september, 2024

04sep19:0021:00Foredrag: Skibssætningerne i Lejre genfortalt

Mere

Detaljer om begivenheden

Skibssætningerne i Gl. Lejre er nogle af de mest storslåede kendetegn for egnen. I mere end tusind år har de været i centrum for aktiviteter og tolkninger. De monumentale gravmonumenter står i dag sammen med den nærtliggende gravhøj Grydehøj som symboler på den yngre jernalders gravceremonier og -ritualer.

I højen, der blev opført i anden halvdel af 600-tallet, lå resterne af et ligbål, mens der omkring skibssætningerne blev fundet en gravplads med jordfæstegrave fra første halvdel af 900-tallet. Flere forskere har siden gravmonumenternes første erkendelse givet deres bud på kompleksernes betydning og sammenhæng med kongesædet i Lejre.

Julie Nielsen, arkæologisk chef for ROMU, vil denne aften præsentere nye resultater fra forskningsprojektet Viking Dynasties. Hun vil fortælle os nyt om den gravlagte person i Grydehøj og forklare, hvordan arkitekturen og dateringen af Grydehøj og skibssætningerne kan forbindes. Derudover vil hun sætte Grydehøj og skibssætningerne i relation til øvrige resultater fra Viking Dynasties-projektet, der kaster nyt lys over kongesædet i Lejre.

Om foredragsrækken:

I efteråret 2024 indvier Lejre Museum sin nye foredragssal med fire foredrag, der præsenterer den nyeste viden om Kongesædet i Lejre fra forskningsprojektet Viking Dynasties. Dette projekt undersøger sammenhænge mellem de mytiske og faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala i yngre jernalder og vikingetid. Begge steder er berømte for deres storslåede halkomplekser, imponerende fund og sagnkongeslægter: Ynglingerne i Uppsala og Skjoldungerne i Lejre.

Forskningsresultaterne bliver udgivet i storværket “Viking Dynasties – The Royal Families of Lejre and Uppsala between Archaeology and Text”, som forventes at udkomme i efteråret 2024. I foredragsrækken på Lejre Museum kan du høre forskere fra ROMU, Nationalmuseet og Uppsala Universitet præsentere deres bidrag til projektet og fortælle om nye opdagelser, tolkninger og spektakulære fund.

Køb billetter her

Tid, pris, sted
Onsdag d. 4. september kl. 19.00-21.00
90 kr. (+ billetgebyr). Billetter kan købes på Billetto.  
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tidspunkt

(Onsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Lejre Museum

OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE

Arrangør

Lejre Museum

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-9-2024
Åben