En fæstegård for samme familie siden 1749
I 1925 flyttede Kirsten Nielsen ind i det gamle stuehus. Hendes tipoldefar, Ole Pedersen (1719-1774), fæstede gården i 1749. Kirsten Nielsen bevarede de gamle stuer og supplere løbende med slægtens gamle møbler, så huset på én gang var et hjem og museum over sjællandsk bondekultur. Efter Kirstens død i 1959 flyttede Valborg Jensen ind som ny beboer og kustode. Hun var aktiv for Gl. Kongsgaard frem til sin død i 1994. I 1990 overtog Lejre Kommune huset, som blev stillet til rådighed for foreningen, Gl. Kongsgårds Venner, som restaurerede hus og have. I 2004 overgik Gl. Kongsgård til Lejre Museum. Hus, have og café passes i dag af frivillige.

Indretning:
De kraftige egestolper i bindingsværket og de udvendige sidebånd er tegn på husets høje alder. Gårdens øvrige længer er markeret med sten. Stuen mod nord var oprindelig øverstestue med kister til tøj, linned m.v. Stuen med standuret og langbænken var folkestue eller dagligstue. Maden blev tilberedt i skorstenen på stenbænken. Her var ildsted og bageovn. Bilæggerovnen i dagligstuen og bryggerkedlen i bryggerset blev opvarmet herfra. Foran skorstenen var forstue, indtil bislaget mod gårdsiden blev bygget i 1788.

Ved køkkenbordet fandt den grovere tilberedning af maden sted. I et hjørne af bryggerset var mælkekammer, senere spisekammer. I midten af 1800-tallet blev der sat skillevæg op og indrettet sovekammer mod øst. Før den tid sov man i stuen. Samtidig blev der bygget en vinkelbygning i nordøst med stue, forstue og ildsted. Formodentlig som aftægtsstue.

I 1700-1800 tallet havde Kongsgården have nord for gården. Her var syrenlysthus og forårsblomster langs Klintebakken, byvejen ned til åen. Ved åen er Blegepladsen, hvor kvinderne blegede hørlærred.

Kirsten Nielsens farmor, Abelone Olsdatter (1802-1883), anlagde hen mod midten af 1800-tallet en ny have øst for stuehuset. Bl.a. et rundt bed med forårs- og sommerblomster. På bakken blev plantet graner, aske- og lindetræer og på toppen et par jasminer og rosenbuske. Tvillingebøgene på bakken plantede Kirsten Nielsen.

Haven i dag:
I haven står mange oprindelige blomster fra den gamle have. Påskelilje, pinselilje, anemone, kejserkrone, digitalis, bonderose, silkepæon, roser, nyserod, katost, palmelilje, løvemund, stenurt, daglilje, kongelys og stokrose foruden vintergæk og erantis. Bulmeurt, havemælde og rosa akeleje er lægeplanter, som kendes fra middelalderen. De havde ligget i dvale i jorden i århundreder. Kvan og hundetunge groede tidligere ved åen.