Magisk vinterferie på Lejre Museum

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid. Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

Gik du glip af foredraget kan du her læse en opsummering af Imers vigtigste pointer.

Af: Jens-Jørgen Krogh

Runer – et ældgammelt fænomen

Danmark har haft et skriftsprog, runerne, fra cirka år 150 e. Kr. De ældste runeindskrifter kan datere sig til den periode – og fundet af den formentlig ældste runesten, Svingerud-stenen i Norge i 2023, peger også på, at futharken – runealfabetet – er fra tiden omkring hundrede år efter Kristi fødsel. Måske endda tidligere.

Det var kontakten med Romerriget, der inspirerede nordboerne til at opfinde runerne. Nordboerne kunne se, at romerne brugte nogle tegn, som andre kunne afkode. Fyrster og stormænd i hele Norden kunne se det praktiske i at være i stand sende beskeder til hinanden og give mange folk en vigtig besked hurtigt.

Men hvorfor overtog man så ikke bare romernes latinske alfabet?

Det handler formentlig om at ville fastholde sin egen identitet, fortæller Lisbeth Imer. Vi ved ikke, hvem der opfandt rune-alfabetet. Og heller ikke omstændighederne. Men bogstaverne har en vis lighed med de mange alfabeter, som var i brug i Middelhavsområdet, så der ligger efter alt at dømme en inspiration fra de latinske og græske alfabeter i futharken.

Runesten er spor af eliten

I dag finder vi de fleste runer på runesten. Fund af rune-inskriptioner på andre genstande som våben og smykker eksisterer, men er ikke overvældende. Der har formentlig været en livlig skriftlig kommunikation på træ- eller barkstykker, men det danske klima gennem tusind år har ikke været holdbarheden venligt stemt. Formodningen er, at langt, langt det meste er gået tabt.

De ældste runesten i Danmark blev rejst i 700- og 800-tallet. Der er ikke så mange, og de må være rejst at den absolutte elite. De fleste runesten i Danmark er rejst fra omkring år 970 og et par generationer frem, fortæller hun. I Danmark er der fundet omkring 260 runesten, mens der er fundet 10 gange så mange i Sverige. I Norge er der omkring 50. I 2022 blev der fundet en ny i Danmark, da et køkkengulv i et gammelt hus i nærheden af Randers blev brækket op. Lisbeth Imer blev tilkaldt for at tyde de fire og en halv rune, der var tilbage på stenen ”efter B…”, som må være begyndelsen på et navn som Bjarne eller Bjørn.

Skriftmiljøet på runestenene hører i den tidlige vikingetid til stormændene. Det typiske er, at man ”gør kumler efter …” eller ”rejser sten efter …” – det vil sige man hædrer sine nærmeste, sin far, sin mor, sin slægt, sin ægtefælle etc. Det var lokale og regionale magthavere, der satte stenene – og i Harald Blåtands tilfælde nationale. Ofte er runestenene også et udtryk for retten til sine besiddelser.

Lisbeth Imer peger på, at uenighed, strid og kamp ofte er fulgt i kølvandet på magten. På mange runesten står der simpelthen, at stenen skal blive stående eller ikke må ødelægges. Disse påskrifter fortæller samtidig, at der må have været en række fortilfælde, hvor runesten netop er blevet ødelagt – formentlig som et tegn på en voldsom strid om magten eller besiddelserne.

Man kan på runestenene også følge kristendommens udbredelse i Danmark. Den mest kendte runesten fortæller det også: ”Harald Konge bød gøre disse kumler efter Gorm sin fader og efter Thyra sin moder, den Harald, som vandt sig hele Danmark, og Norge, og gjorde Danerne kristne,” er teksten på den store Jellinge-sten. Kong Harald Blåtand dør omkring år 985, og i runestenene derefter møder man også kristendommen, nogle gange med et kors i ornamentikken, der besmykker stenen eller med vendingen ”Gud hjælpe hans/hendes sjæl.”.

Runerne og det latinske alfabet levede side om side gennem store dele af middelalderen frem til omkring 1350.

Hvem var runeristerne?

Lidt af hvert, svarer Lisbeth Imer, og det kommer helt an på, hvilken periode man spørger ind til; jernalder, tidlig vikingetid, sen vikingetid eller middelalder. Runerne blev brugt i over 1000 år, og samfundet ændrede sig naturligvis meget gennem tiden. Det var ikke specielt svært at lære at læse og skrive runer – man kan sammenligne det med at lære at læse og skrive i dag. Det tidskrævende var oftest ornamentikken. Hvor det kunne tage få timer at riste nogle runer, så må det ofte have taget uger eller måneder at besmykke med ornamentikken. Og der var forskel på amatører og professionelle. Faktisk var der dygtige håndværkere, der må have levet af at riste runer. Dem kender vi fra Sverige, hvor en af de mest kendte hed Åsmund Kåresson. Han ”signerede” ofte runestenene med sit eget navn. I hvert fald optræder hans navn på mindst 20 runesten. Ud fra hans huggeteknik, kan man i dag fastslå, at han har ristet mindst 20 andre runesten. Og hertil kommer de sten, som ikke er opdaget eller ikke er her mere.

Teknisk er kvaliteten af runerne og runestenene meget op og ned. Amatører og professionelle side om side. Den store Jellinge-sten er tydeligt udført med sikker hånd og stor kvalitet. Andre er de glade amatør-sten, ristet af lokale magthavere.

Læs mere om vikingetidens runer og runeskrivere:

Nationalmuseets hjemmeside: Vikingeruner (natmus.dk)

Lisbeth M. Imer: ”Danmarks runesten – en fortælling” – bog på 364 sider, rigt illustreret, købes i diverse web-boghandler

Lisbeth M. Imer: ”Rigets runer” – bog på 100 sider, rigt illustreret, købes i diverse web-boghandler

Anders Lund Hansen, Niels Roland og Lisbeth M. Imer: ”Runernes verden”. Tegneserie 40 sider. Købes på Lejre Museum, webshoppen hos ROMU.dk eller diverse web-boghandler.

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Planterester vidner om oldtidsmenneskers livstil

Torsdag den 8. december byder Lejre Museum, i samarbejde med Lejre Museumsforening, velkommen til foredrag med arkæobotaniker Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.

Af: Stine Blegvad

På Lejre Museum bliver spektakulære arkæologiske fund som Danmarks største Kongehal og Odin-figuren ofte fremhævet som vidnesbyrd på fortidens liv i Lejre. Mange forbinder måske også arkæologi med velbevarede skeletter og eksklusive pragtgenstande. Men en anden, og mindre iøjnefaldende, type arkæologiske fund kan også give os et fascinerende indblik i menneskers liv gennem historien – nemlig planterester.

Fund af korn, frø og frugtkerner samt objekter lavet af plantemateriale fra arkæologiske udgravninger kan fortælle os om de afgrøder, som mennesker gennem historien har dyrket i haver og på marker og om, hvilke planter der blev samlet ind i naturen til madlavning, medicin, farvemiddel og tekstiler.

”Plantefund fra arkæologiske udgravninger kan hjælpe os med at danne et billede af, hvad fortidens mennesker spiste, hvordan de gik klædt, og hvordan de arbejdede” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

Til aftenens foredrag kan du lære om spændende arkæologiske plantefund i Danmark og i Europa og blive klogere på, hvilke planter man brugte fra stenalderen til jernalderen. Foredraget vil være farverigt illustreret med mange billeder fra arkæologiske plantefund samt fortællinger om optagelses- og udgravningshistorier af fundene.

Sabine Karg er mag.art i forhistorisk arkæologi og dr.rer.nat. i botanik.

Tid, pris og sted

8. december kl. 19:00-21.00
   75 kr. (+billetgebyr)
   Billetter købes via billetto.dk
   Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
   Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Af Maja Kvamm

Som med andre oldtidssagaer og krøniker mener man, at historien om Beowulf oprindelig er blevet fortalt mundligt. Dateringen af det mundtlige digt er omdiskuteret – men det 8. eller begyndelsen af det 9. århundrede er mest sandsynligt. Senere, omkring år 1000, er fortællingen skrevet ned i Nordengland, og derefter blev den glemt i flere århundreder.

Heltekvadet eksisterede simpelthen, ubemærket og ulæst helt indtil starten af 1800-tallet, da en islandsk-dansk historiker ved navn Grímur Thorkelín offentliggjorde en kopi af teksten. Men det var J.R.R Tolkien, der virkelig satte Beowulf på landkortet med sit essay: ”Beowulf: The Monsters and the Critics” fra 1936.

Tolkiens læsning af Beowulfkvadet var skelsættende – ikke kun fordi det inspirerede ham til senere at skrive Ringenes Herre, der grundlagde den moderne Fantasy-genre, men også for de tusindvis af engelske skoleelever, der lige siden har haft til opgave at dissekere Beowulfkvadets mange gåder og mærkværdigheder. I dag betragtes Beowulf som et hovedværk i engelsksproget litteratur.

Monsteret i Hjorthallen
Heltekvadet fortæller historien om den svenske Beowulfs heroiske gerninger. Den danske konge Roar er i fortællingen kommet i dyb nød, fordi hans kongehal bliver hjemsøgt af uhyret Grendel, der hver nat bortfører og spiser kongens krigere. Hallen har ellers været samlingssted for store fester, dans og sang.

Beowulf beslutter at komme den danske konge til undsætning. Han samler sine bedste krigere, og efter en hård kamp lykkes det ham at slå uhyret ihjel. Foruden Kong Roar møder Beowulf Skjoldungerne Helge og Rolf Krake, og netop med fortællingens fremstilling af Skjoldungerne knyttes heltekvadet til Lejre, selvom stedet aldrig nævnes direkte.

Enorm hal med prægtige detaljer

Det meste af handlingen udspiller sig i Kong Roars hal – den sagnomspundne Heorot, eller Hjorthal, som vi kalder den på dansk. I kvadet beskrives hallen i prægtige detaljer: den er enorm, dekoreret med smukke tapeter og den skinner så fornemt i guld, at Beowulfs mænd aldrig har set mage. Det er nærlæggende at spørge, om kvadets fremstilling af Hjorthallen og livet omkring den stemmer overens med det billede, som de seneste mange års arkæologiske udgravninger af Kongehallerne i Gl. Lejre maler? Kan vi bruge kvadets beskrivelser til at få indblik i tidens kultur og sociale historie?

Umiddelbart er konklusionen en smule skuffende. Siden 1980’erne har Roskilde Museum gennem arkæologiske udgravninger påvist en række stormandshaller i mindst syv udgaver vest for landsbyen Gl. Lejre, der har udgjort et magtcenter fra ca. 500-1000 f.v.t.

Beowulfkvadet fremstiller en hal, der ikke er ulig dem, man har fundet i Gl. Lejre, men det er en vigtig pointe, at beskrivelserne af hallen har en fortællemæssig funktion. Den guldbesatte, storslåede hal er det stik modsatte af den dunkle, våde og kolde mose, hvor Grendel og de andre monstre hører hjemme. Fremstillingen af hallen har først og fremmest til formål at udgøre en kulisse for heltekvadets dramatisering af universelle temaer – kontrasten mellem det gode og det onde. De få kronologiske holdepunkter, man har ment at kunne finde i teksten, synes ikke at kunne stå for en nærmere prøvelse. Vi må derfor slå os til tåls med, at Beowulf er et digt fra fortiden, ikke en beretning om fortiden.

Lejre – myternes sted
Der er dermed ikke mange konkrete indsigter i dansk historie at hente i Beowulf, og fortællingens beskrivelser er nok mere eller mindre fiktion. Ikke desto mindre kan vi tolke heltekvadets fremstilling af stormandsmiljøet som, at man i England kendte til det magtcenter og de storslåede haller, der befandt sig her, midt på Sjælland.

Den amerikanske forsker i engelsk litteratur John D. Niles argumenterer i sit værk ”Beowulf and Lejre” for, at det berømte heltekvad ikke kunne være blevet skabt uden Lejre og de mennesker, der engang levede her. Han fremlægger, at fundet af Kongehallerne, der stod i Lejre, tyder på, at fortællingen om Beowulf er tæt forbundet til området. For Skjoldungeslægten er ganske vist mytiske figurer, men der boede magtfulde højtstående folk, måske endda konger, i Lejre. Historierne om både det storslåede magtcentrum og de farverige Skjoldunger fulgte med vikingerne på deres togter til England – og her har man brugt dem som ramme om det legendariske epos.

Beowulfkvadet fortæller os, at Lejre – allerede i heltekvadets samtid – var omgærdet af forestillinger, fantasi og historiefortælling. Stedet har i mere end 1000 år været vævet ind i et kompliceret mønster af sagn, myter og historiske efterretninger. Skjoldungernes optræden i Beowulfkvadet er endnu et eksempel herpå.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i Beowulfkvadets handling, og høre mere om Lejres mytiske historie, så kan du lytte til Lejre Museums studentermedhjælper, Martin Harvøe Kristensens minipodcastserie lige her.

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre

Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel

Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

Er du interesseret i at læse mere:

Tom Christensen: Lejre bag myten: de arkæologiske udgravninger (2015)

Timothy D. Arner et.al: The Grinnel Beowulf: a Translation with notes (2013)

John D. Niles: Beowulf and Lejre (2007)

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre

Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel

Foredrag belyser gamle gåder fra den sagnomspundne Lejre Ådal

De fleste, der færdes i den naturskønne ådal øst for Gl. Lejre, har sikkert bemærket, at der de seneste år har foregået et større ledningsarbejde langs Lejre Å, hvor der er lagt vandledninger mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.

Ethvert spadestik i Lejres muld kan potentielt afsløre nye spor efter stedets fascinerende fortid, og ROMU’s arkæologer har tilset gravearbejdet i Lejre Ådal løbende. I slutningen af november 2021 fandt man resterne af en møllekanal, og det gav anledning til begejstring. For måske havde man her fundet levnene af ”Lune Mølle” – en vandmølle, vi ellers kun har kendt af navn fra gamle landskabskort.

Til aftenens foredrag kan man blive opdateret på den nyeste arkæologiske viden om ådalen i Lejre, når arkæolog og museumsinspektør fra ROMU, Ole Kastholm, fortæller om fundet af Lune Mølle og sætter det i perspektiv til andre fund i ådalen. For Lune Mølle er ikke den eneste uløste gåde fra ådalens fortid, som vil blive belyst til aftenens foredrag. Nye arkæologiske undersøgelser kan nemlig bringe klarhed over et mangeårigt og sejlivet rygte om, at resterne af et vikingeskib – et såkaldt spøgelsesskib – skulle gemme sig i Lejre Ådal.

”Arkæologiske undersøgelser bliver ved med at belyse spørgsmål om Lejres fortid med nye fascinerende resultater, og lægger nye brikker til det samlede billede af Lejre. Vi glæder os til foredraget, der vil holde os helt ajourført med fortidens Lejre” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

Tid, pris og sted

Torsdag d. 10. november kl 19-21.

75 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding via billetto.

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Dørene til arrangementet åbner kl 18:45