En jernaldergrav mellem langhusene ved Højby

19.04.2022

Læsetid: 5 min.

Af Ole Thirup Kastholm, museumsinspektør og arkæolog

Kraniet in situ, set fra vest. Foto: Rasmus Mathiesen, ROMU.

I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.)

Ikke alene fik vi lejlighed til at undersøge den sidste del af Stålmosegårdgravpladsen ved Vindinge uden for Roskilde, som med sine omtrent 130 grave er Sjællands mest omfattende fra perioden, der dukkede også endnu to gravpladser op lige ved siden af – Vindinge Vest og Lundbjerggård – hvori smykkesæt og importvarer fra fjerne egne i flere tilfælde kunne imponere. Men det var ikke gjort med det. I forbindelse med byggeriet af den nye broforbindelse over Roskilde Fjord – Kronprinsesse Marys Bro – berørte vejanlæggene i tre tilfælde gravpladser med begravelser fra romersk jernalder.

I de sidste 10 år har vi faktisk undersøgt mere end 200 begravelser fra tidsregningens første fire århundreder. Oftest ligger de på en gravplads lidt værk fra bopladsen. Men i sjældne tilfælde optræder gravene på selve bopladsen, og giver nærmest indtryk af at have ligget midt mellem samtidens langhuse. Sådan en grav dukkede op uden for Højby ved Lejre under arkæologiske udgravninger for et par år siden, hvor resultaterne netop er blevet klar.

Arkæologien ved Højby

Arkæologerne fra ROMU har fra 2015 til 2018 foretaget flere udgravninger på markarealerne vest for Højby forud for Valdemarsgård-udstykningen. Uden for den lille landsby, som har sit navn efter de mange gravhøje, hvoraf flere stadig kan ses i landskabet, undersøgte vi blandt andet resterne af en jættestue fra bondestenalderen og såkaldte kogegruber fra yngre bronzealder. Det, der imidlertid gemte sig mest af under mulden, viste sig at være gårde fra romersk jernalder.

Der blev fundet godt 30 bygninger, de fleste har være langhuse, der har rummet beboelse og stald, men det er også mindre driftsbygninger og hegn i blandt fundene. Bygningerne har ikke ligget på stedet på én gang, men er aftrykket af nogle gårde, som er blevet fornyet generation efter generation i jernalderen. Ud fra formen på de mest karakteristiske af husene sammenholdt med naturvidenskabelige kulstof 14-analyser har vi kunnet datere gårdene til perioden fra tiden lige efter tidsregningens begyndelse og op til o. 400 e.kr.

Figur 1: Oversigtskort med udgravningerne ved Højby 2016-2018. Huskonstruktionerne er markeret med rød, området med graven indrammet med blå cirkel. Plan: Ole Kastholm, ROMU. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade, SDFE.

Graven

Da vi sidst gravede ved Valdemarsgård, i 2018, forventede vi derfor at finde bopladser. Og det fandt vi også. Men en særlig overraskelse gemte sig i udgravningsfeltets sydlige udkant. Et lille anlæg, som stak ud under feltgrænsen, blev rutinemæssigt undersøgt – og et menneskekranium dukkede op, det var en begravelse. Udgravningsfeltet blev udvidet for at se om der lå flere grave på stedet. Men tilsyneladende lå den alene sammen med husene.

Figur 2: Kraniet in situ, set fra vest. Foto: Rasmus Mathiesen, ROMU.

Graven bestod af en aflang nedgravning, orienteret nord-vest, hvor den døde var lagt i sideleje. Der var intet spor af kiste. Skelettet var dårligt bevaret, men det lykkedes efterfølgende retsmedicinerne på Københavns Universitet at foretage en analyse, der viste, at den gravlagte antageligt var en kvinde på over 50 år med adskillige skavanker: mulig kronisk mellemørebetændelse, tandtab før døden, udtalt karies, rodspidsbetændelse, tandsten og parodontose.

Figur 3 – Et udvalg af glas- og ravperler fra smykkeopsatsen. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Over den gravlagtes lå en perlekæde, hvoraf 55 perler var bevaret. Størstedelen af perlerne var små dobbeltkoniske perler i blåt glas, men der var også skiveformede ravperler i blandt samt en enkelt guldfoliebelagt skiveformet glasperle og en enkelt sølvring/perle. I perlekæden var også et cirkulært hængesmykke og et S-formet hægte, begge fremstillet i sølv. I hver ende af halskæden var der to såkaldte armbrøstfibler – dragtspænder – og vi må formode, at de har været fæstnet til dragten i hver side over brystregionen, og perlekæden har været båret imellem dem. Ved den døde stod et enkelt lerkar, som var meget dårligt bevaret, mens skårene fra et andet lerkar blev fundet rundt om i graven. Måske har der været gravet ned i graven senere hen? Det er velkendt fænomen i grave fra denne tid, og det har snarere været en integrereret del af gravritualerne end for at lave gravrøveri.

Figur 4 – Det S-formede hægte. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Men hvilken tid? Graven kan heldigvis dateres relativt præcist til sidste halvdel af 200-tallet e.Kr., dels ud fra gravgaverne, dels ud fra en kulstof 14-datering af skelettet. Vi skal altså godt 1.800 år tilbage i tiden for at møde denne kvinde vandre i levende live rundt på Lejre-egnen.

Graven og bebyggelsen

Den gravlagte kvinde lå ganske tæt ved resterne af flere langhuse, hvoraf kun hullerne efter de tagbærende stolper var tilbage. Husene er ligesom graven fra 200-tallet, og de har formentlig udgjort en gård med hovedhus og driftsbygninger, som har ligget på netop dette sted i nogle generationer.

Men hvorfor ligger graven alene mellem husene, og ikke på en gravplads? Almindeligvis er gravene i denne periode samlet på gravpladser, som befinder sig i nærheden af bopladsen – måske inden for et par hundrede meters radius. Men en gang imellem støder vi på det fænomen, at en enkelt grav, eller en håndfuld, ligger på et samtidigt bopladsområde.

Set i en længere tidsramme end blot inden for romersk jernalder, er koblingen mellem bolig og grav ikke uset. Velkendte eksempler har vi allerede fra den tidlige del af bondestenalderen ved for eksempel Bygholm Nørremark ved Horsens og Sarup på Sydvestfyn, hvor gravmonumenter er blevet placeret bevidst oven på nyligt nedrevne boliger. Også i slutningen af bondestenalderen og i ældre bronzealder kender vi til gravhøje placeret bevidst oven på huse. Det geografisk nærmeste eksempel er fra Trekroner ved Roskilde.

Også i perioder af jernalderen kendes fænomenet. Et godt eksempel findes lige om hjørnet: nemlig begravelserne på halområdet ved kongesædet i Lejre. Her påkalder syv grave på bopladsområdet sig opmærksomhed, og især én af dem – en 900-tals mandsgrav – som med sin placering centralt nærmest forsegler en af kongehallerne stedet. Graven kan ses i Lejre Museums udstilling.

Figur 5 – Det cirkulære hængesmykke, for- og bagside. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Der vil kunne nævnes flere eksempler, hvor koblingen mellem hus og grav er klar. Men én ting er, at koblingen overordnet betragtet er klar, noget andet er hvad den underliggende symbolik har bestået i? Vi kan nok være sikre på, at det ikke altid var den samme årsag.

Lå bedstemor lige omme bag laden, fordi hun havde haft en særlig status socialt eller slægtsmæssigt, og det var trygt og lykkebringende at have hendes grav helt tæt på de efterlevende? Eller var det den barnløse enke på gården, som med sin død ”lukkede og slukkede” for slægten, og hvis grav måtte forsegle den nedrevne og forladte gårdtomt? Eller var kvindens grav placeret ud fra landskabelige ræsonnementer, hun skulle måske ligge tæt ved vadestedet over åen, og var relationen til bopladsen i virkeligheden sekundær? Svaret blæser ud over spekulationernes udstrakte slette, og i forsøget på at få det tøjlet, må vi kigge dybt i kildematerialet for at finde mere af samme slags og få kortlagt det.

Figur 6 – Den bedst bevarede af de to fibler. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

Læs Mere:

Christensen, T. 2015: Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskab. Højbjerg.

Kastholm, O.T. under forb.: En yngre romertids boplads-begravelse fra Højby ved Lejre. Gefjon. Arkæologiske studier og rapporter, nr. 7 (udkommer nov. 2022).

Kastholm, O.T., K.I. Kjær, N.M. Kring Mortensen & P.Ø. Sørensen 2019: Døden i Vindinge – et smugkig på to nye gravpladser. ROMU. Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2018.

Kjær, K.I. 2018: Fra begravelse til bebyggelse i Højby, Lejre. Kærvej i Højby, Rorup Sogn. ROMU. Årsskrift for Museumsorganisationen ROMU 2017.

Kjær, K.I. 2022: Gravpladserne langs Fjordlandsvej. I: O.T. Kastholm (red.): Kronprinsesse Marys Bro og arkæologien. Roskilde.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

Hugin og Munin indtager Lejre Museum

I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

læs mere
Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

læs mere
Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbningstid i dag
    d.9-12-2022
    Åben