ARKIV

Podcast-artikler
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-4940

Episode 1: ”Kongerækken” om sagnkongerne: Kong Skjold – Skjoldungernes stamfader

BEGIVENHED

”Kongerækken” om sagnkongerne: Kong Skjold – Skjoldungernes stamfader

06.05.2021

Illustration af sagnkongen Skjold, da han krones til konge. Illustration: Alfred Jacobsen.  

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Første afsnit handler om Kong Skjold, som er Skjoldungeslægtens stamfader, og hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Skriftlige kilder og sagaer
I både islandske sagaer, eddaer, danske og engelske digte, kan man finde fortællinger om sagnkongerne, og Lejre er flere stæder nævnt som kongesæde. De er alle lidt forskellige, men fælles for dem er, at man er lidt i tvivl om, hvad der er myter, sagn, og hvad der er den faktiske historie.
Et af de allertidligste steder, hvor Skjoldungeslægtens kongesæde er nævnt, er fra den engelske litteratur, i digtet om Beowullf.
Da man i 1800-tallet professionaliserede og videnskabeliggjorde historieskrivningen ved at indføre kildekritik, blev de skriftlige kilder om sagnkongerne ikke vurderet troværdige. Det betød, at der ikke var historisk belæg for det der stod i sagaerne og digtene om Lejre. Derfor blev sagnkongerne fra Lejre skrevet ud af danmarkshistorien.

Lejre reddet af arkæologien
Men i takt med at arkæologien udviklede sig op gennem det 20. århundrede, udførte man flere udgravninger i og omkring Lejre.
I 1986 stødte arkæologer fra ROMU på sporene af en meget stor kongsgård. Det enorme bygningsværk, som det må have været, skabte igen belæg for, at der har været et kongesæde i Lejre. Også i 2009 dukkede et særligt fund op, en lille Odin-figur, der ligeledes kædede sagnkongerne og Lejre som kongesæde sammen.
Selvom skjoldungerne stadig er sagnkonger, så underbygger de arkæologiske fund, at Gl. Lejre var et af jernalderens og vikingetidens vigtigste magtcentre.

Sagnet om Kong Skjold
Sagnet om Kong Skjold er lidt forskellig, alt efter hvilken kilde man kigger i. Men han er Skjoldungeslægtens stamfader. Kong Skjold kom sejlende til Lejre som lille barn. Han dukkede op ud af det blå og drev i land på sit skib, mens han sov på et skjold. Derfor fik han sit navn.

Oprindelsesmyten lyder, at Kong Skjold var søn af guden Odin og var sendt til Lejre for at blive danernes konge. I fortællingerne bliver han beskrevet som gavmild, retfærdig og dygtig til at føre krig. Han var symbolet på en idealkonge. Efterkommere af Kong Skjold var Skjoldungerne, og blev dem der, ifølge sagnene, regerede fra Lejre.

Skabelsesberetningen for skjoldungeslægten
Første afsnit slutter med at forklare, hvorfor man skal se myten om Kong Skjold som en slags skabelsesberetning for Skjoldungeslægten. Fortællinger som denne kan i datidens skjaldekultur, hvor man fortalte og underholdt med historien, have været med til at vise stedets lange og flotte historie udadtil. Det kan have været en måde at markere sig som kongedømme på.
Det er ikke helt klart hvor meget af sagnene, der er fup og fakta. Men når mange kilder omtaler Lejre som kongesæde, og når arkæologiske fund også viser det, så må der have været konger i Lejre. Men hvor stort et område de har regeret over, ved man ikke.

Hvis du gerne vil høre flere finurlige detaljer om Kong Skjold, få sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til første afsnit af Anders Olling og Hans Eriks Havsteens podcast her: 

Artiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-4946

Episode 2: ”Kongerækken” om sagnkongerne: Brødrene Helge og Roar delte kongemagten

BEGIVENHED

”Kongerækken” om sagnkongerne: Brødrene Helge og Roar delte kongemagten

06.05.2021

I Lejre ligger Gamle Lejre Å, som før i tiden var et bredt vandløb der førte 4-5 km. fra Lejre mod nord, ud i Roskilde fjord. Byen har haft forbindelse til fjorden, selvom man nok ikke kunne sejle helt ind til Lejre.  FOTO: ROMU.

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Andet afsnit handler om brødrene Helge og Roar, som delte magten i kongeriget mellem sig. Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Landskabet i Lejre
I Lejre ligger Gl. Lejre Å, som før i tiden var et bredt vandløb der førte 4-5 km. fra Lejre mod nord, ud i Roskilde Fjord. Lejre har altså før i tiden haft forbindelse til vandet, selvom byen ligger inde i landet.
Der er ikke bevis på, at man har kunnet sejle helt op til Lejre, og det er uvist hvor store skibe, der har kunnet sejle op ad vandløbet.
Men Lejres placering er ikke tilfældig. Store magtcentre har ofte været placeret et stykke inde i landet, så de var beskyttet mod overraskelsesangreb.
Var man ude på at overraske Lejre-kongerne, måtte man gå i land 5 km. mod nord og gå til fods resten af vejen. Dét har gjort det muligt at advare om eventuelle angreb.  

Sagnet om Helge og Roar
Sagnet fortæller, at Helge og Roar var børnebørn af skjoldungernes stamfader, Kong Skjold. Deres farbror Kong Frode myrdede deres far, og de to brødre stak af for at gemme sig på Vifils ø. Her tog Vifil, som var en gammel livvagt, sig af dem og lærte dem at slås.
Brødrene tog senere hævn, da de sneg sig ind på Kong Frodes kongsgaard og satte ild til den, så han brændte ihjel. Herefter var kongemagten deres, og de to brødre delte den mellem sig.
Den fredelige Roar blev landkonge mens Helge blev søkonge.
Landkongen Roar forblev hjemme i Lejre og etablerede købstaden Roskilde, opkaldt efter ham selv – Roars Kilde. Søkongen Helge, der var meget dameglad, tog på mange erobringstogter. Helge fik undervejs en datter, som han senere giftede sig med, da han ikke var klar over, at han selv var far til hende. De fik sønnen Rolf Krake, som blev den næste i rækken af sagnkonger.

Skjaldekulturen og kongehallen
Her i andet afsnit tolker værterne på sagnet, hvor Helge og Roar er beskrevet, som et udtryk for, hvor vigtig skjaldekulturen og kongehallen har været.
I kongehaller, som eksempelvis Roars, har der ifølge kilderne været skjalde, der underholdt og hyldede kongen med sang. Kongehallen har formentlig været et kultisk hovedsæde. Et sted man både boede, førte politik, holdt ”kontakt” til guderne og dyrkede sin egen selvfortælling.
Skjaldekulturen kan have været en måde at retfærdiggøre den ellers noget voldelige og drabelige tid, hvor selvfortællingen var den prestige og status man fik, hvis man døde i kamp. Skjaldene kunne forstærke selvbilledet af den seje skjoldungeslægt ved at synge om den.
Selvom sagnene kan synes uvirkelige, har de haft betydning for opfattelsen af livet og ens ophav, dengang. Samtidig giver sagnet et bud på, hvordan Roskilde fik sit navn, og på den måde er der en klar kobling mellem Lejre og Roskilde.

Hvis du gerne vil høre flere finurlige detaljer om Helge og Roar, få sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til andet afsnit af Anders Olling og Hans Erik Havsteens podcast her:

Atiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-4954

Episode 3: ”Kongerækken” om sagnkongerne: Rolf Krake – idealkongen der ikke kunne løbe fra sin skæbne

BEGIVENHED

”Kongerækken” om sagnkongerne: Rolf Krake – idealkongen der ikke kunne løbe fra sin skæbne

06.05.2021

Da en tysk historiker fandt skibssætningen i Lejre i 1700-tallet, troede man, at det måtte være resterne af Rolf Krakes borg. Senere viste det sig, at det var skibssætninger, som er et gravmonument. FOTO: ROMU/Trine Sejthen.

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Tredje afsnit handler om Rolf Krake som var den ideelle konge, der blev indhentet af sin skæbne. Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Skibssætningerne i Lejre
I Gl. Lejre ligger stenmonumentet skibssætningen. Den længste har været 80 meter lang.
I 1700-tallet fandt en tysk historiker skibssætningen og lavede en illustration af, hvordan den måtte have set ud. På daværende tidspunkt troede man, at det var resterne af sagnkongen Rolf Krakes borg.
Senere viste det sig at være skibssætninger. Skibssætninger er resterne af et gravmonument for en stor hersker eller fyrste. Fund fra udgravninger i 1950’erne indikerede, at det måtte være en rig stormand, der var begravet her. Han har haft ligbål og er derefter blevet dækket af jord.
Så selvom skibssætningen ikke var resterne af Rolf Krakes borg, så kan det have været én af Lejre-kongernes gravplads.

Sagnet om Rolf Krake
De mange forskellige sagn om Rolf Krake beskriver ham som en god, vellidt og dygtig konge.
Rolf Krake er søn af søkongen Helge og Yrsa. Yrsa er ikke kun hans mor, men også hans søster. Han er altså et resultat af blodskam, da hans forældre har fået børn, selvom de var nært beslægtede.
Da Rolf Krake var barn, regerede andre konger på danernes trone. Men han overtog tronen som voksen og blev en idealkonge, som både var gavmild og humoristisk.
Krakes regeringstid var en storhedstid for Danmark, hvor hans dygtige mænd både kæmpede for Rolf Krake selv, men også hjalp de svenske konger i kamp.

En dag kom en svensk konge og hans mænd til Lejre med ”gaver”. De festede sammen med Rolf Krake i kongehallen, men da Rolf Krakes mænd var faldet i søvn, sneg svenskerne sig ned til deres både efter ”gaverne”, som viste sig at være våben. Festen udviklede sig til kamp med dødelig udgang for den vellidte og dygtige konge, Rolf Krake. Hans skæbne indhentede ham, og han døde, som så mange andre vikingekonger, i kamp.

Fortællingerne om vikingetiden
Podcastværterne pointerer her i tredje afsnit, at selvom det er Rolf Krakes idealegenskaber, der er levet videre i fortællingerne, så kan selv en idealkonge ende med at blive slået ihjel. Dette var jo ofte, ifølge historien, tilfældet for vikingekongerne. Men de nævner også, at man måske kan stille spørgsmålstegn ved de meget voldelige fremstillinger af vikingetiden. For fælles for sagnene er, at de skaber én fortælling fra vikingetidens verden. En fortælling om krig, vold og magt. Og der har selvfølgelig været krig og vold, men der har nok også været et hverdagsliv.
Men det kan måske igen skyldes skjaldekulturen, hvor de historier man fortalte og videregav afhang af, hvem man var. Der kan have været forskel på hvilke historier, man videregav, alt efter om man fortalte historien til eliten, der selv skulle i kamp, eller til bønderne, der dyrkede markerne.

Hvis du vil have flere finurlige detaljer om Rolf Krake, for eksempel om hvordan han fik sit navn, eller have de historiske paralleller og interessante perspektiveringer med, så lyt til tredje afsnit af Anders Olling og Hans Erik Havsteens podcast her:

Atiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-4960

Episode 4: ”Kongerækken” om sagnkongerne: Frode Fredegod – kongen der væltede sig i guld

BEGIVENHED

”Kongerækken” om sagnkongerne: Frode Fredegod – kongen der væltede sig i guld

06.05.2021

På Lejre Museum er der udstillet fund af guld fra Ny Kongsgaard-skatten. Man kan også se denne guld-armring med flot ornamentik, som må have tilhørt en fin herre. Foto: ROMU.

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Fjerde afsnit handler om Frode Fredegod, en rig konge som sagnene enten beskriver som god eller grisk. Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Guldskatten fra Lejre
På Lejre Museum er der udstillet en stor arm-guldring med flot ornamentik, som formentlig har tilhørt en fin herre. Armringen er fundet i Gevninge, som kan have været en forpost til datidens Lejre. Et sted man ankom og blev taget imod af Lejre-kongerne. Der er også fundet en stor guldskat i området, ny Kongsaard-skatten, som indeholdt næsten 24 karat guld. Måske har skatten tilhørt sagnkongen Frode Fredegod? Hvem ved?

Sagnet om Frode Fredegod
Der findes meget forskellige fortællinger om Frode Fredegod. Der er især tvivl om, hvornår han kan have regeret i Lejre. Kilderne placerer Frode Fredegod i meget forskellige tidsperioder, og gør den kronologiske sagnkongehistorie endnu mere mytisk.
Der findes to versioner af historien om Frode Fredegod. Èn der fortæller om ham som netop god, og én der fortæller, at han var en grisk konge.

Frode Fredegod var idealkongen
Det første sagn fortæller, at Frode Fredegod regerede i en overflodstid. Landet var velhavende, der var overflod af mad og retfærdighed. Landet og kongens rigdom kom til udtryk ved, at Frode Fredegod smed guld fra sig på gaden, uden af nogen følte trang til at stjæle det. Alle havde simpelthen nok.
Frode Fredegod var retfærdig og havde et tæt forhold til guderne. Han blev kædet sammen med den nordiske mytologis gud Frej, som er gud for frugtbarhed.
Da Frode Fredegod døde, kørte hans mænd ham fortsat rundt i 3 år, for at bibeholde troen på, at den gode konge levede, før han til sidst blev begravet i en gravhøj.

Frode Fredegod var ikke god, men grisk
Den anden fortælling giver et ganske andet billede af Frode Fredegod. Det er en version fra de islandske sagaer. Her beskrives Frode Fredegod som en grisk konge forblændet af guld.
Frode Fredegod ejede to jættekvinder, Freja og Menja. De to jættekvinder havde en kværn de kunne male guld ud af. Da Frode Fredegod var forblændet af guld, satte han jættekvinderne til at kværne guld døgnet rundt.
Da Freja og Menja havde fået nok af kongen, malede de en hel hær ud af kværnen. De fik hæren til at slå den griske Frode Fredegod ihjel.
I denne version af sagnet, blev Frode Fredegods rigdom også hans undergang. Hans grådighed blev det, der straffede ham.

Sagnets motiv er kendt fra andre myter
Hvilken udgave af sagnet der er mest korrekt, og hvornår Frode Fredegod har regeret, bliver vi nok aldrig helt sikre på.
Men i podcasten kan man høre hvordan fortællingen om, hvordan konger skal være retfærdige og ikke for grådige, også ofte er et tema i andre sagn og myter – for eksempel i den græske mytologi.
Værterne kommer også ind på, hvordan sagnet om Frode Fredegod og mytologien om Lejre, er opstået i en brydningstid med store omvæltninger såsom folkevandringer og krige. Der har været langt mellem perioder med fred, og fortællingen om Frode Fredegod som en der netop kunne skabe fred, sikre ro, velstand og retfærdighed, har været den tids svar på en idealkonge.

Hvis du vil have flere finurlige detaljer fra de to forskellige udgaver af sagnet om Frode Fredegod, sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til fjerde afsnit af Anders Olling og Hans Erik Havsteens podcast her:

Atiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-4967

Episode 5: ”Kongerækken” om sagnkongerne: Harald Hildetand blev svigtet og skjoldungeslægten døde med ham

BEGIVENHED

”Kongerækken” om sagnkongerne: Harald Hildetand blev svigtet, og skjoldungeslægten døde med ham

06.05.2021

Det bakkede landskab i Lejre gemmer på flere gravhøje. Her ses holdet bag podcasten, da de begav sig ud i det historiefyldte område. Foto: ROMU.

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Femte og sidste afsnit handler om Harald Hildetand, som var en krigsglad konge, der endte sine dage i kamp på Blåvallasletten. Dette blev samtidig skjoldungeslægtens endeligt. Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Harald Hildetands høj
I Lejre ligger Harald Hildetands høj, som Saxo mente var gravhøjen efter Harald Hildetand. I 1800-tallet opdagede arkæologer, at stendysserne på højen var flere tusind år ældre, så det kan næppe være her, kongen blev begravet. Men hvor ligger han mon så?  Det er svært at svare på, men sagnet om Harald Hildetand fortæller, at hans aske og urne blev begravet i Lejre. Men højen har beholdt sit navn, og var så vigtig for nationalforståelsen, at det var det første monument nationalmuseet restaurerede i 1820.

Sagnet om Harald Hildetand
Harald Hildetand fik til opgave at samle riget Danmark. Han fik hjælp af guden Odin, der lærte ham den effektive krigstaktik ”svinfylking”. Med denne taktik vandt Harald Hildetand hurtigt mange krige, og blev gode venner med en af de svenske konger, Sigurd Ring.
Men Odin var bange for, at Harald Hildetand skulle lide strådøden, som betød, at når vikinger ikke døde i kamp, kom de ikke i Valhalla.

Odin frygtede nemlig, at Ragnarok, verdens endeligt, var nær. Han ville gerne sikre sig, at den stærke Harald Hildetand og hans mænd kom i Valhalla, så Odin selv kunne benytte sig af deres kræfter ved Ragnarock.
Derfor skabte Odin splid mellem Harald Hildetand og den svenske Sigurd Ring. Spliden trak op til slag, og de endte i kamp på Blåvallasletten. Her gik det danskerne rigtig skidt.
Og da Harald Hildetand opdagede, at Odin også havde lært fjenden krigstaktikken, følte han sig svigtet og styrtede ud på Blåvallasletten, hvor han blev slået ihjel.

Kong Sigurd Ring vandt derfor magten over Danmark, men lavede et flot begravelsesbål for Harald Hildetand og sørgede for, at hans aske og urne blev sendt til Lejre og begravet. På den måde holdt han sig gode venner med danerne, på trods af at deres konge netop var død.

Skjoldungeslægtens endeligt
Harald Hildetands død blev også skjoldungeslægtens endeligt. De sluttede, som andre dynastier, med et brag, formentlig en måde at sikre, at fortællingerne gik over i historien. Podcastværterne reflekterer her i sidste afsnit over sagnkongerne og Lejres plads i historien. For selvom de blev skrevet ud af faghistorien, så bragte arkæologien Lejre tilbage i spil som noget centralt i den tidligste Danmarkshistorie.
Den officielle kongerække starter først ved Gorm den Gamle, men der har været konger i Danmark før, og også i Lejre. Man er bare ikke klar over helt præcist hvad de regerede over. Men Anders Olling og Hans Erik Havsteen slutter med at pointere, at vi jo stadig bliver klogere.

Hvis du gerne vil høre flere finurlige detaljer om Harald Hildetand, hans krigeriske forældre, vil høre lidt mere om kongehistorien før Gorm den Gamle, sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til femte afsnit af Anders Olling og Hans Erik Havsteens podcast her:

Atiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-2-2023
Åben