Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Derfor er briterne vilde med Lejre

PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.

Med dramatisk musik, flotte illustrationer og et væld af billeder folder plottet sig ud. En rolig, veltalende formidler i front præsenterer indholdet i den nye britiske dokumentar ”5 Great Viking Deaths (And What They Tell Us About the Viking Mindset)” fra YouTube-kanalen Epic History TV.

Den veltalende formidler er historiker og professor Tom Shippey – ekspert i oldengelske kilder og Tolkiens univers, der bygger på bl.a. Lejres sagnfortællinger. Med ham som ekspertkilde pointerer dokumentaren, at sagnene rummer væsentlig viden om vikingerne og deres måde at tænke på, og at de ikke blot kan forvises til skønlitteraturens hyldemetre. En pointe, som også er helt grundlæggende i udstillingen på Lejre Museum og den forskning, som ligger bag.

Nogle af de mest omtalte og spændingsfyldte drab fra en af de mest populære tider i verdenshistorien – vikingetiden – bruser ud af skærmen. Virkemidlerne, der bærer YouTube-videoen frem, leder tankerne hen i et spændingsfelt mellem fiktionsserier som Vikings fra HBO og en David Attenborough-dokumentar. Det er flot, og det er velfortalt. Og det kan man også se på tallene. Kanalen har mere end 937.000 abonnenter, og videoen her har i skrivende stund mere end 700.000 visninger.

Lejre fremhæves mellem minuttallene 7.20-10.22.

Det er dog ikke alene den veldrejede produktion, der giver de flotte seertal. Som fundament for dokumentaren står nemlig en solid interesse hos briterne for både historie og sagn – men faktisk også et indgående kendskab til Lejres historie, som nok ville overraske mange danskere.

For hvorfor er det egentlig, at en britisk dokumentar griber fat i noget, der er sket i Lejre? Hvorfor er det en britisk professor, der sætter sig for at genfortrylle historien om jernalderens og vikingetidens Lejre?

Svaret ligger i kilderne til Lejres historie. Området, der i dag kendes som Gl. Lejre, indtager en helt særlig plads i verdenslitteraturhistorien. Et varieret udvalg af kilder fra store dele af verden byder i brudstykker på en samlet fortælling om Lejre som et magtcentrum, en kongemagt, der har en vigtig national og international rolle.

Lejres kongeslægt, Skjoldungerne, har haft en helt særlig rolle. Og det gælder stadig i dag, hvor Lejres historie fungerer stærkt som indhold for historiefortælling. Kilderne rummer dramatiske fortællinger, der giver os indblik i et verdensbillede omkring vikingetiden.

Mest kendt af alle er det oldengelske heltekvad om Beowulf. Det er relativt ukendt blandt danskere, men det er grundstof i det britiske skolesystem og har siden 1800-tallet været en fast del af den almene paratviden for briterne.

Digtet på over 3000 vers handler om den store helt Beowulf, der rejser fra et område, der i dag ligger inden for Sveriges grænser, til Sjælland i Danmark for hjælpe kong Roar. I Roars kongehal, den største i riget, som vi fra andre kilder ved ligger i Lejre, er det problemer. Et monster angriber hans folk.

Det betragtes som et af de vigtigste kanoniske værker på engelsk, selv om handlingen foregår i Danmark og ikke i Storbritannien. Værket er anerkendt for sin stil og teknik, hvor menneskeligt drama i temaer som hævn, forræderi og politisk spil finder sted i baggrunden af den fremstormende kamp mod monstre (hvilket måske også er en af årsagerne til at Hollywood ad flere omgange har kastet sig over historien).

Historien er dog langt mere end en monsterfilm fra Hollywood, hvilket dokumentaren her formår at tydeliggøre. Det er sammenvævning af større tanker om loyalitet og familie- og stammeforbindelser, hvor man holder styr på, hvem der er involveret i hvilken kompleks blodfejde.

De fleste læser Beowulf i moderne oversættelser, hvor den stadig tjener som et kraftfuldt og levende vindue ind i fortidens verdensbillede. Den ukendte forfatter bag kvadet om Beowulf skriver komplekst og rigt og ligger på pensumlisten med Shakespeare.

Hvor Shakespeare var mesteren af ​​psykologisk kompleksitet og ordspil, var den anonyme Beowulf-digter mester i underdrivelse, mørk ironi og poetisk sammensætning. I sandhed en fortælling som også ville kunne bringe noget med ind i på den danske pensumliste. 

Så ud over, at dokumentaren slår fast, at der er viden at hente i sagnhistorien, er der også en anden vigtig pointe at hente, måske særligt for os danskere: at Lejres historie ikke bare er lokalt forankret og af national interesse: Den er internationalt relevant.

Der er en god grund til, at briterne er vilde med Lejre.

11.08.2020

Traditionernes tronsæde – 500 års dynasti i Gl. Lejre

Af Julie Nielsen og Isabella No’omi Fuglø

Residensområdet blev placeret på en bakketop, så det kunne ses på lang afstand. I alle faser gennem 500 år har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer.

Ifølge både de islandske sagaer og de middelalderlige skriftlige kilder var Lejre stedet, hvor den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, havde deres bopæl. Fortællingerne om Skjoldungerne har, trods deres historiske afvisning som eventyrlige myter og sagn, nu alligevel en snert af sandhed i sig. Arkæologiske udgravninger gennem de sidste 35 år har kunnet bevise, at Lejre var hovedsæde for en sjællandsk kongeslægt gennem et halvt årtusind.

Midt i Lejres naturskønne områder ligger i det område, der i dag kaldes for Gl. Lejre, et helt særligt kulturlandskab. Her er muldens mysterier mange og de flotte bakkedrag gemmer på hemmeligheder fra et 500 år langt sjællandsk kongesæde. I midten af 1980’erne fandt arkæologer fra Lejre Museum (i dag en del af ROMU) sporerne efter en kongehal fra sagnkongetiden. De ellers hjemløse sagnkonger fra Lejre, Skjoldungerne, som er kendt fra bl.a. de islandske sagaer og middelalderlige kilder, fik nu endelig et holdepunkt i det arkæologiske landskab.

Senest i 2009 fandt museets arkæologer sporene efter endnu en kongehal og endda Danmarks største kongehal. I denne korte periode på ca. 35 år udviklede det arkæologiske indblik i Lejres historie sig fra at være hjem for en mulig konge til at være hjemstavn for et kongedynasti i mere end 500 år.

Flere kongehaller er fundet i området, hvor der i perioden på det halve årtusind har været en bevægelse fra nord mod syd. Flere kongehaller afløste hinanden over to hovedfaser.

Forslag til hvordan residensen ved Fredshøj kan have set ud fra sydøst omkring år 550. Tegning: Niels Valentin, ROMU.

Residensområdets to hovedfaser
De første arkæologiske spor efter bebyggelse findes på jorder umiddelbart nord for Gl. Lejre landsby, som tilhører gården Fredshøj, der er opkaldt efter en gravhøj fra bronzealderen. Her opførtes omkring år 500 e. Kr.. en bebyggelse, der bestod indtil omkring år 600. På bakkedragets højeste punkt lå bebyggelsens største bygning, en kongehal. Den var ca. 47 meter lang og op til 7 meter bred. Derudover bestod bebyggelsen af mindre bygninger, der må ses i tilknytning til hallen.

I begyndelsen af 600-tallet flyttede residensområdet ca. 500 meter mod syd til Mysselhøjgård, umiddelbart vest for Gl. Lejre landsby, hvor det fik en mere kompleks og større udformning. I lange perioder bestod residensområdet af to enheder: en nordlig og en sydlig. Enhederne lå tæt op ad hinanden, og var begge omkranset af et hegn. Ved udgravninger i 2019 fandt museets arkæologer en 6 meter bred indgangsport til den nordlige indhegning. Indgangsporten har ligget lavt i landskabet, mens kongehallen har stået højt placeret på en bakketop. Det må for den passerende have været et imponerende og opsigtsvækkende syn.

Tilsammen dækkede de to residensområder et areal på ca. 40.000 m². Det nordlige hegn og bygningskompleks synes at have tre byggefaser i perioden ca. 600-900. I hele perioden lå en halbygning centralt placeret. Her byggede man i den første fase en ca. 45 meter lang hal, der var op til 11 meter bred, i den anden fase var hallen ca. 61 meter lang og op til 12 meter bred og i den tredje fase ca. 57 meter lang og op til 11 meter bred. I alle faser var der mindre bygninger tilknyttet hallen.

I den sydlige indhegning lå i perioden ca. 600-900 også flere mindre bygninger. Omkring år 900 rykkede den store hal til den sydlige indhegning. Bebyggelsen i den nordlige indhegning blev enten helt eller delvist nedlagt. Også efter flytningen lå en stor hal centralt i bebyggelsen, og også i dette tilfælde kan der påvises tre byggefaser. I alle tre tilfælde var hallen knap 50 meter lang og omkring 11 meter bred. Ud over hallen bestod også dette bygningskompleks af flere mindre bygninger.

Forslag til hvordan residensen ved Mysselhøjgård kan have set ud i midten af 800-tallet. Tegning: Niels Valentin, ROMU.

500 års kontinuitet

I alt kan der indtil videre påvises syv byggefaser for residensområderne omkring Fredshøj og  Mysselhøjgård, og i alle faser er en halbygning centralt placeret. Residensområdet blev bevidst monumentalt placeret på en bakketop, sådan at det kunne ses på lang afstand, og sikkert også for at beboerne kunne have et godt udsyn. I alle byggefaser har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer. Der er tale om en form for traditionsbyggeri i en kontinuitet på 500 år.

Ud over bebyggelsen ved Fredshøj og Mysselhøjgård har udgravninger i  Gl. Lejre afsløret, at der under landsbyen efter alt at dømme var en boplads der må ses som en del af det samlede kompleks i Lejre. Måske skal denne plads tolkes som en værksteds- eller markedsplads, der blev besøgt og anvendt af handlende og håndværkere, når der på særlige tidspunkter blev afholdt markeder eller måske endda kultfester i Lejre. Området kan da have fungeret som en forsamlingsplads for dem, der ikke havde adgang til selve stormandsresidensen.       

I dag er det muligt at opleve den spektakulære placering af Danmarks første kongesæde kun 200 meter fra Lejre Museum i Gl. Lejre landsby, der huser udstillingen med alle de pragfulde og imponerende fund fra området. Residensen ved Mysselhøjgård er synliggjort med tørvemarkeringer i landskabet. Nordligst på markområdet er den største af kongehallerne markeret, mens den første kongehal, der blev fundet i 1986, er markeret sydligst. De tre andre markeringer, der ligger imellem kongehallerne, er huse, der også er arkæologisk dokumenteret, og som har udgjort en del af den omkringliggende bosættelse rundt om selve kongehallerne.

02.07.2020

Podcastserie om sangkongerne runder 50.000 afspilninger

Kongerækken og Lejre Museum står bag populær podcast. Fra venstre: Isabella Fuglø, Tom Christensen, Julie Nielsen, Hans Erik Havsteen og Anders Olling. Foto: Karina Bude

Sagnkongerne fra Lejre har igen fået en plads i danmarkshistorien i nye podcasts fra ’Kongerækken’ og Lejre Museum. De populære afsnit har netop rundet 50.000 afspilninger.

”Det er godt nok gået hurtigt at nå sådan et flot tal denne gang. Det er et tegn på, at der er rigtig stor interesse for historien om det allertidligste Danmark. Det skyldes selvfølgelig de fascinerende sagn om store kæmper og tapre skjoldmøer, men også, at vi i disse år får rigtig meget ny viden om denne del af danmarkshistorien,” fortælller Anders Olling.

Anders Olling og Hans Erik Havsteen står bag podcastserien ”Kongerækken” hos Politiken Historie og har udsendt fem nye afsnit i samarbejde med Lejre Museum, som er en del af museumsorganisationen ROMU. De nye afsnit af “Kongerækken” har allerede rundet 50.000 afspilninger.

I de nye afsnit udvides kongerækken med sagnkongerne fra Lejre, med skikkelser som Kong Skjold, Rolf Krake og Frode Fredegod, som ellers var skrevet ud af danmarkshistorien.

“Sagnkongerne har længe været afskrevet som fri fantasi, dels fordi sagnene var så farverige, og dels fordi man ikke havde beviser for, at sagnkongerne rent faktisk han have eksisteret,” forklarer museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø, og tilføjer:

“Men fra midten af 1980’erne fandt man arkæologiske spor, som tydede på, at sagnene om kongerne i Lejre muligvis var mere sande, end man hidtil havde troet.”

Et mægtigt bevis dukker op af jorden

Gennem tre årtier afdækkede Lejres arkæologer en række store kongehaller fra jernalderen og vikingetiden. I 2009 fandt de sporene af en hal på 61 meter, hvilket gjorde den til Danmarks største hal fra vikingetiden.

“Det var et klart bevis på, at der har været en slags kongemagt i Lejre, akkurat som sagnene fortalte. Nu har vi så slået os sammen med “Kongerækken” for at undersøge, om sagnkongerne kan skrives ind i danmarkshistorien igen,” siger Isabella No’omi Fuglø.

I de nye afsnit udlægger Anders Olling og Hans Erik Havsteen de farverige sagn, mens arkæologerne Tom Christensen og Julie Nielsen fortæller om de mange spændende fund i Lejre, der kan bakke sagnene op.

“Med podcastserien får lytterne en rigtig god indføring i både myter og fakta omkring sagnkongernes placering i Lejres og Danmarks historie. Og det er måske denne optrevling af myterne om sagnkongerne, der har gjort de nye afsnit så populære”, siger Isabella No’omi Fuglø.

Historien om sagnkongerne og de arkæologiske fund kan også opleves på Lejre Museum, som netop har indviet den nye spotudstilling ’Skelettet i kongehallen’, med en mystisk grav fra sagnkongernes tid.

De fem nye afsnit af Kongerækken

1. Kong Skjold drev i land og frelste danerne

2. Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget

3. Rolf Krake var den ideelle konge, men skæbnen indhentede ham til sidst

4. Frode Fredegod væltede sig i guld, men blev det også hans skæbne?

5. Mægtige Harald Hildetand blev svigtet og faldt på Bråvallasletten

De nye afsnit om sagnkongerne kan høres fra lejremuseum.dk/kongerigets-vugge og fra politiken.dk/podcast/kongeraekken/

23.06.2020

Nysgerrig på Lejre i 1000 år

Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen

I 1643 illustrerer renæssancemanden Ole Worm et prospekt over landsbyen Gl. Lejre. Det er spændende, fordi han set med nutidens øjne stod midt i historien mellem kongesædet Lejre og dagens Danmark. Med samtidens øjne kiggede han ind i fortiden – og han blev betydningsfuld for fremtiden.

Som museum stiller man sig i ny og næ spørgsmålet: Hvad er et museum egentlig? Vi gør det, fordi det ikke er alt om fortiden, som vi ved med sikkerhed. Når vi fortæller historien om fortiden, bliver vi nødt til kigge på det med vores nutidsøjne. Museer består af samlinger: Samlinger af genstande fra fortiden, som vi indsamler, registrerer, bevarer, formidler og undersøger. Hele tiden genbesøger vi emnerne og genstandene, fordi vi bliver klogere, når vi stiller spørgsmål til vores materiale. Hvad end det er i dialog med fagfæller, nysgerrige artsfæller eller gennem udfordrende tanker fra folk fra andre fag.

Vi går på opdagelse i historien, og vi nyder godt af det arbejde, som er gjort af mennesker før os, inden vi når materialet. I Lejre har folk fra forskellige steder i verden gennem mere end 1000 år søgt mod det skjulte kongesæde i Lejre. Historier om et dansk kongesæde fra germansk jernalder og vikingetid har været levende, men i årevis kendte vi kun til det fra mundtlige overleveringer – som et sjællandsk Atlantis var det dynastiske kongesæde som sunket i jorden I knap 1000 år havde vi ikke nogle arkæologiske spor efter det. De er først kommet til inden for de seneste 35 år. Nu, hvor vi ved mere, kan vi igen stille os på skuldrene af tidligere nysgerrige folks arbejde og se på, hvad de fandt ud af.

Danmarks første museum

Det kan være lidt svært at pege på, hvad der præcis var Danmarks første museum. En bred forståelse er dog, at det var professor i medicin Ole Worms samling, kaldet Museum Wormianum. Worm var en engageret oldtidsforsker og udgav i 1643 Monumenta Danica, en samling illustrationer af runesten og runeindskrifter. En af de mange ting, som han gik på opdagelse i var Lejres historie.

I den danske og europæiske renæssance var det populært med de såkaldte raritetskabinetter, som var fulde af kuriositeter. I dag ville man kunne placere disse mange genstande inden for kategorier såsom naturhistorie, etnologi, arkæologi og kunstgenstande.^[1] Worm opbyggede en stor samling i sit raritetskabinet, som på dette tidspunkt var på mode blandt Europas bedre borgerskab.

Det var et sted fuld af spørgsmål og var en slags mikrokosmos af alverdens ting og sager – en slags forgænger til museerne. Alle tingene blev undersøgt og var rejsen gennem tid og sted båret af nysgerrighed. Worm er blandt mange ting særligt kendt for at påvise, at de såkaldte enhjørningehorn rent faktisk var narhvaltænder.^[2]

^[1] Nationalmuseets hjemmeside

^[2] Vad 2020

På opdagelse i Lejre

Som en nysgerrig mand tog Worm til Lejre, og i 1643 udkom hans prospekt. Det regnes for at være en af de ældste afbildninger af en dansk landsby. Worm var velbevandret i klassisk litteratur og kendte bl.a. til den tyske biskop Thietmar af Merseburgs beretning fra ca. 1015 om et helligt sted i Lejre med ofringer af 99 mennesker og heste, hunde og haner, hvilket synes at være den primære årsag til inddragelsen af Lejre.^[3]

Worm dannede sit overblik over Lejre fra vestsiden og har antageligvis stillet sig på toppen af gravhøjen Mysselhøj, hvorfra man også i dag får et godt udsyn over det imponerede kulturlandskab i Gl. Lejre. Grunden til at det er så interessant med dette prospekt er både, at det giver os et unikt indblik i, hvordan Gl. Lejre tog sig ud for 400 år siden, og hvor længe de forskellige afbildede steder har haft deres særegne navne – og fordi det er hamrende interessant, at en oldtidsforsker som Worm også har opsøgt Lejre for 400 år siden i en søgen efter det skjulte kongesæde.

^[3] Christensen 2015:287

I 1643 illustrerer renæssanceforskeren Ole Worm et prospekt over landsbyen Gl. Lejre. Det regnes for at være en af de ældste afbildninger af en dansk landsby.

 Er der noget om snakken?

I mere end 1000 år har folk fra nær og fjern talt om kongesædet i Lejre. Vi har kilder helt tilbage fra 700-tallet og arkæologiske spor om aktivitet fra området helt tilbage fra samme periode og før. Alligevel er historien om kongesædet i Lejre stadig fuld af mystik og båret af sagn og myter.

Vi har stadig et utal af spørgsmål, men en af de ting, som vi ved, er, at Lejre med afsæt i de middelalderlige skrifters påstande om, at Lejre var danernes første kongesæde, har vakt en varierende, men gennemgående interesse op gennem historien. I 1800-tallet steg interessen i takt med tidens nationale vækkelse, og Lejre blev set som Danmarks vugge. I sig selv siger det selvfølgelig ikke noget, men det er alligevel interessant, at også manden bag det første danske museum anså Lejre som noget, der krævede meget mere granskning.

Litteratur

Christensen, Tom (2015). Lejre bag myten – De arkæologiske udgravninger. ROMU. Jysk Arkæologisk Selskab

Vad, A. V. (2020). Ole Worm. Den Store Danske (besøgt d. 22.06.20). lex.dk

Nationalmuseets hjemmeside. Museum Wormianum (besøgt 22.06.20).
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/nationalmuseets-historie/kunstkammeret/naturaliekabinetter/museum-wormianum/

26.05.2020

Kongerækken fra Lejre

Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen

Kong Skjold krones til konge. Illustration af Alfred Jacobsen

Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.

Det er måske ikke så nemt at forestille sig hverdagen for over 1.000 år tilbage i tiden. Men lad os alligevel prøve. Nogenlunde midt på Sjælland ligger Gl. Lejre. Landsbyen ligger i et smukt, kuperet landskab med en rig og frodig natur, der ligger malerisk frem for os i de formationer, som istiden har frembragt. Vi befinder os i et krigersamfund, hvor mange måske lever et roligt og stille liv som bønder uden nogensinde at kæmpe mod andre, men idealet om den tapre beskytter er stærk. Kongen, der er den modigste og mægtigste af alle, er frontfiguren, der samler folket. Det er ham, der både bliver set op til, og ham, der beskytter alle og det, de har kært. Vi befinder os i et enormt rum i en kæmpe halbygning med et langt bål ned langs midten og siddepladser i siderne. Her bliver der fortalt historier. Historier om brave helte – og om kongen og kongerne før ham.

Kongen i Lejre er ikke bare en enestående, magtfuld konge. Han kommer af en slægt af konger før ham, som er med til at legitimere hans ret til kongesædet og magten. Det er i hans blod. Det siges endda, at hans stamfar var en konge, som selveste guderne sendte til Lejre. I denne verden, hvor guderne er overmagten og ikke noget, der bliver sået tvivl ved, er det et tungtvejende argument. Kongen kunne være ingen anden end ham, der sidder der nu – og det giver en tryghed og noget at samles om, et fællesskab. Historierne bliver fortalt så godt, at de nemme at huske. De hylder kongen og giver det hele mening. Her dufter brændt fra bålet. Stemningen er høj.

En genfortalt hyldest til kongen

Det er ikke sikkert, at det lille tankeeksperiment er historisk nøjagtigt. Det er dog heller ikke usandsynligt, at det er sådan, det kan være oplevet. Kongehallerne i Lejre har bl.a. været det, som vi i dag ville kalde en slags litterært miljø. Skjaldene, som var tidens underholdere og professionelle historieformidlere, har dygtigt fortalt historierne om kongerne. Historierne er blevet genfortalt gennem generationer og gået fra mund til mund. Løbende er de blevet tilpasset, så de passer til lejligheden og samtiden, og detaljer er røget fra og kommet til. Det vigtigste har været, at de væsentligste pointer er blevet bevaret. På et tidspunkt blev den mundtlige overlevering skrevet ned i den tidlige middelalder – og på den måde fastfrosset.

Der er flere skriftlige kilder om Danmarks første konger, Lejrekongerne både de norrøne heltekvad og ”vores egen” Saxo Grammaticus. Disse kilder kan dog ikke karakteriseres som egentlig historie forstået i professionel forstand, da personerne, der nedskrev dem, fx hverken selv levede eller kendte nogen, der levede, da begivenhederne fandt sted. Kilderne betegnes derfor som sagn – og derfor betegnes Lejrekongerne som sagnkonger. I næsten alle kulturer fortælles der sagn, og de har gerne et formål om at knytte et folkeslag eller et dynasti sammen. Kongeslægten føres tilbage til sin oprindelse, som ofte er guddommelig, hvilket også gør sig gældende i Lejre med kong Skjold.

En sandhed i sagnene?

At Lejrekongernes historie er fortalt gennem sagn, er dog ikke det samme som, at det ikke er eller kan være afledt af virkeligheden. Det er rigtigt, at vi ikke kan eller skal tage alt det, der står skrevet i kilderne, ukritisk til os. Men vi skal ikke fuldstændig afvise alt det, som sagnene kan fortælle os noget om. I Lejre har arkæologiske undersøgelser gennem de sidste få årtier tegnet et billede af et magtcentrum, et kongesæde, gennem 500 år – hvilket passer tidsligt med sagnhistorierne om kongerne i Lejre. Arkæologien understøtter således, at der sagtens kan være noget om snakken.

Sagnhistorien kan tillige være med til at sætte svar på noget af det, som vi endnu ikke ved med sikkerhed. Vi ved med sikkerhed, at der har ligget kongehaller og eksisteret et dynasti i Lejre i mere end 500 år. Vi ved ikke med sikkerhed, hvem der har boet her. Men de skriftlige kilder fortæller os, at folk igennem generationer og i over tusind år har fortalt historier om konger, der boede i imponerende halbygninger i Lejre. Derfor kan disse historier være med til at give os et bud på, hvem der mon har boet her. Måske blev Kong Skjold ikke sendt af Odin. Den del var måske bare en god historie – måske en detalje, som er kommet til senere hos en anden konge i slægten. Men måske fandtes han. Eller i hvert fald hans slægt Skjoldungerne fra Lejre.