En vandmøllekanal fundet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm.

22.12.2021

Læsetid: 4 minutter

Fundstedet i ådalen set sydfra. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Det er næppe gået hen over hovedet på den, der færdes i området ved Lejre Ådal, at der i de sidste mange måneder har foregået et større ledningsarbejde langs åen. Det er HOFOR A/S, som lægger vandledninger ned mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Sådan en ådal kan jo være et spændende sted, set med arkæologiske øjne, ikke mindst når den ligger ved Lejre. ROMUs arkæologer har derfor tilset gravearbejdet løbende, men der har hidtil ikke været gjort de store arkæologiske fund. I slutningen af november stødte gravemaskinen imidlertid på et stykke kraftigt egetømmer, en tilspidset pæl, der var rammet ned i tørven. Det skete på strækningen lidt syd for motorvejen.

Vi iværksatte en akut arkæologisk forundersøgelse på stedet, som afslørede flere nedrammede pæle samt et lag af meget store sten. Der var ingen tvivl om, at stedet skulle undersøges nærmere, før HOFORs entreprenør kunne arbejde videre her. Heldigvis kunne der arbejdes andre steder på strækningen, mens den arkæologiske udgravning stod på i et par uger i slutningen af november og starten af december. Det var ikke det mest gunstige tidspunkt for en udgravning i ådalens våde omgivelser, men det lykkedes, og det ganske foreløbige resultat kommer her.

En af de kraftige egepæle, som flankerede møllekanalen. Den er banket hen ved en meter ned i tørven. Foto: Christian Dedenroth-Schou/ROMU.

Udgravningen viste, at egepælene stod i to parallelle rækker med ca. to meter i mellem. Rækkerne forløb omtrent nord-syd, og fulgte på den måde ådalens forløb. Vi er ret sikre på, at pælerækkerne har udgjort siderne i et kunstigt åløb, en kanal, hvor man ville undgå at siderne skred sammen. På kanalens ene side – mod vest – rejser ådalens skråninger sig op mod Orehøjvej, og på den anden side – mod øst – ligger dalbunden med åens nuværende løb. På denne side havde man lagt lag af store sten oven på ådalens bløde tørv, formentlig for at skabe fast bund, hvor der kunne stå en bygning. Vi kunne dog ikke finde spor efter selve bygningen.

Formentlig har kanalen hørt til en vandmølle, og stenlægningen kan have udgjort funderingen til en møllebygning. I dag eksisterer der ikke vandmøller nord for Lejre Mølle lige uden for Gl. Lejre, men gamle kort fra o. 1800 meddeler os et tankevækkende stednavn lige på det sted, hvor møllekanalen blev fundet – ”Lune Mølles Agre”. At der må have ligget en vandmølle på stedet understreges af, at der godt hundrede meter mod syd findes en stor vold på tværs af ådalen, som formentlig har været en mølledæmning til opstemning af åens vand, der løb til sydfra.

Det er oplagt, at vi her er på sporet af ”Lune Mølle”. Vi kender ikke til den fra andre kilder end de gamle marknavne, og derfor ved vi heller ikke hvilken alder den har. Her vil egetømmeret dog forhåbentlig være en hjælp, da det kan dateres ud fra årringene. Dette får vi vished for i løbet af 2022, og når der er nyt i sagen vil resultatet naturligvis tilflyde dette nyhedsbrevs spalter.

Den arkæologiske plantegning fra feltarbejdet. Stenfunderingen ses nederst (mod øst), mens selve kanalen er det vandrette bælte ovenfor (mod vest).