05.11.20

Da Harald Blåtand ændrede Danmark

Billede 1 er et overbliksbillede over udgravningen ved Jelling-monumenterne. Billede 2 viser en digital rekonstruktion. Her kan man se det omkransende palisadehegn og trelleborghusene som de nok har set ud på Harald Blåtands tid. Foto: Peter Jensen / Jellingprojektet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel fortæller museumsinspektør og arkæolog Mads Dengsø Jessen om Jelling, der på ganske kort tid satte markante aftryk i Danmarkshistorien.

De fleste danskere er klar over, at Jelling står for et vigtigt kapitel i Danmarkshistorien. Her finder vi blandt andet den Jellingsten, vi populært kalder Danmarks dåbsattest, og Jelling-kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand var med til at grundlægge den kirke- og kongemagt, vi kender i dag.

Det, som måske lidt færre ved, er hvor kort tid, familien fra Jelling skulle bruge til at markere sig så eftertrykkeligt. I løbet af en periode på omkring 30 år skød store gravhøje og de to Jellingsten op af næsten ingenting. Kort efter blev der også etableret en kirke og en kirkegård. Det udgør tilsammen det, vi i dag kalder Jelling-monumenterne.

”Det specielle ved monumenterne er, at det var et short sharp chok’. Monumenterne blev etableret hurtigt, levede stort og endte brat,” fortæller museumsinspektør ved Nationalmuseet Mads Dengsø Jessen.

Han er arkæolog, ph.d. i forhistorisk arkæologi og projektforsker på Jellingprojektet, der blandt andet har til formål at skaffe ny viden om Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Jelling-monumenterne.

Kampen om kongemagten

I første halvdel af 900-tallet er magten i Danmark centreret omkring Tissø og Lejre, hvor kongemagten begynder at spire. Begge steder har i løbet af nogle århundreder markeret sig med stærke slægter, store gårde og et aristokrati, der vokser. Med monumentale bygningsanlæg og overlegne begravelsesritualer spiller begge områder med musklerne og kæmper om magten.

Det er svært at sige, om de sjællandske magtcentre har haft indflydelse i det vestlige Danmark. Men de fysiske magtdemonstrationer i landskabet – som de store skibssætningerne og de rige begravelsesmonumenter – ser man på det tidspunkt ikke i det jyske.

Ikke før en slægt i Jelling gerne vil blande sig i kampen om tronen. De tidligste spor efter familien er Gorm den Gamles runesten, der bliver sat omkring år 950 som et gravmæle for hans kone, Thyra. På stenen bliver navnet Danmark første gang nævnt inden for landets grænser. I årene efter begynder store gravhøje, palisader, monumentale haller og en kirke at skyde op af nærmest ingenting.

Da Gorm den Gamle dør, overtager sønnen Harald Blåtand rollen som familiens overhoved. Han fremstår som en yderst begavet strateg, der fortsætter sin fars march mod magten.

Nyere udgravninger viser, at byggerierne er foregået kontinuerligt i perioden ca. 950-980 og fylder seks gange så meget som Amalienborg slotsplads. Det er altså en meget koncentreret indsats og et solidt magtfremstød.

”Der har ligget en nødvendighed for familien i at markere sig meget hurtigt og meget kraftigt. Det har man slet ikke set i den skala tidligere. Det er tydeligt, at Jelling-dynastiet er en klar opposition til de andre i kampen om kongemagten,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Jellingdynastiet sejrer

Generelt er Blåtand meget dygtig til sin kampagne. Han efterligner de symboler, man kender fra magtcentrene i Lejre og Tissø: Store høje, rige begravelser, runesten og store skibssætninger, som man bruger ved begravelser. Derudover fremstår hans byggerier meget stringente.

”Man får det indtryk, at intet er overladt til tilfældighederne,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

”Husene har samme længde, de har samme afstand til palisaderne, som igen har samme længde. Den teknologiske kunnen er temmelig overlegen. Det ser meget, meget ordnet ud i forhold til fx Hedeby og Ribe, der til sammenligning er kaotiske bymiljøer.”

At skabe et så ordnet anlæg har krævet et stort matematisk apparat, og sandsynligvis har det netop været hensigten for Blåtand at demonstrere sit format, også på dette område.

Mens Jelling vokser, sker det modsatte i Lejre og Tissø. De store, indflydelsesrige slægter går i sig selv, mens Harald Blåtand trækker sig sejrrigt ud ad kampen. Det lykkes ham som den første at samle kongemagten i Danmark, og han vinder udlandets accept som danskernes konge.

Jelling Kirke, som den ser ud i dag – placeret mellem Nordhøjen og Sydhøjen. Nordhøjen, der ses længst til højre på billedet, er den eneste af de to, der rummer en grav. Den er en af Danmarks største gravhøje og er med sin placering centrum i det store anlæg, som Harald Blåtand byggede. Foto: Anne Pedersen / Nationalmuseet

Et blomstrende CV og et hårdt fald

Det er ikke kun kongemagten, Harald Blåtand har på samvittigheden. Ligesom magten, der har haft mindre, regionale udbrud, samler han Danmark om kristendommen og om en spirende møntøkonomi, og han sørger for at markere geografiske afgrænsninger af det danske rige.

Jelling og den magtfulde slægt har altså sat sit tydelige præg på det Danmark, vi kender.

Men for at vende tilbage til Mads Dengsø Jessens udtryk ’short sharp chok’, så er der højt at falde fra magtens tinder. Allerede omkring år 1000 – omkring 50 år efter de tidligste byggerier – bliver der bygget oven på palisaderne.

”Monumenterne har kun én brugsperiode. Der er ingen reparationer, og den går hurtigt ud af funktion. Vi kan se, at dele af den er blevet brændt ned. Måske fordi den bliver angrebet,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Hvem der i så fald har angrebet, ved man heller ikke. Men det kunne være i forbindelse med en konflikt, som Harald Blåtand ligger i med Kejser Otto den 2. i 970’erne. Eller et lille årti senere, hvor hans egen søn, Svend Tveskæg, bekriger ham.

Det er uklart, hvad krigene har haft af betydning for Harald Blåtands regeringsperiode. Men i midten af 980’erne dør Harald Blåtand, og Svend Tveskæg overtager magten.

”Jelling-monumentet skrumper og bliver fuldstændigt glemt i senmiddelalderen. Kirken blev ikke set som noget særligt, og runestenene stod i forfald. Man kunne nok ikke læse runer og vidste derfor ikke, hvad der stod på stenene,” fortæller Mads Dengsø Jessen.

Selv om de fysiske spor efter Jellingdynastiet træder ud af rampelyset i en periode, gælder det ikke de indgribende forandringer i samfundet. Og både Jelling-monumenterne og kongerne har da også fået oprejsning.

”En stor del af vores nationalidentitet er bundet op på Harald Blåtand og runestenene. Han har jo lagt kimen til nogle basale statsapparater, som vi kan genkende op gennem middelalderen og helt frem til i dag,” lyder det fra Mads Dengsø Jessen.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Mads Dengsø Jessens foredrag om Jellingmonumenterne. Foredraget tager udgangspunkt i ny viden under Jellingprojektet, det forskningsprojekt under Nationalmuseet, der er pågået siden 2008 for at kaste mere lys på Jelling og monumenterne efter Harald Blåtand og Gorm den Gamle.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16