11.08.2020
Traditionernes tronsæde – 500 års dynasti i Gl. Lejre
Af Julie Nielsen og Isabella No’omi Fuglø
Residensområdet blev placeret på en bakketop, så det kunne ses på lang afstand. I alle faser gennem 500 år har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer.
Ifølge både de islandske sagaer og de middelalderlige skriftlige kilder var Lejre stedet, hvor den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, havde deres bopæl. Fortællingerne om Skjoldungerne har, trods deres historiske afvisning som eventyrlige myter og sagn, nu alligevel en snert af sandhed i sig. Arkæologiske udgravninger gennem de sidste 35 år har kunnet bevise, at Lejre var hovedsæde for en sjællandsk kongeslægt gennem et halvt årtusind.
Midt i Lejres naturskønne områder ligger i det område, der i dag kaldes for Gl. Lejre, et helt særligt kulturlandskab. Her er muldens mysterier mange og de flotte bakkedrag gemmer på hemmeligheder fra et 500 år langt sjællandsk kongesæde. I midten af 1980’erne fandt arkæologer fra Lejre Museum (i dag en del af ROMU) sporerne efter en kongehal fra sagnkongetiden. De ellers hjemløse sagnkonger fra Lejre, Skjoldungerne, som er kendt fra bl.a. de islandske sagaer og middelalderlige kilder, fik nu endelig et holdepunkt i det arkæologiske landskab.
Senest i 2009 fandt museets arkæologer sporene efter endnu en kongehal og endda Danmarks største kongehal. I denne korte periode på ca. 35 år udviklede det arkæologiske indblik i Lejres historie sig fra at være hjem for en mulig konge til at være hjemstavn for et kongedynasti i mere end 500 år.
Flere kongehaller er fundet i området, hvor der i perioden på det halve årtusind har været en bevægelse fra nord mod syd. Flere kongehaller afløste hinanden over to hovedfaser.
Forslag til hvordan residensen ved Fredshøj kan have set ud fra sydøst omkring år 550. Tegning: Niels Valentin, ROMU.
Residensområdets to hovedfaser
De første arkæologiske spor efter bebyggelse findes på jorder umiddelbart nord for Gl. Lejre landsby, som tilhører gården Fredshøj, der er opkaldt efter en gravhøj fra bronzealderen. Her opførtes omkring år 500 e. Kr.. en bebyggelse, der bestod indtil omkring år 600. På bakkedragets højeste punkt lå bebyggelsens største bygning, en kongehal. Den var ca. 47 meter lang og op til 7 meter bred. Derudover bestod bebyggelsen af mindre bygninger, der må ses i tilknytning til hallen.
I begyndelsen af 600-tallet flyttede residensområdet ca. 500 meter mod syd til Mysselhøjgård, umiddelbart vest for Gl. Lejre landsby, hvor det fik en mere kompleks og større udformning. I lange perioder bestod residensområdet af to enheder: en nordlig og en sydlig. Enhederne lå tæt op ad hinanden, og var begge omkranset af et hegn. Ved udgravninger i 2019 fandt museets arkæologer en 6 meter bred indgangsport til den nordlige indhegning. Indgangsporten har ligget lavt i landskabet, mens kongehallen har stået højt placeret på en bakketop. Det må for den passerende have været et imponerende og opsigtsvækkende syn.
Tilsammen dækkede de to residensområder et areal på ca. 40.000 m2. Det nordlige hegn og bygningskompleks synes at have tre byggefaser i perioden ca. 600-900. I hele perioden lå en halbygning centralt placeret. Her byggede man i den første fase en ca. 45 meter lang hal, der var op til 11 meter bred, i den anden fase var hallen ca. 61 meter lang og op til 12 meter bred og i den tredje fase ca. 57 meter lang og op til 11 meter bred. I alle faser var der mindre bygninger tilknyttet hallen.
I den sydlige indhegning lå i perioden ca. 600-900 også flere mindre bygninger. Omkring år 900 rykkede den store hal til den sydlige indhegning. Bebyggelsen i den nordlige indhegning blev enten helt eller delvist nedlagt. Også efter flytningen lå en stor hal centralt i bebyggelsen, og også i dette tilfælde kan der påvises tre byggefaser. I alle tre tilfælde var hallen knap 50 meter lang og omkring 11 meter bred. Ud over hallen bestod også dette bygningskompleks af flere mindre bygninger.
Forslag til hvordan residensen ved Mysselhøjgård kan have set ud i midten af 800-tallet. Tegning: Niels Valentin, ROMU.
500 års kontinuitet
I alt kan der indtil videre påvises syv byggefaser for residensområderne omkring Fredshøj og Mysselhøjgård, og i alle faser er en halbygning centralt placeret. Residensområdet blev bevidst monumentalt placeret på en bakketop, sådan at det kunne ses på lang afstand, og sikkert også for at beboerne kunne have et godt udsyn. I alle byggefaser har der været fokus på både de praktiske hensyn, miljøet og den status, som kongehallen symboliserer. Der er tale om en form for traditionsbyggeri i en kontinuitet på 500 år.
Ud over bebyggelsen ved Fredshøj og Mysselhøjgård har udgravninger i Gl. Lejre afsløret, at der under landsbyen efter alt at dømme var en boplads der må ses som en del af det samlede kompleks i Lejre. Måske skal denne plads tolkes som en værksteds- eller markedsplads, der blev besøgt og anvendt af handlende og håndværkere, når der på særlige tidspunkter blev afholdt markeder eller måske endda kultfester i Lejre. Området kan da have fungeret som en forsamlingsplads for dem, der ikke havde adgang til selve stormandsresidensen.
I dag er det muligt at opleve den spektakulære placering af Danmarks første kongesæde kun 200 meter fra Lejre Museum i Gl. Lejre landsby, der huser udstillingen med alle de pragfulde og imponerende fund fra området. Residensen ved Mysselhøjgård er synliggjort med tørvemarkeringer i landskabet. Nordligst på markområdet er den største af kongehallerne markeret, mens den første kongehal, der blev fundet i 1986, er markeret sydligst. De tre andre markeringer, der ligger imellem kongehallerne, er huse, der også er arkæologisk dokumenteret, og som har udgjort en del af den omkringliggende bosættelse rundt om selve kongehallerne.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
