KONGERIGETS VUGGE

Kongehal er kongemagt

Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen

”Da det først gik op for os, at vi havde med Danmarks allerstørste kongehal at gøre – så var det jo helt vildt”, fortæller arkæolog Julie Nielsen om fundet af kongehallen i 2009. Foto: ROMU

I flere hunderede år var den officielle danmarkshistorie, at det første kongesæde lå i Lejre. Det blev skrevet ud af historiebøgerne igen i 1800-tallet, da de arkæologiske beviser manglede. Men nu er de fundet, beviserne. De seneste årtier er bevis efter bevis dukket op af jorden. Ikke mindst Danmarks største kongehal.

Da arkæolog Tom Christensen i midten af 1980’erne for første gang støder på sporene efter en kongehal i Gl. Lejre, er det noget, der vækker opsigt. Da han igen i 2009 lidt nordligere på samme mark finder den største kongehal i Danmark, får det de små hår i nakken til at rejse sig. Ikke kun fordi et bygningsværk i den størrelsesorden i sig selv er beundringsværdigt, men fordi det ændrer på hele den måde, hvorpå vi kan tillade os at forstå Lejre – og på den måde, som vi skal forstå kongeriget Danmark på.

De tidligste penneførere bag Danmarks historie kan fortælle, at i Lejre (i dag Gl. Lejre) fandtes det tidligste danske kongesæde. En af historieskriverne er Saxo Grammaticus, der i 1100-tallet skrev det store værk om danskernes bedrifter; Gesta Danorum. Værket regnes i dag for et af højdepunkterne i dansk litteraturhistorie og som en vigtig kilde til Danmarks tidligste historie.[1] Heri beskrev Saxo også beretningerne om de mange Lejrekonger: Et kongedynasti kaldet Skjoldungerne efter kong Skjold, der regerede fra Lejre.[2]

1800-tallets historikere gik kritisk til værks

Saxo er dog en af de mange historieskrivere, der i 1800-tallet ”må lide” under historiefagets blomstring. Kildekritikken er kommet til, og det bliver nu taget med i betragtning, at Saxo, foruden at være en glimrende historiefortæller, også har haft en rolle, der kan minde om det, vi i vore dage ville kalde en spindoktor.[3] Det var nemlig ærkebiskop Absalon, der var af høj status i samfundet, som bestilte storværket af Saxo.

Absalon, der i dag anses som en af tidens mest fremtrædende politikere i sin samtid, var plejebror og nærmeste rådgiver til den danske konge, Valdemar den Store. Derfor er det nærliggende, at Saxo af politiske årsager lagde vægt på at beskrive Danmark som ét samlet rige regeret af én kongeslægt: Skjoldungerne.[4] Det har været vigtigt, da vi har at gøre med en periode, hvor en god og stærk slægt var en slags kvalitetsstempel. – Alt sammen forhold, der betyder, at 1800-tallets historikere og deres senere fagfæller ser med kritiske øjne på Saxo som kilde.

 

Beviserne mangler endnu i 1960’erne

I 1960’erne udkommer Politiken med en samlet danmarkshistorie, som sætter et helt andet (og langt mere dæmpet lys) på Lejre end Saxo. I andet bind står bl.a.:

“Enhver herskerslægt vil før eller senere interessere sig for at spore sit ophav, eller den der skal beskrive slægten vil gøre det. Det gælder også Skjoldunge-ætten. Betegnelsen >>Skjoldunger<< har været brugt både om selve dynastiet og om det folk, det herskede over. Såvel Saxo som Beowulf henlægger slægtens hjemsted til Lejre – den inderste del af Isefjorden, med forbindelse både til lands og til vands, må have været en udmærket basis for et herskerhus – men som nævnt har man ingen fund gjort på dette sted, som længere tilbage end 900-tallet.”[5]

Det, som citatet (på dét tidspunkt ganske rigtigt) peger på, er, at der i Lejre ikke var fundet fysiske spor efter de sagnomspunde Lejrekongers halbygninger. I første bind står der desuden, at skulle man endelig finde en kongehal i Lejre, så ville den ud fra det eksisterende fundmateriale sikkert ikke engang passe med perioden.[6] Derfor står det ganske tydeligt frem, at selvom historieskrivningen tidligere havde tilskrevet Lejre en væsentlig rolle i danmarkshistorien, så vidste man nu, at det havde været uden noget solidt belæg.

Sporene efter et dynasti dukker frem af mulden

Men som tidligere nævnt skulle dette billede ændre sig. Først i 1986 og igen i 2009. For endelig blev sporene efter kongehallerne fra de mange sagnkonger i Lejre fundet under jordens overflade. Gennem de sidste få årtier har arkæologers undersøgelser i Lejre genfundet det, som man i 1000 år kun har kunnet drømme om: Kongehallerne fra Skjoldungetiden. I over 500 år fandtes et kongedynasti i Gl. Lejre og hér placeredes intet mindre end Danmarks absolut største kongehal.

Det er utvivlsomt, at så store haller tilhørte de stormænd og konger, som boede i Lejre. Hallen var et symbol på deres høje status som eliten i samfundet. I hallens store rum modtog stormanden, der selv sad på sit højsæde langs den ene væg, sine gæster. Disse blev placeret på bænke langs den anden side i hallen, sandsynligvis efter deres sociale status. Jo tættere de blev placeret på stormandens højsæde, desto højere var var deres rang og tilknytning til kongen. Det er i hvert fald det billede, som yngre middelalderlige kilder tegner af livet i vikingetidens store haller.[7] Kongehallerne fortæller os, at der i Lejre under sagnkongernes tid i yngre jernalder og vikingetid har været et styrende magtcentrum, en stormagt, en kongemagt. Spørgsmålet er nu blot – tør vi med hjælp fra sagnene sætte navn på, hvem der boede her?

 

Der er ingen tvivl om, at så store haller var et symbol på status og tilhørte de stormænd og konger, som boede i Lejre. Illustration: ROMU

[1] Andersen 2011

[2] Zeeberg 2015:35ff

[3] Andersen 2011

[4] Christensen 2015:18ff

[5] Danstrup 1962b:24

[6] Danstrup 1962a:515

[7] Andersen 2016

Fakta om Danmarks største kongehal:

Sporene efter kongehallen i form af stolpe- og vægspor blev fundet ved arkæologiske undersøgelser i Gl. Lejre af ROMU i 2009.

Sporene i jorden efter den enorme bebyggelse opstår når selve halbygningen opføres og nedlægges.

Den har været lige over 60 meter lang, 12 meter bred og formodentlig 10-12 meter høj. Den har været opført i løbet af slutningen af 700-tallet eller starten af 800-tallet, altså i den tidlige vikingetid.

Hallen er en af flere imponerende kongehaller, der gennem de sidste 35 år er fundet i Gl. Lejre.

Litteratur

Andersen, Kasper H. (2011). Saxo Grammaticus og Gesta Danorum. I: Danmarkshistorien.dk (besøgt d. 17.05.20). Aarhus Universitet.

Andersen, Kasper H. m.fl. (2016). Lejre, ca. 500-1050. I: Danmarkshistorien.dk (besøgt d. 17.05.20). Aarhus Universitet.

Christensen, Tom (2015). Lejre bag myten – De arkæologiske udgravninger. ROMU. Jysk Arkæologisk Selskab

Danstrup, John m.fl. (1962a). Danmarks Historie Bind 1 – De ældste tider. Indtil år 600. Politikens Forlag.

Danstrup, John m.fl. (1962b). Danmarks Historie Bind 2 – Normannertiden 600-1060. Politikens Forlag.

Zeeberg, Peter (2015). Saxos Danmarkshistorie. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Gads Forlag.

Til top
X
post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.5-8-2020
Åben