Derfor skal du se ”The Dig”, hvis du interesserer dig for Lejres sagnkonger

Af arkæolog ved ROMU, Julie Nielsen

Still fra filmen ‘The Dig’. Foto: Netflix

PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.

Fundet af den prægtige skibsbegravelse ved gravpladsområdet Sutton Hoo fra 500- og 600-tallet ved Suffolk i det sydlige England blev foretaget af amatørarkæologen Basil Brown. Det var på opfordring af jordens ejer enken Edith Pretty i 1938 og 1939 under optakten til 2. verdenskrig i Europa. Skibsgraven og dets rige intakte gravgods fra Sutton Hoo fik massiv interesse, fordi de for alvor kastede lys over gråzonen mellem myter og egentlige fakta. Fundene blev – og er – stadig centrale i forståelsen af den angelsaksiske epoke og er tilmed kaldt for ”en af de vigtigste arkæologiske opdagelser nogensinde”.

På omtrent samme tidspunkt herhjemme i Danmark opdagede og udgravede arkæologen Harald Andersen imidlertid også en vigtig gravplads – vikingetidsgravpladsen fra 900-tallet anlagt ved skibssætningerne på næsset mellem to å-løb øst for Gl. Lejre landsby. Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne. Selvom udgravningerne ikke fik samme massive interesse som fundene i Sutton Hoo, havde Andersen, ligesom Brown, nu opdaget den første reelle kobling mellem Lejres arkæologiske fakta og de skriftlige kilders nedskrevne myter og sagn.

 

Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne.

Og der er flere ligheder mellem de to lokaliteter: Skibsbegravelsen ved Sutton Hoo gemte på mange prægtige fund af imponerende håndværksmæssig kvalitet. Men hvad filmen ikke viser, er opdagelsen af, hvad der senere skulle blive nok et af de bedst kendte og omdiskuterede fund fra graven, nemlig hjelmen. Og særligt den er en nøgle til at forstå de ligheder, der findes mellem Sutton Hoo og Lejre

De adskillige fragmenterede jernstykker, som jordhøjens tryk havde efterladt Sutton Hoo-hjelmen i, blev først sat sammen af konservatorer flere år senere. Igen kom hjelmens majestætiske udformning til syne. Ikke mindst det flotte ansigtsparti af stilistisk fremstillede øjenbryn, næseryg og overskæg. Og kigger man en ekstra gang fremkommer ligeledes formen af en fugl set ovenfra , med hovedet mellem øjenbrynsbuerne, der tilmed udgør fuglens vinger, næsebeskyttelsen, der forestiller kroppen og overskægget fuglens halefjer. Detaljerne er altså ikke overladt til tilfældighederne.

Hjelmen fra Sutton Hoo. Foto: The British Museum

I Danmark er der til dato fremkommet to eksempler på hjelme. Det ene fra et smededepot fundet i Tjele nær Viborg, der er tolket som øjenbrynsbuer og næsebeskytter fra en hjelm dateret til vikingetiden. Det andet stammer fra Gevninge kun et par kilometer nord for Lejre og er et fragment af selve hjelmøjet fra hvad, der må være en bronzestøbt hjelm. Stykkets mål er blot 8 x 5 cm, men elegant udført med en svungen plastisk udformet øjenbrynsbue, der tilmed fremhæves med fine streger, så det ligner et ægte øjenbryn. Spor efter forgyldning tyder på at hjelmen, hvorpå stykket har været pånittet, oprindeligt må have strålet om kap med selveste solen.      

Hjelmøjet fra Gevninge. Foto: Lejre Museum // ROMU

Hjelmøjet fra Gevninge blev fundet i 2000 under en arkæologisk prøvegravning forud for udstykning af grunde i hjertet af Gevninge landsby. Fragmentet blev fundet alene uden andre dele fra hjelmen. Desuden blev der ikke fundet andet i nærheden, der umiddelbart kunne hjælpe med dateringen. Men dekorationerne på fragmentet har samme karakteristika som hjelme fra 500-600-tallet fundet i bl.a. Uppåkra, Vendel og Välsgärde i Sverige. Og så også fra netop Sutton Hoo-hjelmen. Gevningefragmentet passer altså til de angelsaksiske og skandinaviske “langkammede hjelme”, karakteriseret af en rund top, med en kam fra næse til nakke.

Der er altså store ligheder mellem de to hjelmes fysiske fremtræden. Men lighederne stopper ikke her. Også når det gælder deres symbolske tolkninger, er der mange fællestræk. Hjelmøjet fra Gevninge kan være et fragment fra en ødelagt hjelm, eller det kan være faldet af og tabt for ca. 1400-1500 år siden. Men forskere har også fremstillet en hypotese om, at øjet kan være ofret til kongernes enøjede gud Odin. Nyere forskning af hjelmen fra Sutton Hoo peger ligeledes på, hvordan de røde granater, der har prydet både højre og venstre øjenbrynsbue på hjelmen, er fremstillet forskelligt således, at det alt efter lysindfaldet kun er det ene hjelmøje, der fremhæves – er dette en tilfældighed eller har det været den siddende regents hyldest til ikke kun gudernes konge men også kongernes gud, den enøjede Odin?

Lejre har flere paralleller til Sutton Hoo end kun hjelmfragmentet. En kobling findes i relationen til Odin, der for Lejres vedkommende nærmest ingen yderligere præsentation behøver, idet den lille sølvfigur, der fremkom under de arkæologiske udgravninger af det gamle kongesædes residensområde i 2009, efterhånden er gået hen og blevet et ikonisk varemærke (læs mere om Odin fra Lejre her).

At hjelmen fra Sutton Hoo er en del af det personlige gravudstyr fra en højtstående person, gravlagt i et næsten 30 meter langt skib, leder tankerne mod Lejres stamfader til skjoldungeslægten, hvis beretning, der bl.a. berettes om i åbningen til det berømte oldengelske kvad Beowulf, fra første halvdel af 500-tallet. Heri fortælles om, hvorledes et barn, Kong Skjold, kommer sejlende til sit folk i et skib ladet med alverdens kostbarheder sendt til Sjælland af selveste Odin. At guddommelighed, slægtskab og hjelm hænger stærkt sammen kommer således på fornemste vis til udtryk i netop sangen om Beowulf, hvor den døende helts sidste handling beskrives således:

”Fra halsen tog den tapre høvding
Det gyldne ringsmykke, rakte svenden (Viglaf),
den unge med spydet, sin udsmykte guldhjelm,
ring og brynje, bad ham bruge dem ret:
Du er den sidste frugt af vor fælles stamme”

Er du interesseret i at vide mere om Lejre, hjelmøjet fra Gevninge og Sutton Hoo?

Andersen, S. W. 1995. Lejre – skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1993, s. 7-142

Bruce-Mitford, R. 1975. The Sutton Hoo Ship Burial. Vol. 1. 1975.

Christensen, T. 2000. Et hjelmfragment fra Gevninge. ROMU 1999. Årsskrift fra Roskilde Museum 1999, s. 31-38.

Price, N. & Mortimer, P. 2014. An Eye for Odin? Divine Role-playing in the Age of Sutton Hoo. European Journal of Archaeology 17 (3) 2014. p. 517-538

3 Kommentarer

  1. Anne Merete Lau

    Hej!

    Jeg vil bare sige, at jeg har set filmen og den er supergod- både indholdsmæssigt og dygtige skuespillere!

  2. Anonym

    Det er en fantastisk film, og supplere man den yderligere ved at utube sutton hoo informationerne her samt Vendel udgravningerne , er man godt hjulpet
    Mvh
    Philippe

  3. Anni Helene Kanstrup

    Super spændende

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

    læs mere
    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

    læs mere
    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbningstid i dag
    d.9-12-2022
    Åben