03.03.21

Bølgende magtkamp i Skåne

Omkring 99,8 procent af jernalderbopladsen på Uppåkra ligger fortsat under jorden, så der er stadig hemmeligheder og skatte at finde. Under udgravningen af de store haller arbejdede arkæologerne under et telt for at beskytte udgravningen mod regn og sol. Besøgende havde mulighed for at følge arbejdet på nært hold. Foto: Lunds Universitet

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. Denne artikel tager en afstikker til Skåne – som i slutningen af perioden var dansk – og en jernalderboplads, som var centrum for magtstridigheder og en petriskål for udviklingen af samfundet.

Af Lene Steinbeck

Da der i 1934 skal laves fundament til et hus nær Stora Uppåkra kirke et par kilometer syd for Lund, dukker der pludselig potteskår, knoglerester og metaldele op af jorden. Den tililende arkæolog daterer fundene til den romerske jernalder – omkring år 0-400. En mindre udgravning viser spor efter et temmeligt stort område med bebyggelse, men stedet bliver ikke undersøgt yderligere. Først omkring 60 år senere, da man vil vide mere om udviklingen fra stammesamfund til mere civiliserede samfund fra den tidlige jernalder og ca. år 1000, rykker et hold arkæologer til Uppåkra. I 1996 begyndte den første af en række udgravninger.

De næste godt 35 års udgravninger åbenbarer en af jernalderens mest betydningsfulde bopladser, der strækker sig over et område på 40 hektar. Det er den største sammenhængende bebyggelse i Sydskandinavien, og også tidsmæssigt spænder den vidt.

De tidligste huse er fra omkring år 100 før vor tidsregning, og pladsen er aktiv de næste 1100 år frem til omkring år 1000-1050.

”Her har været lidt af det hele,” siger Lars Larsson, der professor emeritus i arkæologi ved Lunds Universitet og har været med på Uppåkra siden de første udgravninger i 1996. Han har sammen med sit hold fundet spor efter en meget alsidig boplads med blandt andet handel, ølbrygning, bronzestøbning og smykkeproduktion. Her har også været husdyrhold og køkkenhaver, og en hornsmed har fremstillet kamme, nåle og spillebrikker i 2-300-tallet.

Og netop den store og mangfoldige aktivitet har nok været med til at gøre pladsen betydningsfuld og langtidsholdbar, mener Lars Larsson.

”Der findes flere mindre pladser rundt omkring, men meget få, hvor man som her fungerer som både økonomiske, socialt, kulturelt og sandsynligvis også juridisk centrum på et og samme sted. Det er en indflydelse, der kommer fra Sydeuropa, efterhånden som impulser fra Romerriget bevæger sig til Skandinavien.”

Kulthuset i orkanens øje
Arkæologerne har fundet spor efter flere store huse og haller, men særligt et 13 meter langt hus med en meget kraftig konstruktion har vakt opsigt. Fund af sølv- og bronze-bægre med guldblik-dekorerede bånd samt fundet af mere end 100 guldgubber tyder på, at det har været en vigtig bygning, og den bliver tolket som et kulthus eller trætempel.

”Der er spor efter en lille håndfuld nedbrændinger af flere bygninger omkring år 500. Vi kan se mindst tre forandringer, og en tolkning er, at det er familier, som slås frem og tilbage,” forklarer Lars Larsson.

Den germanske jernalder er en urolig periode, hvor magten ligger hos de stærkeste og sjældent går i arv gennem flere generationer. Lige som nogle af de andre strukturer i samfundet er den bølgende magtkamp impulser, man kender sydfra.

”Det er ikke så usædvanligt, især ikke i Centraleuropa, at vi denne periode ser familier slås om magten. Måske ikke så ofte med nedbrændinger, men det sker. Så jager man en tidligere kongemagt væk og rykker ind med sin egen slægt. Det er en tydelig magtdemonstration. Man tager det, man kan bruge, og så bygger man nye huse oven på det gamle.”

Og ifølge Lars Larsson er det ikke utænkeligt, at der her også er tale om lokale slægter fra det vestlige Skåne, der kæmper om magten.

”Et argument for det kunne være, at kulthuset ikke er brændt ned. Det er til gengæld flere huse, der ligger i umiddelbar nærhed. Men kulthuset er der altså taget hensyn til, og hvis det var fremmede, der kom til, kunne man måske forestille sig, at man ikke havde taget det hensyn.”

Uppåkra er en af de vigtigste bopladser fra perioden. Med sin store volumen, lange levetid og alsidige aktivitet kan man her følge tilblivelsen af flere centrale elementer i vores samfund. For forskerne har pladsen været en vigtig brik i undersøgelserne af overgangen stammesamfundet i den tidlige jernalder til tilblivelsen af statsformationer omkring år 1000. Hvordan fungerede magten – og hvor hurtigt skete forandringerne i samfundet?

Men stadig mange spørgsmål er ubesvarede – og en stor del af Uppåkra ligger fortsat og venter på at blive udgravet.

I slutningen af 900-tallet bliver Danmark med Harald Blåtand i spidsen kristnet. Blåtand er i perioden op til sin død regent over Danmark med det dertilhørende Skåne. Med kristendommens udbredelse slutter Uppåkras tid som religiøst centrum.

Bægeret i bronze, sølv og guld er fundet under gulvet i kulthuset og et af de mere end 28.000 metalfund, der er gjort på Uppåkra. Bægeret er formentligt fremstillet i Uppåkra. Glasskålen, som er fundet samme sted, menes at stamme fra området ved Sortehavet. Foto: Lunds Universitet

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Uppåkra i Skåne. Foredragsholder Lars Larsson, professor emeritus i arkæologi ved Lunds Universitet, har stået bag en række store studier omkring bosættelsen Uppåkra, er førende ekspert på svensk forhistorisk arkæologi og bl.a. særligt kendt for sit arbejde relateret til stenalder i Skåne.