Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil
Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
Af: Stine Blegvad
På Lejre Museum bliver spektakulære arkæologiske fund som Danmarks største Kongehal og Odin-figuren ofte fremhævet som vidnesbyrd på fortidens liv i Lejre. Mange forbinder måske også arkæologi med velbevarede skeletter og eksklusive pragtgenstande. Men en anden, og mindre iøjnefaldende, type arkæologiske fund kan også give os et fascinerende indblik i menneskers liv gennem historien – nemlig planterester.
Fund af korn, frø og frugtkerner samt objekter lavet af plantemateriale fra arkæologiske udgravninger kan fortælle os om de afgrøder, som mennesker gennem historien har dyrket i haver og på marker og om, hvilke planter der blev samlet ind i naturen til madlavning, medicin, farvemiddel og tekstiler.
”Plantefund fra arkæologiske udgravninger kan hjælpe os med at danne et billede af, hvad fortidens mennesker spiste, hvordan de gik klædt, og hvordan de arbejdede” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.
Til aftenens foredrag kan du lære om spændende arkæologiske plantefund i Danmark og i Europa og blive klogere på, hvilke planter man brugte fra stenalderen til jernalderen. Foredraget vil være farverigt illustreret med mange billeder fra arkæologiske plantefund samt fortællinger om optagelses- og udgravningshistorier af fundene.
Sabine Karg er mag.art i forhistorisk arkæologi og dr.rer.nat. i botanik.
Tid, pris og sted
- december kl. 19:00-21.00
75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM
Vær med I Stafet For Livet
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
En jernaldergrav mellem langhusene ved Højby
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).
Sæsonåbning af Gl. Kongsgaard
EN HISTORISK DAG MED HANDEL, OPLEVELSER OG HYGGE
I hjertet af Lejre åbner Gl. Kongsgård sommersæsonen den sidste søndag i maj med en historisk dag fuld af aktivitet, optrædener og boder.
Derfor er Lejre Museum det ideelle mål til din næste vandretur
Beskidte vandrestøvler og tunge rygsække er måske ikke det der oftest forbindes med museumsbesøg. På Lejre Museum er der dog rig mulighed for at opleve Danmarkshistorien og få frisk luft på samme tid. Museumsmedarbejder Søren Stegger Søndergaard nævner i denne artikel 4 gode grunde til hvorfor, at Lejre tilbyder den perfekte kombination af kultur- og naturoplevelse
Verdensberømt heltekvad under lup på Lejre Museum
Folkeuniversitet Skjoldungernes Land og Lejre Museum går sammen om ny foredragsrække, der dykker ned i Lejres verdenskendte sagnhelt, Beowulf.