KONGERIGETS VUGGE

Lejre var magtcentrum og kongesæde i vikingetiden og i yngre jernalder – ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!

Gennem de seneste tre årtier har udgravning efter udgravning møjsommeligt lagt nye brikker til det samlede billede, som klart viser, at Lejres sagnkonger skal tilbage i danmarkshistorien.

Lejre-kongerne har haft enormt stor betydning, men i vores fælles historie er de nærmest oversete. Den gængse opfattelse af Danmarks historie er forældet og tager slet ikke højde for de seneste 30 års arkæologiske forskning i Gl. Lejre. Det håber jeg, at vores podcast, film, artikler, skolemateriale og udstilling  nu kan få rettet op på.

Julie

Arkæolog, ROMU

PODCAST: KONGERÆKKEN OM SAGNKONGERNE

 Mere end 65.000 plays

Kong Skjold. Rolf Krake. Og mægtige Harald Hildetand. Sagnkongerne fra Lejre blev engang skrevet helt ud af danmarkshistorien. Men nu skriver ’Kongerækken’ og Lejre Museum dem ind igen.

Hør podcastserien i fem afsnit om magtens centrum før Gorm den Gamle.

Episode 1: Kong Skjold drev i land og frelste danerne

Episode 2: Helge og Roar dræbte tyrannen og delte magten i kongeriget

Episode 3: Rolf Krake var den ideelle konge, men skæbnen indhentede ham til sidst

Episode 4: Frode Fredegod væltede sig i guld, men blev det også hans skæbne?

Episode 5: Mægtige Harald Hildetand blev svigtet og faldt på Bråvallasletten

PODCAST ARTIKLER

Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med hele podcasten og ’Kongerækkens’ formidable fortælling, så har vi samlet pointerne fra hvert afsnit i disse fem artikler:

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

DERFOR ER LEJRE KONGERIGETS VUGGE

ARTIKEL: KONGEHAL ER KONGEMAGT

ARTIKEL: KONGEHAL ER KONGEMAGT

I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.

3D-rekonstruktion: Nikolai Garhøj

ARTIKEL: KONGERÆKKEN FRA LEJRE

Et sagn fortæller, at en lille dreng blev sendt alene på et skib til Lejre. Han blev sendt af guden Odin, gudernes konge og kongernes gud, for at give sjællænderne deres første konge. Folket blev så glade, at de bar ham i land på et skjold og kaldte ham Kong Skjold.

ARTIKEL: MAGTENS MONUMENTER ER LADET MED BETYDNING

Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.

ARTIKEL: NYSGERRIG PÅ LEJRE I 1000 ÅR

I 1643 illustrerer renæssancemanden Ole Worm et prospekt over landsbyen Gl. Lejre. Det er spændende, fordi han set med nutidens øjne stod midt i historien mellem kongesædet Lejre og dagens Danmark. Med samtidens øjne kiggede han ind i fortiden – og han blev betydningsfuld for fremtiden.

ARTIKEL: TRADITIONERNES TRONSÆDE – 500 ÅRS DYNASTI I GL. LEJRE

Ifølge både de islandske sagaer og de middelalderlige skriftlige kilder var Lejre stedet, hvor den første danske kongeslægt, Skjoldungerne, havde deres bopæl. Fortællingerne om Skjoldungerne har, trods deres historiske afvisning som eventyrlige myter og sagn, nu alligevel en snert af sandhed i sig. Arkæologiske udgravninger gennem de sidste 35 år har kunnet bevise, at Lejre var hovedsæde for en sjællandsk kongeslægt gennem et halvt årtusind.

ARTIKEL: Odin Fra Lejre af Tom Christensen

“Det var en af de dage i september på Roskilde Museums udgravning
i Lejre, hvor der stod muldafrømning på programmet. Forud
var gået en lang, varm og knastør sommer, hvor kræfterne var brugt
på at udgrave store og komplicerede bygninger – den største en 60
meter lang hal.”

3D-rekonstruktion: Nikolai Garhøj

ARTIKEL: Detektorarkæologi – en succeshistorie med begyndende brudflader af Jens Ulriksen

Læs mere om den vigtige og frivillige detektorarkæologi i denne artikel fra museets årbog fra 2012

ARTIKEL: Gevninge - Leddet til Lejre af Jens Ulriksen

Læs mere om armringen af guld og Gevninge som forpost til kongesædet i Lejre i denne artikel

PODCAST: HELTEN BEOWULF

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

“Helten Beowulf” er en minipodcastserie, der fortæller historien om netop den sagnomspundne helt Beowulf og hans kamp mod en række uhyre i og omkring Lejre.

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre

Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel

Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

Vi er henrykte over, at vi tager endnu et  skridt til at få Gl. Lejres betydning på det mentale landkort. For alt for få kender Lejre-kongernes betydning for danmarkshistorien og med vores podcast, videoer, artikler og undervisningsmaterialer, skal vi have tilføjet et kapitel 0 til den nuværende kongerække: Kongerækken begyndte nemlig ikke med Gorm den Gamle, men med Lejre-kongerne.

Isabella

Publikumschef, ROMU

TAG UD I LANDSKABET MED TIDSLOMMEN

Skal du ud at gå i landskabet omkring Lejre Museum? Brug app’en Tidslommen og gå på opdagelse i fortiden ved Danmarks største kongegal, skibssætningerne og på Grydehøj. App’en er produceret af Museum Vestsjælland og giver dig mulighed for at opleve historien gennem video i et interaktivt landkort, ikke bare ved Lejre Museum, men på en lang række spændende steder på Sjælland.

Du kan hente app’en i App Store her eller fra Google Play her

LEJRES SAGNKONGER PÅ SKOLESKEMAET

 

ROMU og læringsuniverset Clio har samarbejdet om et nyt læringsmateriale til alle landets folkeskoler, som cementerer Lejres sagnkongers plads i Danmarkshistorien.

 

FIND MATERIALET HER

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.30-3-2023
Åben