Derfor skal du se ”The Dig”, hvis du interesserer dig for Lejres sagnkonger

Af arkæolog ved ROMU, Julie Nielsen

Still fra filmen ‘The Dig’. Foto: Netflix

PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.

Fundet af den prægtige skibsbegravelse ved gravpladsområdet Sutton Hoo fra 500- og 600-tallet ved Suffolk i det sydlige England blev foretaget af amatørarkæologen Basil Brown. Det var på opfordring af jordens ejer enken Edith Pretty i 1938 og 1939 under optakten til 2. verdenskrig i Europa. Skibsgraven og dets rige intakte gravgods fra Sutton Hoo fik massiv interesse, fordi de for alvor kastede lys over gråzonen mellem myter og egentlige fakta. Fundene blev – og er – stadig centrale i forståelsen af den angelsaksiske epoke og er tilmed kaldt for ”en af de vigtigste arkæologiske opdagelser nogensinde”.

På omtrent samme tidspunkt herhjemme i Danmark opdagede og udgravede arkæologen Harald Andersen imidlertid også en vigtig gravplads – vikingetidsgravpladsen fra 900-tallet anlagt ved skibssætningerne på næsset mellem to å-løb øst for Gl. Lejre landsby. Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne. Selvom udgravningerne ikke fik samme massive interesse som fundene i Sutton Hoo, havde Andersen, ligesom Brown, nu opdaget den første reelle kobling mellem Lejres arkæologiske fakta og de skriftlige kilders nedskrevne myter og sagn.

 

Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne.

Og der er flere ligheder mellem de to lokaliteter: Skibsbegravelsen ved Sutton Hoo gemte på mange prægtige fund af imponerende håndværksmæssig kvalitet. Men hvad filmen ikke viser, er opdagelsen af, hvad der senere skulle blive nok et af de bedst kendte og omdiskuterede fund fra graven, nemlig hjelmen. Og særligt den er en nøgle til at forstå de ligheder, der findes mellem Sutton Hoo og Lejre

De adskillige fragmenterede jernstykker, som jordhøjens tryk havde efterladt Sutton Hoo-hjelmen i, blev først sat sammen af konservatorer flere år senere. Igen kom hjelmens majestætiske udformning til syne. Ikke mindst det flotte ansigtsparti af stilistisk fremstillede øjenbryn, næseryg og overskæg. Og kigger man en ekstra gang fremkommer ligeledes formen af en fugl set ovenfra , med hovedet mellem øjenbrynsbuerne, der tilmed udgør fuglens vinger, næsebeskyttelsen, der forestiller kroppen og overskægget fuglens halefjer. Detaljerne er altså ikke overladt til tilfældighederne.

Hjelmen fra Sutton Hoo. Foto: The British Museum

I Danmark er der til dato fremkommet to eksempler på hjelme. Det ene fra et smededepot fundet i Tjele nær Viborg, der er tolket som øjenbrynsbuer og næsebeskytter fra en hjelm dateret til vikingetiden. Det andet stammer fra Gevninge kun et par kilometer nord for Lejre og er et fragment af selve hjelmøjet fra hvad, der må være en bronzestøbt hjelm. Stykkets mål er blot 8 x 5 cm, men elegant udført med en svungen plastisk udformet øjenbrynsbue, der tilmed fremhæves med fine streger, så det ligner et ægte øjenbryn. Spor efter forgyldning tyder på at hjelmen, hvorpå stykket har været pånittet, oprindeligt må have strålet om kap med selveste solen.      

Hjelmøjet fra Gevninge. Foto: Lejre Museum // ROMU

Hjelmøjet fra Gevninge blev fundet i 2000 under en arkæologisk prøvegravning forud for udstykning af grunde i hjertet af Gevninge landsby. Fragmentet blev fundet alene uden andre dele fra hjelmen. Desuden blev der ikke fundet andet i nærheden, der umiddelbart kunne hjælpe med dateringen. Men dekorationerne på fragmentet har samme karakteristika som hjelme fra 500-600-tallet fundet i bl.a. Uppåkra, Vendel og Välsgärde i Sverige. Og så også fra netop Sutton Hoo-hjelmen. Gevningefragmentet passer altså til de angelsaksiske og skandinaviske “langkammede hjelme”, karakteriseret af en rund top, med en kam fra næse til nakke.

Der er altså store ligheder mellem de to hjelmes fysiske fremtræden. Men lighederne stopper ikke her. Også når det gælder deres symbolske tolkninger, er der mange fællestræk. Hjelmøjet fra Gevninge kan være et fragment fra en ødelagt hjelm, eller det kan være faldet af og tabt for ca. 1400-1500 år siden. Men forskere har også fremstillet en hypotese om, at øjet kan være ofret til kongernes enøjede gud Odin. Nyere forskning af hjelmen fra Sutton Hoo peger ligeledes på, hvordan de røde granater, der har prydet både højre og venstre øjenbrynsbue på hjelmen, er fremstillet forskelligt således, at det alt efter lysindfaldet kun er det ene hjelmøje, der fremhæves – er dette en tilfældighed eller har det været den siddende regents hyldest til ikke kun gudernes konge men også kongernes gud, den enøjede Odin?

Lejre har flere paralleller til Sutton Hoo end kun hjelmfragmentet. En kobling findes i relationen til Odin, der for Lejres vedkommende nærmest ingen yderligere præsentation behøver, idet den lille sølvfigur, der fremkom under de arkæologiske udgravninger af det gamle kongesædes residensområde i 2009, efterhånden er gået hen og blevet et ikonisk varemærke (læs mere om Odin fra Lejre her).

At hjelmen fra Sutton Hoo er en del af det personlige gravudstyr fra en højtstående person, gravlagt i et næsten 30 meter langt skib, leder tankerne mod Lejres stamfader til skjoldungeslægten, hvis beretning, der bl.a. berettes om i åbningen til det berømte oldengelske kvad Beowulf, fra første halvdel af 500-tallet. Heri fortælles om, hvorledes et barn, Kong Skjold, kommer sejlende til sit folk i et skib ladet med alverdens kostbarheder sendt til Sjælland af selveste Odin. At guddommelighed, slægtskab og hjelm hænger stærkt sammen kommer således på fornemste vis til udtryk i netop sangen om Beowulf, hvor den døende helts sidste handling beskrives således:

”Fra halsen tog den tapre høvding
Det gyldne ringsmykke, rakte svenden (Viglaf),
den unge med spydet, sin udsmykte guldhjelm,
ring og brynje, bad ham bruge dem ret:
Du er den sidste frugt af vor fælles stamme”

Er du interesseret i at vide mere om Lejre, hjelmøjet fra Gevninge og Sutton Hoo?

Andersen, S. W. 1995. Lejre – skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1993, s. 7-142

Bruce-Mitford, R. 1975. The Sutton Hoo Ship Burial. Vol. 1. 1975.

Christensen, T. 2000. Et hjelmfragment fra Gevninge. ROMU 1999. Årsskrift fra Roskilde Museum 1999, s. 31-38.

Price, N. & Mortimer, P. 2014. An Eye for Odin? Divine Role-playing in the Age of Sutton Hoo. European Journal of Archaeology 17 (3) 2014. p. 517-538

3 Kommentarer

  1. Anne Merete Lau

    Hej!

    Jeg vil bare sige, at jeg har set filmen og den er supergod- både indholdsmæssigt og dygtige skuespillere!

  2. Anonym

    Det er en fantastisk film, og supplere man den yderligere ved at utube sutton hoo informationerne her samt Vendel udgravningerne , er man godt hjulpet
    Mvh
    Philippe

  3. Anni Helene Kanstrup

    Super spændende

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16