejre.
“Oprindeligt må der have været tre andre. I dag er der kun meget lidt tilbage af den ene, kun fem sten, mens de resterende to skibssætninger er helt væk.”
Men Julie Nielsen forsker ikke kun i skibssætningen. For i 1940’erne fandt arkæolog Harald Andersen fra Nationalmuseet ud af, at jorden omkring gemmer grave fra vikingetiden. De 55 grave er siden dateret til at være fra 900-950.
Det interessante er, fortæller Julie Nielsen, at selve skibssætningen ikke er fra samme periode. Hendes bedste bud er, at den stammer fra tidlig germansk jernalder, omkring år 600.
“Men det er svært at datere sten,” siger Julie Nielsen med smil i stemmen.
Det er dog lykkedes for hendes kollegaer ved ”Høj Stene” i Vejerslev at datere en lignende skibssætning til omkring år 600 ved at analysere, hvornår mindre støttesten er sat i jorden for at stabilisere de store sten. Nye naturvidenskabelige metoder gør det nemlig muligt at datere, hvornår en sten sidst har været udsat for sollys.
“Jeg håber også at kunne finde disse såkaldte skoningssten på marken i Gl. Lejre. Vi har scannet jorden for at se, hvad der gemmer sig under overfladen. Så må resultaterne i starten af det nye år formentlig vise, hvad vi kan gå videre med.”
Formand Hans Jørgen Lych Larsen og arkæolog Julie Nielsen fortæller om skibssætningens historie og forskningen, der knytter sig til det spektakulære fortidsminde, onsdag den 24. november.
Billetterne til dobbelt-foredraget er allerede udsolgt, men du kan følge med digitalt for 25 kroner.
Fakta: Hvad er en skibssætning?
En skibssætning er et overvejende sydskandinavisk fænomen bestående af en menneskeskabt spidsoval stensætning, der kan danne rammen om en eller flere grave eller fungere som et mindesmærke.
Den mest gængse antagelse er, at stenskibet symboliserer den båd, der fragter afdøde til dødsriget.
Skibssætninger kendes fra både bronzealder, yngre jernalder og vikingetid.
Tid, pris og sted
24. november kl. 19.00-21.00.
Live streaming: 25 kr. + billetgebyr. Billetter købes på billetto.dk.
Fysisk foredrag: 75 kr. + billetgebyr (UDSOLGT)
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
FLERE ARTIKLER OG NYHEDER FRA LEJRE MUSEUM
Magisk vinterferie på Lejre Museum
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
Hvem var… runeristerne?
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.