Nye resultater om Ny Kongsgårdskatten
Af: Julie Nielsen
01.10.2021
Ny Kongsgårdskatten, der blev fundet af frivillige detektorførere i 2011, kommer under lup. Foto: Julie Nielsen, ROMU.
Læsetid: 1,5 minut
Guldfundet fra Lejre er netop blevet undersøgt af en hollandsk forsker. De foreløbige resultater sætter skatten i nyt perspektiv og viser igen, hvordan vi hele tiden bliver klogere på fortiden i nutiden
I midt august fik Lejre Museum besøg af Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland. Han skulle undersøge massefyldesammensætningen af guldmønten fra Ny Konsgårdskatten, som led i sit forskningsprojekt om det forholdsvise indhold af guld og sølv i romerske guldmønter fra yngre jernalder. En forståelse af denne opblanding kan bl.a. hjælpe til mere konkrete dateringer af de romerske guldmønter uden kejserafbildninger, der jo normalt angiver prægningstidspunktet.
Fundet af frivillige detektorførere
Guldmønten fra Ny Kongsgård blev fundet i 2011 af dygtige frivillige detektorførere som en del af et større guldskattefund på i alt 22 stk., hvoraf de fleste stykker består af afhuggede eller afklippede dele af guldstænger. Ved første øjekast ligner guldmønten en romersk, byzantinsk solidus. På forsiden er afbilledet et kejserportræt (Justinianus), mens gudinden Victoria med vinger og bærende et stort kors, er afbilledet på bagsiden. Mønten er således præget, efter at den østromerske kejser Justinian (527-565) kom til magten i Byzans. Detailstudier af mønten ved den Kongelige Mønt- og Medaljesamling har imidlertid vist, at den er en imitation og ikke slået i hverken Lejre eller Danmark, men et sted i det galliske område (svarende til det nuværende Frankrig, Luxembourg, Belgien, det meste af Schweiz samt dele af Norditalien, Holland og Tyskland).
De foreløbige resultater
Arents foreløbige resultat af undersøgelsen viste at guldmønten havde et højt indhold af guld (95 % guld og 5 % sølv) og derfor må være fremstillet engang i andet kvartal af det 6. årh., dvs. mellem ca. 525-550 e. Kr. Da mønten netop er en imitation, slået uden for det byzantinske område – måske med den ældre oprindelige mønt som forlæg – er selve dens fremstillingstidspunkt nok nærmere slutningen af kvartalet. Men hvor længe mønten har cirkuleret fra Gallien inden den blev deponeret i jorden omkring Gl. Lejre viser resultaterne ikke noget om. Sandsynligvis er hele guldskatten blevet nedgravet i tiden mellem 550-600, samtidig med de første store halbyggerier i Lejre.
Du kan opleve Guldskatten fra Ny Kongsgård og flere spektakulære fund fra Danmarks første kongesæde i udstillingen på Lejre Museum. Planlæg dit besøg.
Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, Holland, undersøger guldfundet fra Lejre. Foto: Julie Nielsen, ROMU.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER
Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre
Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.
Foredrag belyser gamle gåder fra den sagnomspundne Lejre Ådal
I samarbejde med Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til foredrag om Spøgelsesskibet i Lejre Ådal – og fundet af ”Lune Mølle”. Det sker torsdag den 10. november.
