RUNDVISNING

I sagn, vikinger og arkæologiens verden

Lejre Museum tilbyder rundvisninger i museets udstilling og i det naturskønne og historiefyldte område omkring museet. 

Museets omvisere tager dig med på en rejse ind i kulturhistorien med særlig fokus på Lejres spændende og dramatiske historie. Undervejs sættes der ord og perspektiv på museets udstillinger, samling og område.

Book rundvisning i formularen

Ved evt. spørgsmål:
T: 51 70 70 71  / mandag-fredag 9.00-15.00 
E: booking@romu.dk

Bestil gerne i god tid og hav de informationer klar, der findes i formularen herunder.

SAGNKONGERNES LEJRE

Kom med på en rundvisning i udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” og få fortalt om myterne og fundene fra Lejre. Hør de gamle krøniker om kongeslægten Skjoldungerne, der har haft gudeblod i årene og om deres sagnomspundne bedrifter. Hør om Lejres udgravningshistorie og se de pragtfund, der i dag har dokumenteret Lejre som hjemsted for flere på hinanden følgende stormandsæder i sen jernalder og vikingetid.

Gruppen kan på egen hånd, efterfølgende tage på tur i kulturlandskabet omkring Gl. Lejre med et udleveret guidekort.

Varighed: 1 time.
Pris: 850 kr.
Antal: Maks. 25 personer

KULTURLANDSKABET OMKRING GL. LEJRE

Tag med på en guidet landskabsvandring i vikingernes og sagnenes fodspor i landskabet omkring Gl. Lejre. Besøg vikingernes mægtige haller vest for byen, Harald Hildetands Høj og kom med til skibssætningsområdet øst for byen og hør om fortidsminderne og resultaterne af de arkæologiske undersøgelser. Undervejs inddrages det spændende sagnstof, der er knyttet til Lejre.
Turen er omkring 3 km lang og er ikke egnet for gangbesværede.

Vi mødes på Lejre Museum til en velkomst i udstillingen og gruppen kan efterfølgende besøge udstillingen ”Sagnkongernes Lejre”.

Varighed: 1,5 time
Pris: 1250 kr.
Antal: Maks. 25 personer

SAGNKONGERNES LEJRE OG KULTURLANDSKABET

Tag med på en guided landskabsvandring til stormandshallerne og fortidsminderne omkring Gl. Lejre og hør om områdets udgravningshistorie.

Herefter går vi i museets udstilling ”Sagnkongernes Lejre”, hvor der fortælles om de spændende sagn, der knytter sig til Lejre. Vi kigger også nærmere på de udstillede pragtfund og høre mere om den arkæologiske betydning Lejre har for Danmark.

Varighed: 2 timer
Pris: 1700 kr.
Antal: Maks. 25 personer

Turen omkring Gl. Lejre er omkring 3 km lang og er ikke egnet for gangbesværede.

HELT TÆT PÅ ODIN FRA LEJRE

Odin fra Lejre er en lille og detaljerig sølvfigur, der blev fundet i Gl. Lejre i 2009 under udgravningen af Danmarks største Kongehal. Figuren tolkes som den nordiske gud Odin siddende på højsædet Lidskjalv med ravnene Hugin og Munin ved sin side.

Har I lyst til at fordybe jer i Odin fra Lejre, kan I udvide jeres rundvisning i Lejre Museums udstilling med 30 minutters fokus på den spektakulære figur. Her vil I komme helt tæt på figurens imponerende detaljer og blive klogere på, hvilken rolle den spiller i historien om Lejre som tidligere kongesæde.

Rundvisningen slutter med en kort gåtur til halområdet, hvor figuren blev fundet.

Varighed: 30 minutter.

Pris: 400 kr. Maks 25. personer.

NB: Denne tur kan kun bookes som et tilkøb til rundvisningen ”Sangkongernes Lejre”. Turen kan bookes fra 1. april 2023.

KONTAKT BOOKING

T: 51 70 70 71 mandag-fredag 09.00 – 15.00

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.30-3-2023
Åben