22.01.2021

Grethe har været frivillig i haveholdet gennem et årti: ‘Jeg tager gerne 10 år til’

Af Niels Hein

Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 været frivillig i Gl. Kongsgårds have. Privatfoto 

Da sognepræst Grethe Lyndby-Jensen gik på pension, valgte hun at flytte fra Jylland og tilbage til hjemegnen på Midtsjælland. Her fandt hun nye venner og udviklede grønne fingre som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård.

“Ja, tænk engang. Jeg startede her i efteråret 2010, så jeg har lige haft 10-års jubilæum,” siger Grethe Lyndby-Jensen.

Grethe voksede op i Osted præstegård, syd for Lejre. Mens hendes karriere tog hende langt væk hjemmefra, for ligesom sin far valgte hun præstegerningen. Hun tog til Århus for at studere teologi og fik så embede som sognepræst i Lindknud i Sydjylland.

Her levede Grethe og hendes mand lige til pensionsalderen, hvor de måtte flytte fra præsteboligen: 

“Vi begyndte at tale om at flytte til Midtsjælland. Der havde jeg stadig min familie. Og min mand, som er historiker, vidste at det var et område fyldt med spændende historie og lokalhistoriske foreninger,” siger Grethe Lyndby-Jensen.

Det var også museumsverdenen der fik parret engageret i lokalmiljøet, efter flytningen til Midtsjælland.

“Min mand tog kontakt til Lejre lokalhistoriske Arkiv, og der mødte han én, der var med i Museumsforeningen. Det var Vivian Møller. Da hun hørte, at vi var tilflyttere kommet hertil fra Jylland, syntes hun, at jeg skulle melde mig som frivillig i haveholdet ved Gl. Kongsgård. Og det gjorde jeg så,” siger Grethe Lyndby-Jensen. 

 

Grethe Lyndby-Jensen har siden 2010 arbejdet som frivillig i haven ved Gl. Kongsgård.  Foto: Morten Thomsen Højsgaard

 Netop havearbejde gav god mening for Grethe:

“Som præst havde jeg slet ikke tid til frivilligt arbejdet, men jeg havde lidt tid til at pusle i haven ved præsteboligen. Her kunne jeg ‘lufte hovedet’ og lade tankerne flyve,” siger Grethe Lyndby-Jensen.

Og Grethe blev hurtig glad for både havearbejdet og sine medfrivillige:

“Som tilflytter var det en rigtig stor gave pludselig at være med i en gruppe, som dengang talte 15-16 stykker. Jeg lærte dem langsomt at kende. Og jeg synes, at kombinationen af praktisk arbejde og socialt samvær giver nogle rigtig gode venskaber,” siger Grethe Lyndby-Jensen.

Især det sociale kunne Grethe godt savne i præstegerningen. For selvom hun som præst havde en tæt kontakt med sin menighed, stod hun alene med mange af de opgaver, som en sognepræst har.

I haveholdet deler de deres viden og hjælper hinanden gennem hele sæsonen.

“Vi har hver vores område eller bed, men vi hjælper ofte hinanden, og har også nogle områder, som vi er fælles om. Vi sørger for at holde Gl.Kongsgårds stuehus rent og pænt, og holder det åbent for besøgende, ligesom vi også drive en café, der er åben hver torsdag og søndag i højsæsonen,” siger Grethe Lyndby-Jensen

Havesæsonen går fra midt april til udgangen af oktober, hvor holdet arbejder i haven hver torsdag. Holdet mødes også jævnligt til planlægningsmøder – både i sommertiden men også i vintertiden.

“Sidste vinter talte vi en del om, hvordan vi skal formidle haven og huset for de besøgende gæster. Vi samlede den viden, vi har om de historiske planter og om husets historie, så vi alle føler os klædt på til at give den viden videre til stedets gæster,“ siger Grethe Lyndby-Jensen.

I år kunne den forhenværende præst både fejre sin 75 års fødselsdag og 10 år som pensionist. Men Grethes arbejde er langt fra færdig:

“Jeg har faktisk netop talt med en god veninde. Vi blev enige om, at selvom vi har en høj alder, vil vi da gerne have ihvertfald 10 år mere! Og for mig vil det være en gave og en stor fornøjelse at være en del af Haveholdet i fremtiden,“ siger Grethe Lyndby-Jensen 

 “Det er en udsøgt fornøjelse at arbejde sammen med Grethe. Hendes frivillighed på stedet er en stor gevinst for museet. Jeg sætter personligt stor pris på Grethes inspirerende overblik og nysgerrighed på formidlingen af den rige kulturhistorie i vores fælles hjerterum midt i Gl. Lejre., ” siger Isabella No’omi Fuglø.

Portræt af en frivillig:

  • Grethe Lyndby-Jensen
  • Bor i hus i Lejre.
  • Født i 1945 og vokset op i Osted præstegård.
  • Studeret teologi i Aarhus og har arbejdet som sognepræst i Lindknud i Jylland.
  • Har siden 2010 været en del af Haveholdet ved Gl. Kongsgård

Vil du også være en del af fællesskabet?

Meld dig som frivillig ved et af ROMUs besøgssteder i Frederikssund, Lejre eller Roskilde. Skriv til vores frivillighedskoordinator Isabella No’omi Fuglø på mail: isabellaf@romu.dk

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16