Derfor skal du se ”The Dig”, hvis du interesserer dig for Lejres sagnkonger

Af arkæolog ved ROMU, Julie Nielsen

Still fra filmen ‘The Dig’. Foto: Netflix

PERSPEKTIV. Den nyligt udsendte Netflix-film ’The Dig’ handler om ét af verdens mest imponerende arkæologiske fund til dato: Sutton Hoo. Og for alle, der er er optagede af jernalderens og vikingetidens Lejre, er dét en film, som er værd at lægge mærke til. Arkæolog Julie Nielsen giver dig her de vigtigste ligheder mellem fundene i Sutton Hoo og Lejre.

Fundet af den prægtige skibsbegravelse ved gravpladsområdet Sutton Hoo fra 500- og 600-tallet ved Suffolk i det sydlige England blev foretaget af amatørarkæologen Basil Brown. Det var på opfordring af jordens ejer enken Edith Pretty i 1938 og 1939 under optakten til 2. verdenskrig i Europa. Skibsgraven og dets rige intakte gravgods fra Sutton Hoo fik massiv interesse, fordi de for alvor kastede lys over gråzonen mellem myter og egentlige fakta. Fundene blev – og er – stadig centrale i forståelsen af den angelsaksiske epoke og er tilmed kaldt for ”en af de vigtigste arkæologiske opdagelser nogensinde”.

På omtrent samme tidspunkt herhjemme i Danmark opdagede og udgravede arkæologen Harald Andersen imidlertid også en vigtig gravplads – vikingetidsgravpladsen fra 900-tallet anlagt ved skibssætningerne på næsset mellem to å-løb øst for Gl. Lejre landsby. Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne. Selvom udgravningerne ikke fik samme massive interesse som fundene i Sutton Hoo, havde Andersen, ligesom Brown, nu opdaget den første reelle kobling mellem Lejres arkæologiske fakta og de skriftlige kilders nedskrevne myter og sagn.

 

Interessen for stedet opstod, da arbejdsmænd var stødt på knoglerester i forbindelse med grustagning i området omkring stenmonumenterne.

Og der er flere ligheder mellem de to lokaliteter: Skibsbegravelsen ved Sutton Hoo gemte på mange prægtige fund af imponerende håndværksmæssig kvalitet. Men hvad filmen ikke viser, er opdagelsen af, hvad der senere skulle blive nok et af de bedst kendte og omdiskuterede fund fra graven, nemlig hjelmen. Og særligt den er en nøgle til at forstå de ligheder, der findes mellem Sutton Hoo og Lejre

De adskillige fragmenterede jernstykker, som jordhøjens tryk havde efterladt Sutton Hoo-hjelmen i, blev først sat sammen af konservatorer flere år senere. Igen kom hjelmens majestætiske udformning til syne. Ikke mindst det flotte ansigtsparti af stilistisk fremstillede øjenbryn, næseryg og overskæg. Og kigger man en ekstra gang fremkommer ligeledes formen af en fugl set ovenfra , med hovedet mellem øjenbrynsbuerne, der tilmed udgør fuglens vinger, næsebeskyttelsen, der forestiller kroppen og overskægget fuglens halefjer. Detaljerne er altså ikke overladt til tilfældighederne.

Hjelmen fra Sutton Hoo. Foto: The British Museum

I Danmark er der til dato fremkommet to eksempler på hjelme. Det ene fra et smededepot fundet i Tjele nær Viborg, der er tolket som øjenbrynsbuer og næsebeskytter fra en hjelm dateret til vikingetiden. Det andet stammer fra Gevninge kun et par kilometer nord for Lejre og er et fragment af selve hjelmøjet fra hvad, der må være en bronzestøbt hjelm. Stykkets mål er blot 8 x 5 cm, men elegant udført med en svungen plastisk udformet øjenbrynsbue, der tilmed fremhæves med fine streger, så det ligner et ægte øjenbryn. Spor efter forgyldning tyder på at hjelmen, hvorpå stykket har været pånittet, oprindeligt må have strålet om kap med selveste solen.      

Hjelmøjet fra Gevninge. Foto: Lejre Museum // ROMU

Hjelmøjet fra Gevninge blev fundet i 2000 under en arkæologisk prøvegravning forud for udstykning af grunde i hjertet af Gevninge landsby. Fragmentet blev fundet alene uden andre dele fra hjelmen. Desuden blev der ikke fundet andet i nærheden, der umiddelbart kunne hjælpe med dateringen. Men dekorationerne på fragmentet har samme karakteristika som hjelme fra 500-600-tallet fundet i bl.a. Uppåkra, Vendel og Välsgärde i Sverige. Og så også fra netop Sutton Hoo-hjelmen. Gevningefragmentet passer altså til de angelsaksiske og skandinaviske “langkammede hjelme”, karakteriseret af en rund top, med en kam fra næse til nakke.

Der er altså store ligheder mellem de to hjelmes fysiske fremtræden. Men lighederne stopper ikke her. Også når det gælder deres symbolske tolkninger, er der mange fællestræk. Hjelmøjet fra Gevninge kan være et fragment fra en ødelagt hjelm, eller det kan være faldet af og tabt for ca. 1400-1500 år siden. Men forskere har også fremstillet en hypotese om, at øjet kan være ofret til kongernes enøjede gud Odin. Nyere forskning af hjelmen fra Sutton Hoo peger ligeledes på, hvordan de røde granater, der har prydet både højre og venstre øjenbrynsbue på hjelmen, er fremstillet forskelligt således, at det alt efter lysindfaldet kun er det ene hjelmøje, der fremhæves – er dette en tilfældighed eller har det været den siddende regents hyldest til ikke kun gudernes konge men også kongernes gud, den enøjede Odin?

Lejre har flere paralleller til Sutton Hoo end kun hjelmfragmentet. En kobling findes i relationen til Odin, der for Lejres vedkommende nærmest ingen yderligere præsentation behøver, idet den lille sølvfigur, der fremkom under de arkæologiske udgravninger af det gamle kongesædes residensområde i 2009, efterhånden er gået hen og blevet et ikonisk varemærke (læs mere om Odin fra Lejre her).

At hjelmen fra Sutton Hoo er en del af det personlige gravudstyr fra en højtstående person, gravlagt i et næsten 30 meter langt skib, leder tankerne mod Lejres stamfader til skjoldungeslægten, hvis beretning, der bl.a. berettes om i åbningen til det berømte oldengelske kvad Beowulf, fra første halvdel af 500-tallet. Heri fortælles om, hvorledes et barn, Kong Skjold, kommer sejlende til sit folk i et skib ladet med alverdens kostbarheder sendt til Sjælland af selveste Odin. At guddommelighed, slægtskab og hjelm hænger stærkt sammen kommer således på fornemste vis til udtryk i netop sangen om Beowulf, hvor den døende helts sidste handling beskrives således:

”Fra halsen tog den tapre høvding
Det gyldne ringsmykke, rakte svenden (Viglaf),
den unge med spydet, sin udsmykte guldhjelm,
ring og brynje, bad ham bruge dem ret:
Du er den sidste frugt af vor fælles stamme”

Er du interesseret i at vide mere om Lejre, hjelmøjet fra Gevninge og Sutton Hoo?

Andersen, S. W. 1995. Lejre – skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1993, s. 7-142

Bruce-Mitford, R. 1975. The Sutton Hoo Ship Burial. Vol. 1. 1975.

Christensen, T. 2000. Et hjelmfragment fra Gevninge. ROMU 1999. Årsskrift fra Roskilde Museum 1999, s. 31-38.

Price, N. & Mortimer, P. 2014. An Eye for Odin? Divine Role-playing in the Age of Sutton Hoo. European Journal of Archaeology 17 (3) 2014. p. 517-538

3 Kommentarer

  1. Anne Merete Lau

    Hej!

    Jeg vil bare sige, at jeg har set filmen og den er supergod- både indholdsmæssigt og dygtige skuespillere!

  2. Anonymous

    Det er en fantastisk film, og supplere man den yderligere ved at utube sutton hoo informationerne her samt Vendel udgravningerne , er man godt hjulpet
    Mvh
    Philippe

  3. Anni Helene Kanstrup

    Super spændende

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.3-11-2024
Åben