Derfor er briterne vilde med Lejre
PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.
Med dramatisk musik, flotte illustrationer og et væld af billeder folder plottet sig ud. En rolig, veltalende formidler i front præsenterer indholdet i den nye britiske dokumentar ”5 Great Viking Deaths (And What They Tell Us About the Viking Mindset)” fra YouTube-kanalen Epic History TV.
Den veltalende formidler er historiker og professor Tom Shippey – ekspert i oldengelske kilder og Tolkiens univers, der bygger på bl.a. Lejres sagnfortællinger. Med ham som ekspertkilde pointerer dokumentaren, at sagnene rummer væsentlig viden om vikingerne og deres måde at tænke på, og at de ikke blot kan forvises til skønlitteraturens hyldemetre. En pointe, som også er helt grundlæggende i udstillingen på Lejre Museum og den forskning, som ligger bag.
Nogle af de mest omtalte og spændingsfyldte drab fra en af de mest populære tider i verdenshistorien – vikingetiden – bruser ud af skærmen. Virkemidlerne, der bærer YouTube-videoen frem, leder tankerne hen i et spændingsfelt mellem fiktionsserier som Vikings fra HBO og en David Attenborough-dokumentar. Det er flot, og det er velfortalt. Og det kan man også se på tallene. Kanalen har mere end 937.000 abonnenter, og videoen her har i skrivende stund mere end 700.000 visninger.
Lejre fremhæves mellem minuttallene 7.20-10.22.
Det er dog ikke alene den veldrejede produktion, der giver de flotte seertal. Som fundament for dokumentaren står nemlig en solid interesse hos briterne for både historie og sagn – men faktisk også et indgående kendskab til Lejres historie, som nok ville overraske mange danskere.
For hvorfor er det egentlig, at en britisk dokumentar griber fat i noget, der er sket i Lejre? Hvorfor er det en britisk professor, der sætter sig for at genfortrylle historien om jernalderens og vikingetidens Lejre?
Svaret ligger i kilderne til Lejres historie. Området, der i dag kendes som Gl. Lejre, indtager en helt særlig plads i verdenslitteraturhistorien. Et varieret udvalg af kilder fra store dele af verden byder i brudstykker på en samlet fortælling om Lejre som et magtcentrum, en kongemagt, der har en vigtig national og international rolle.
Lejres kongeslægt, Skjoldungerne, har haft en helt særlig rolle. Og det gælder stadig i dag, hvor Lejres historie fungerer stærkt som indhold for historiefortælling. Kilderne rummer dramatiske fortællinger, der giver os indblik i et verdensbillede omkring vikingetiden.
Mest kendt af alle er det oldengelske heltekvad om Beowulf. Det er relativt ukendt blandt danskere, men det er grundstof i det britiske skolesystem og har siden 1800-tallet været en fast del af den almene paratviden for briterne.
Digtet på over 3000 vers handler om den store helt Beowulf, der rejser fra et område, der i dag ligger inden for Sveriges grænser, til Sjælland i Danmark for hjælpe kong Roar. I Roars kongehal, den største i riget, som vi fra andre kilder ved ligger i Lejre, er det problemer. Et monster angriber hans folk.
Det betragtes som et af de vigtigste kanoniske værker på engelsk, selv om handlingen foregår i Danmark og ikke i Storbritannien. Værket er anerkendt for sin stil og teknik, hvor menneskeligt drama i temaer som hævn, forræderi og politisk spil finder sted i baggrunden af den fremstormende kamp mod monstre (hvilket måske også er en af årsagerne til at Hollywood ad flere omgange har kastet sig over historien).
Historien er dog langt mere end en monsterfilm fra Hollywood, hvilket dokumentaren her formår at tydeliggøre. Det er sammenvævning af større tanker om loyalitet og familie- og stammeforbindelser, hvor man holder styr på, hvem der er involveret i hvilken kompleks blodfejde.
De fleste læser Beowulf i moderne oversættelser, hvor den stadig tjener som et kraftfuldt og levende vindue ind i fortidens verdensbillede. Den ukendte forfatter bag kvadet om Beowulf skriver komplekst og rigt og ligger på pensumlisten med Shakespeare.
Hvor Shakespeare var mesteren af psykologisk kompleksitet og ordspil, var den anonyme Beowulf-digter mester i underdrivelse, mørk ironi og poetisk sammensætning. I sandhed en fortælling som også ville kunne bringe noget med ind i på den danske pensumliste.
Så ud over, at dokumentaren slår fast, at der er viden at hente i sagnhistorien, er der også en anden vigtig pointe at hente, måske særligt for os danskere: at Lejres historie ikke bare er lokalt forankret og af national interesse: Den er internationalt relevant.
Der er en god grund til, at briterne er vilde med Lejre.
10 Kommentarer
hvor er det rigtigt og vigtigt!! tak for at tage dette emne op. Vi skal tale mere om Beovulf i Lejre og hele DK.
Kære Naomi
Super flot produceret og medrivende fortællere om vores spændende vikingearv og Lejres lyslevende sagnhistorie. Herligt.
God weekend
Lars, Sagnlandet Lejre
Jeg underviser mine gymnasieelever i Beowulf i både engelsk og historie. De kender næsten aldrig i historien på forhånd, hvilket er helt vanvittigt, når man tænker på, hvor stort digtet er i både USA, Storbritannien og andre engelsktalende lande. Jeg er meget enig i udlægningen her omkring den poetiske status. Hvad angår sagnhistorien, mener jeg, at vi højere grad end i dag kan bruge den som bagtæppe for de arkæologiske fund fra området. Det er dog min oplevelse, at I på Lejre Museum løfter denne opgave med mere debatterende og kritiske tilgange. Flot indlæg her.
Mvh. Henrik
rigtig spændende læsning
Tak for læsningen! Og tak for tippet. Rigtig god kanal som jeg nu følger på YouTube.
Kære Isabella
Jeg er en af dem, der ikke kender Beowulf. Det kunne være rigtig fint hvis du i nyhedsbrevet eller i et foredrag kunne sætte fokus på fortællingen. Det lyder rigtig spændende. Tak for en god artikel
Det er super fedt, at de gamle sagn bliver formidlet! Og det er givetvis rigtigt, at Lejre har været et kongesæde i den yngre jernalder. Og som nævnt, så er de yngre kilder – de norrøne tekster og latinske krøniker fra middelalderen – enige om at Skjoldungerne holdt til i Lejre på Sjælland.
Men er det ikke alligevel en tilsnigelse at sige, at Beowulf rejste til Sjælland, når det ikke står nævnt i den ældre kilde, Beowulf-digtet?
I Beowulf er det i stedet Skåne, der nævnes et par gange som danernes land (linje 19 og linje 1686), og Sjælland eller Lejre nævnes vidst overhovedet ikke. Omvendt nævnes helten Beowulf eller navnet “Heorot” for Hroars hal heller ikke i de yngre kilder. Mon ikke det først er senere at traditionen med at placere Skjoldungerne på Sjælland opstår? Sagnfigurer kan jo let placeres, hvor forfatterne synes det kunne være rart at glorificere en bestemt egn – måske det ikke var vigtigt for forfatteren til Beowulf, men vigtigt for nogle af vikingetidens og middelalderens spin doktorer at de skulle bo på Sjælland?
Skjoldunger og Beowulf var vel før vikingetid og det bliver det ikke mindre spændende af.
Historierne om Lejre er noget sf det første, jeg læste selvstændigt som 7-årig. Jeg synes stadig det er fascinerende, ikke mindst efter de seneste års udgravninger.
Er I iøvrigt opmærksom på, at Peter Jackson har brugt historierne til filmene “Ringenes Herre” og “Hobbitten”? I ekstramaterialet til filmene fortælles om deres research bagom Tolkiens kilder, der er også interview med Tom Shippey.
England blev indtaget af danske vikinger betalte danegæld mm. og fik kortvarig dansk konge. Dette sluttede i 1066.
Fra 1066-1350 opøvede/ bemægtigede Englænderne den langbue færdighed de havde lært af danske vikinger. Dette i sådan en grad at det frem til i dag er engelske termer der benyttes til benævnelse af buen enkeltdelene.
Englænderens agerede aggressorer i Frankring. Ca. 1350-1450 (100 års krigen)
Det er ikke mindst anvendelsen af langbuen der gjorde succes muligt i Frankrig.
Vore dages anvendelse af fuck finger kommer fra denne sammenhæng i det franskmændene frem for at dræbe en skarpskytte, skar den finger som trak 60-65 % af trækkraften af. Nu kunne han gå hanrej rundt ham der var så frygtet, som på 200 yard kunne dræbe en rytter ved med sin pil, at navle ham til sin hest.
Den skarpskytte der var i kamp strakte sin trækninger i vejret som erklæring – you can’t get me.
England koloniserede hele kloden…..
( – og indtog Danmarks flåde da vi i europæisk magtkampe lavede forbund med Frankrig & Napoleon
Dette førte til dansk statsbankerot i 1813. Og tabene af store dele af Danmark i forhandlingerne i1814.)
Englænderene der altså lod sig slå så eftertrykkeligt i knolden af vore forfædre i vikingetiden……
Er det dérfor England har skulle kolonialiserer – og derfor idag Englands trang til nationalisme, og den bagved liggende årsag til Breaksit.?
Er det nervesystem i det kollektive ubevidste engelske sind, der stadig dirrer endnu???
Intet under at de har stor interesse i vikinge historien.
Indførsel af kristendommen betød ikke at den danske bonde ophørte med sin vikinge tænkning.
Man byggede slanke skibe i spant frem til glasfibrebåde i 1970
Tyske hansestæder udkonkurrerede ellers vikingebonden i middelalderen med det effektive handelsskib; koggen. Samt effektive organisering i by & handel.
Den danske selvforståelse, vikinge ånden genkendes idag – Jeg er mig, i skal ikke komme fra Københavnstrup.
Skandinaviske kvinders ligestilling kommer fra vikingetiden.
Hun havde nøglen! Og bestemmer mens far er ude…
I middelalderen var 60% håndværksmestre kvinder.
Vi står på fortiden, også selvom mange har glemt den….