15.12.20

Guldet i Gudmes gemmer

Masken fra Gudme er fundet i hullet efter en af stolperne til en kultbygning. Ved en af de andre stolper blev der fundet en lille guldskat. Foto: ROMU

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel handler det om den sydfynske by Gudme, der fra omkring år 200 og nogle hundrede år frem var en af de rigeste steder i Danmark.

Af Lene Steinbeck

I 1833 går en fæstebonde og pløjer en mark, som tilhører herregården Broholm. Da ploven vender jorden, åbenbares en guldskat, der ikke siden er blevet overgået i omfang: Guldsmykker, våben og romerske mønter – over 70 genstande, der tilsammen vejer mere end fire kilo, vælter frem.

På herregården er stedets arving, herremandens søn, med til at udgrave den omfangsrige skat, som vi nu kender som Broholmskatten. Han bliver bidt af arkæologien, og over tid skriver han bøger med detaljerede kort over de guldfund, der gøres i området.

Bøgerne og kortene ligger i en lang periode ubemærket hen, men i 1980’erne bliver de fundet af nogle historieinteresserede metaldetektorførere, som straks giver sig til at gennemsøge området. Det bipper livligt: Endnu engang åbner jorden sig, og det vælter frem med fund. Arkæologerne bliver tilkaldt, og en hidtil glemt del af Gudmes historie begynder for alvor at udfolde sig.

Et tidligt og rigt magtcenter

Det kræver mere end et trænet øje at se, at Gudme for omkring 1800 år siden var et af de tidligste og absolut rigeste bebyggelser i Danmark. Sådan et trænet øje har museumsinspektør ved ROMU, Palle Østergaard Sørensen.

”Gudme starter omkring år 200 efter Kristi fødsel. Det tidligste, vi er stødt på, er to haller, som udgør et kultsted eller et tempel. I løbet af de næste 50 år skyder gårde op rundt omkring kultstedet,” fortæller Palle Østergaard Sørensen, der som arkæolog har deltaget i undersøgelser af Gudmes tidlige historie.

Særligt for stedet er den lange tidsperiode,
bygningerne står samme sted. Typisk vil bønder flytte fra deres gårde, når jorden er udpint, og slå sig ned et nyt sted, hvor jorden er mere frodig.

”Men her er der er tale om meget langvarige bebyggelser, som bliver fornyet igen og igen. Nogle af de gårde, vi har undersøgt, har ligget 6-700 år på samme sted,” siger Palle Østergaard Sørensen.

Også kultstedet må formodes at have en meget lang levetid. Ved en udgravning finder man ornamenteret keramik, guld og andre genstande, der måske er blevet efterladt i templet som en ofring til guderne. De er lagt ud samtidig, men stammer fra forskellige tidsperioder.

”Jeg tolker, at man på et tidspunkt rydder det her rum i templet, og så ryger de ud. Tidsmæssig har de så lang en periode, at de kun kan ryge i samme hul, hvis de har stået i et tempel i 100 år,” fortæller Palle Østergaard Sørensen. 

Guld fra det romerske rige

Bebyggelsen med kultstedet i centrum og den tilhørende ladeplads Lundeborg små fem kilometervæk har sandsynligvis været en slags handelscentrum, hvor europæiske handlende er kommet sejlende til ladepladsen Lundeborg godt fem kilometer væk. I stedet for landbrug har gårdene sandsynligvis huset værksteder som smedjer, hvor ædelt metal er blevet bearbejdet og smeltet. Materialer, vi ikke har i Danmark.

”Vi har fundet masser af romerske genstande, som mønter, fade og endda statuer i bronze, der er klippet op i flere hundrede mindre dele.”

Ifølge Palle Østergaard Sørensen er det sandsynligvis rester fra Romerriget, der falder omkring år 400.

”Da det falder, tager germanerne på røvertogter ind i det halvt opløste romerske rige, hvor man stjæler alt, man kan få fat på. Meget af det sølv og guld, vi har fundet her, er nok blevet røvet af germanerne ved Rhinen og taget med herop.”

Gudme går i sig selv
I perioden omkring år 700 sker der en opblomstring af lokaliteter rundt om i landet, og de første byer begynder at blive etableret. Men i Gudme går det modsat. Bebyggelserne er langsomt forsvundet, det lille samfund går i sig selv. Det er svært at sige hvorfor. Men ifølge Palle Østergaard Sørensen kan det have noget at gøre med, at kristendommen begynder at slå rod i Danmark.

”Der er en tendens til, at hvis der har været et oldtidskultsted, som ikke har været kristent, gør man hvad man kan for at udradere stedet. Der har sikkert stadig været en folketro i området, og selv om man siger, at ’nu er vi kristne’, så tror folk stadig på nisser og lokale ånder. Det vil folkekirken jo gerne af med.”

Først i middelalderen dukker byen, der er forløber for nutidens Gudme, op med en landsbykirke og gårde som vi kender dem. På en undergrund, der gemmer på en vigtig del af Danmarks historie.

 

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer fra Palle Østergaard Sørensens foredrag om Gudme. Palle Østergaard Sørensen er uddannet arkæolog og historiker og har tidligere arbejdet for Nationalmuseet, hvor han har deltaget i undersøgelsen af det store rigdomscenter ved Gudme på Fyn.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16