Spøgelsesskibet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm

22.12.2021

Læsetid: 4,5 minutter

Dæmningen ved Gl. Lejre indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

I første afsnit af ”Spøgelsesskibet” hørte vi om, hvordan man ved et gravearbejde i ådalen i 1930’erne var stødt på et muligt skibsvrag fra vikingetiden. Men det er aldrig lykkedes at finde skibet. Og i andet afsnit blev der kastet lys over, hvorvidt åen var sejlbar i jernalderen. Det var den ikke. Her, i tredje og sidste afsnit, undersøger vi, hvad det mon så kan være for en trækonstruktion, der blev fundet i ådalen, når nu det ikke kan være et skib.

Del 3 – Den lange dal

Men hvis ikke det var muligt at sejle så langt op ad åen som til syd for Lænkebro, hvad var det så de observerede under ledningsarbejdet, arbejdsmændene dengang i 1930’erne? Dét vi konkret ved om selve fundet er, at det fremtrådte som en ca. fem meter lang ”væg” af planker, som blev blottet i ledningstraceets vestlige side, da en jordvæg skred ned. Det forlyder også, at nogle af plankerne blev taget med hjem af arbejderne som brænde, de var ca. en tomme tykke (2,5 cm). Men derudover er ingen yderligere oplysninger om plankernes dimensioner eller karakter i øvrigt, dog må vi notere os, at fundet intuitivt blev opfattet som et resterne af et skib. Omfanget såvel som skibstolkningen giver det indtryk, at det observerede må have været en del af en menneskeskabt konstruktion, og ikke bare nogle af naturens efterladenskaber i form af grene og væltede stammer. Men hvad?

Over åen

Mens det er højst tvivlsomt, at åen kunne fungere som transportvej i yngre jernalder, så kan vi regne det for en kendsgerning, at åen i sig selv, såvel som ådalens sumpede terræn, generelt har udgjort en barriere i oldtidens landskab. Det har været nødvendigt at etablere overgange for at kunne passere ådalen og åen – om ikke fuldstændig tørskoet, så dog på et nogenlunde fast underlag. Overgangene kunne være vadesteder, hvor der blev anlagt vej ved lavvandede strømsteder. Vejene kunne være befæstet med ris, sten eller planker. Fra yngre jernalder og frem kender vi også til brokonstruktioner, mest kendt er nok den monumentale Ravning Enge-broen i Vejle Ådal fra slutningen af 900-tallet.

Overgangene har været der, hvor landskabet gav de bedste muligheder for passage, for eksempel hvor strækket over ådalen var kort. Ofte kan de findes ved gamle vejforløb, og nogle gange kan man blive ledt på sporet på ældre kortmateriale, hvor ”vad” eller ”spang” kan være markeret. Ved en række undersøgelser i Tryggevælde Ådalen ved Stevns i 1970’erne blev oldtidens veje og vadesteder systematisk eftersøgt, og der blev lokaliseret adskillige fra mange perioder i oldtiden og middelalder. Også træbyggede konstruktioner blev fundet, i ét tilfælde var bygningstømmer fra jernalderhuse eller lignende blevet genanvendt som fundering af en stenlagt vej.

Var det resterne af et vadested, som arbejderne fandt, da de stødte på plankerne i ådalen? Det er en nærliggende tanke, og mere oplagt, end at det skulle være et skib i sin helhed. Man kan have genanvendt forskelligt konstruktionstømmer til opbygning og forstærkning af vadestedet – det kan jo sågar have været genbrugt skibstømmer, men nu bevæger vi os vist ud på gætteriets overdrev.

Der er flere steder spor efter – eller efterretninger om – konstruktioner på tværs af ådalen, dog uden at de umiddelbart kan sættes i forbindelse med ”skibet”. Lad os kaste et blik på dem, for til slut at vende tilbage til skibet.

Overgangen neden for Harald Hildetands Høj indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Dæmningen ved Gl. Lejre

Mest markant og velundersøgt er den fredede dæmning lige sydøst for Gl. Lejre, der krydser ådalen, og hvorpå vejen til skibssætningerne ligger. Den ca. 200 m lange konstruktion er opført i midten af 1300-tallet, og menes at have været en mølledæmning, som opstemmede vandet i en dam syd for, så det kunne bruges til vandmølledrift. Nord for dæmningen er der fundet resterne af en vandmølle. En mindre udgravning i 1982 viste, at dæmningen var 10-15 m bred, og havde en højde på 4-5 m. Det var en tørveopbygget vold med en indre konstruktion af nedrammede pæle. Dæmningen fungerede naturligt – som i dag – som passage af ådalen. Her gik vejen mod Kornerup, der kan følges på gamle kort tilbage til ca. 1750, men som formentlig er langt ældre.

Overgangen neden for Harald Hildetands høj

Også nordøst for Gl. Lejre er der en passage af ådalen, som kalder på interesse. Der er tale om en lav dæmning af ½ m højde og 4-5 m bredde ved foden, som strækker sig knap 60 m fra landsbyen og nordøst på, på tværs af ådalen, og ud til selve åløbet, som her befinder sig i dalens østkant. I dag er der en trampesti på dæmningen, og selve åen forceres via en spang. Alderen på anlægget lader sig ikke umiddelbart spore, og der har indtil videre ikke været foretaget arkæologiske undersøgelser lige her. Ej heller ældre kortmateriale gør os klogere på, hvor længe der har været et vad eller en spang her. Imidlertid gjorde arbejdsmændene i 1930’erne en interessant opdagelse i dette område, da ledningen skulle graves ned. Det fremgår af nogle oplysninger, som Lejre Fredningsforening indsamlede: ” … Endvidere har fhv. vandværksarbejder Kaj Christiansen, Allerslev, i 1977 fortalt os, at der under ledningsarbejdet i 30’erne gravedes igennem en række stolper, på tværs af ådalen, omtrent ud for Harald Hildetands høj. Han havde dengang tydet det som rester af en havn.”.

Vi kan ikke med sikkerhed vide, om stolperækken blev fundet præcis i den lave dæmning vi kan se i dag. Men det er en nærliggende tanke, og efterretningen om tømmerkonstruktionen leder tanken videre til, at der i givet fald må have været tale om et anlæg af blivende karakter. Spørgsmålene om alder såvel som karakter kan formentlig besvares ved en mindre arkæologisk udgravning på stedet.

Volden ved Sønderdal indrammet med rød. Baggrundskort: Reliefkort og ortofoto, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Lune Mølledæmning?

Længere nordpå, omtrent på højde med gården Sønderdal øst for ådalen, findes et menneskeskabt anlæg, hvis konkrete funktion svæver i det uvisse. Det er en større vold, der er anlagt på tværs af dalen, der her er meget smal. Volden er mindst 40 m lang, 20-25 m bred ved foden og har en højde på godt 3 m. Den synes oprindeligt at have været en forlængelse af en naturlig landskabsformation i ådalens østside, og på Original 1-kortet fra 1800-tallets begyndelse ses volden som en kraftig forhøjning, hvor åen slynger sig vest om. På senere kort, fra sidste halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet, løber åen på begge sider af forhøjningen, mens den i dag kun løber øst om i en lille slugt, der lader til at være gravet. Slugten har kunnet forceres via en spang, som det fremgår af de Høje Maalebordsblade.

Et gammelt marknavn lige ved volden, ”Veile Agre”, antyder, at man her har kunnet passere åen, da ”vejle” betyder vadested. Og volden kunne for så vidt være tænkt som en overgang, men dens omfang overstiger langt det nødvendige for at opfylde denne funktion, og må enten have været tænkt som en særlig imposant overgang, eller have haft en anden primær funktion. En sådan anden funktion kunne være mølledæmning, ligesom dæmningen sydøst for Lejre. Det ville betyde, at der har ligget en vandmølle nord for dæmningen. Det gør der ikke i dag, men det er interessant, at der på de gamle udskiftningskort fra o. 1800 er skrevet et påfaldende marknavn umiddelbart nord for dæmningen, nemlig ”Lune Mølle Agre” – mistanken om tilstedeværelsen af en vandmølle på dette sted i ådalen bestyrkes yderligere af et helt nyt arkæologisk fund af en menneskeskabt regulering af åen, en mulig møllekanal, netop på Lune Mølle Agre.  Fundet blev gjort ved HOFORs omfattende ledningsarbejde i ådalen mellem Lejre og Gevninge, og vi kender endnu ikke alderen på det. Men det er tankevækkende, at siderne i kanalen er opbygget af egeplanker – kunne det arkæologisk utrænede øje mon forveksle sådan en plankevæg med en skibsside? 

Dæmningen nord for Gl. Lejre, som muligvis er mølledæmningen til den forsvundne ”Lune Mølle” gemmer sig i buskadset. Set fra nordvest. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Hvad med spøgelsesskibet?

For nu at vende tilbage til sagens udgangspunkt: ”skibet” i ådalen, som vi antager reelt er tømmer fra en konstruktion i dalen og ikke et fartøj, som har skullet sejle på åen. Der er ikke noget sammenfald med den strækning langs åen, hvor ”skibet” skulle være påtruffet, og de synlige anlæg i landskabet, der kan tænkes at udgøre sådanne konstruktioner – dæmninger, vadesteder m.v. Men konstruktionen behøver ikke at være synlig i dag for at kunne have været der.

Lad os kaste et nærmere blik på området, hvor tømmeret lader til at være fundet. Vi må tage udgangspunkt i den lokalisering som Lejre Fredningsforening nåede frem til i 1980’erne. På ældre kortmateriale, de Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, ses et vejforløb, som snor sig vest ud af Kornerup ved gården Vesterlund, og forcerer Kornerup Mose hen over de højeste områder i terrænet. På bakkedraget, der skyder sig op mellem ådalen og mosebassinet, stopper vejen tilsyneladende. Men på den anden side af ådalen ses et andet gammelt vejforløb, som går op mod Orehøjvej, og støder til den lige øst for Orehøjgård. Det er nærliggende at tænke sig, at disse to gamle vejforløb, som hver især ender blindt, engang har været knyttet sammen – og hvis det er tilfældet, må der have været et vadested i denne del af ådalen. Mon det var dette vadested, arbejderne traf på dengang i 1930’erne, da de fandt ”spøgelsesskibet”, eller var det en ukendt møllekanal som den ved ”Lune Mølle”?

Oversigtskort med Lejre Ådal. Gamle vejforløb nævnt i teksten er markeret med rød. Overgange i ådalen med grøn. Blå prik er Fredningsforeningens udgravning fra 1984, og blå streg markerer den strækning, hvor det menes at ”skibet” blev set. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Læs mere om emnet:

Christensen, T. 2015: Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter 87. Højbjerg.

Hansen, V. & H. Nielsen 1979: Oldtidens veje og vadesteder, belyst ved nye undersøgelser ved Stevns. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1977, 72-117.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

læs mere
Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

læs mere
Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbningstid i dag
    d.9-12-2022
    Åben