De historiefortællende guldgubber fra Sorte Muld

Ved en udgravning på Sorte Muld i midten af 1980’erne fandt man over 2.000 guldgubber på et meget lille område. Siden er flere kommet til, så man i alt har omkring 2.800 gubber fra en boplads på Bornholm. Foto: Nationalmuseet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Artiklen her tager dig med til Bornholm og jernalderbopladsen Sorte Muld, der er findested for tusindvis af små historiefortællere: guldgubberne.

Af Lene Steinbeck

På et bakkedrag på Bornholm, ikke langt fra Svaneke, kan man plante sine fødder i den sorte muld og føle sig forbundet med fortiden. Her lå i jernalderen en boplads, der netop har navn efter farven på jorden: Sorte Muld.

Det var ikke en hvilken som helst boplads. Det er efterhånden gået op for arkæologerne.

”Den er en del af et stort internationalt bosættelses-kompleks, og her har boet en høvding eller en konge,” fortæller Margrethe Watt. Hun er arkæolog og tidligere museumsinspektør ved Bornholms Museum og har forestået de tidligere udgravningerne på Sorte Muld.

De har blandt andet afsløret importeret glas, fine smykker og romerske keramikskår, som peger på, at Sorte Muld har tiltrukket folk fra fjerne himmelstrøg. Derudover har arkæologerne fundet indikationer af, at der har ligget en kultbygning, hvor stedets høvding har afholdt ceremonier med kultdyrkning og offerfester.

Historiefortællende små gubber
Et af de mest interessante spor efter livet på Sorte Muld er fundet af 2.800 små prægede og stemplede stykker guldblik med detaljerede motiver.

”Man kan ikke se guldgubberne og forstå motiverne, uden at se ned mod Mellemeuropa og Frankerriget. Det er tydeligt, at man efterligner hele deres måde at organisere samfundet på,” fortæller Margrethe Watt.

I den germanske jernalder var Europa endnu præget af de store folkevandringer, der foregik i forbindelse med Romerrigets sammenbrud i sidste halvdel af 400-tallet. Folkevandringerne resulterede i etableringen af en række mindre kongedømmer, der dannede grundlag for de stater, vi har i dag – blot i mindre enheder.

”Der har ligget en lille håndfuld af den slags kongedømmer i det, vi dag kalder Danmark. Og Sorte Muld var en af dem,” fortæller Margrethe Watt.

”Det er helt eventyrligt. De er simpelthen så fantastiske. De er så tynde, at de let går i stykker, og de er tit krøllede, når man finder dem. Man kan helt forsigtigt folde dem ud under mikroskop med en træpind, så man kan se motiverne,” fortæller Margrethe Watt.

Guldgubber, hedder de, og de næsten 1.500 år gamle små stykker guldblik kan faktisk fortælle en del om bopladsens rolle i den sidste del af jernalderen. De findes kun i Skandinavien – primært på Bornholm – og de meget detaljerede motiver viser en tydelig inspiration fra Mellemeuropa og Frankerriget. Både i form af figurernes påklædning, håndstillinger og tilbehør som fx drikkebægre.

Knudepunkt for handel
Guldet fra guldgubberne stammer fra østromerske mønter, og materialet samt motiverne på de omsmeltede mønter tyder på, at bopladsen på Bornholm har været et centralt knudepunkt for et stærkt internationalt netværk af handelsrejsende.

Områdets strategiske beliggenhed med indgang til Østersøen har sandsynligvis givet bopladsens høvding mulighed for at kræve told og gøre gode handler. Blandt andet med rejsende fra Rhin-området, der har efterladt sig spor til arkæologerne i form af smykker og våbendele. Og når man nærstuderer guldgubberne, er de altså med til at underbygge den teori.

”På mange af guldgubberne ser man påklædning, der ligner pelskapper. Pels, som man har fået fra Nord- eller Mellemsverige, har været meget eftertragtet. Jeg tror, at Bornholm har været en vigtig mellemstation for handelsrejsende,” siger Margrethe Watt.

”Det er tydeligt, at Sorte Muld har haft en central rolle i regionen og været meget vigtig for Østersø-handlen i jernalderen. Men den taber umiddelbart sin betydning i slutningen af vikingetiden,” siger Margrethe Watt.

Guldgubberne har – trods deres ædle metal – ikke været brugt som betaling. Derimod forestiller Margrethe Watt sig, at de fx kan have været klæbet op på søjlerne i kultbygningen og har været en del af et ofringsritual til guderne.

Bopladsens storhedstid strækker sig over nogle hundrede år i den sidste del af jernalderen. Men på et tidspunkt må pladsen have mistet sin betydning. I hvert fald finder man kun ganske få genstande, der knytter sig til vikingetiden.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Margrethe Watts foredrag om Sorte Muld.