”Kongerækken” om sagnkongerne: Frode Fredegod – kongen der væltede sig i guld

06.05.2021

På Lejre Museum er der udstillet fund af guld fra Ny Kongsgaard-skatten. Man kan også se denne guld-armring med flot ornamentik, som må have tilhørt en fin herre. Foto: ROMU.

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Fjerde afsnit handler om Frode Fredegod, en rig konge som sagnene enten beskriver som god eller grisk. Hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Guldskatten fra Lejre
På Lejre Museum er der udstillet en stor arm-guldring med flot ornamentik, som formentlig har tilhørt en fin herre. Armringen er fundet i Gevninge, som kan have været en forpost til datidens Lejre. Et sted man ankom og blev taget imod af Lejre-kongerne. Der er også fundet en stor guldskat i området, ny Kongsaard-skatten, som indeholdt næsten 24 karat guld. Måske har skatten tilhørt sagnkongen Frode Fredegod? Hvem ved?

Sagnet om Frode Fredegod
Der findes meget forskellige fortællinger om Frode Fredegod. Der er især tvivl om, hvornår han kan have regeret i Lejre. Kilderne placerer Frode Fredegod i meget forskellige tidsperioder, og gør den kronologiske sagnkongehistorie endnu mere mytisk.
Der findes to versioner af historien om Frode Fredegod. Èn der fortæller om ham som netop god, og én der fortæller, at han var en grisk konge.

Frode Fredegod var idealkongen
Det første sagn fortæller, at Frode Fredegod regerede i en overflodstid. Landet var velhavende, der var overflod af mad og retfærdighed. Landet og kongens rigdom kom til udtryk ved, at Frode Fredegod smed guld fra sig på gaden, uden af nogen følte trang til at stjæle det. Alle havde simpelthen nok.
Frode Fredegod var retfærdig og havde et tæt forhold til guderne. Han blev kædet sammen med den nordiske mytologis gud Frej, som er gud for frugtbarhed.
Da Frode Fredegod døde, kørte hans mænd ham fortsat rundt i 3 år, for at bibeholde troen på, at den gode konge levede, før han til sidst blev begravet i en gravhøj.

Frode Fredegod var ikke god, men grisk
Den anden fortælling giver et ganske andet billede af Frode Fredegod. Det er en version fra de islandske sagaer. Her beskrives Frode Fredegod som en grisk konge forblændet af guld.
Frode Fredegod ejede to jættekvinder, Freja og Menja. De to jættekvinder havde en kværn de kunne male guld ud af. Da Frode Fredegod var forblændet af guld, satte han jættekvinderne til at kværne guld døgnet rundt.
Da Freja og Menja havde fået nok af kongen, malede de en hel hær ud af kværnen. De fik hæren til at slå den griske Frode Fredegod ihjel.
I denne version af sagnet, blev Frode Fredegods rigdom også hans undergang. Hans grådighed blev det, der straffede ham.

Sagnets motiv er kendt fra andre myter
Hvilken udgave af sagnet der er mest korrekt, og hvornår Frode Fredegod har regeret, bliver vi nok aldrig helt sikre på.
Men i podcasten kan man høre hvordan fortællingen om, hvordan konger skal være retfærdige og ikke for grådige, også ofte er et tema i andre sagn og myter – for eksempel i den græske mytologi.
Værterne kommer også ind på, hvordan sagnet om Frode Fredegod og mytologien om Lejre, er opstået i en brydningstid med store omvæltninger såsom folkevandringer og krige. Der har været langt mellem perioder med fred, og fortællingen om Frode Fredegod som en der netop kunne skabe fred, sikre ro, velstand og retfærdighed, har været den tids svar på en idealkonge.

Hvis du vil have flere finurlige detaljer fra de to forskellige udgaver af sagnet om Frode Fredegod, sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til fjerde afsnit af Anders Olling og Hans Erik Havsteens podcast her:

Atiklerne om Skjoldungeslægten udspringer af podcastserien ”Kongerækken om sagnkongerne”, som er blevet til i samarbejde mellem Lejre Museum og Politiken historie, med støtte fra nationalpark skjoldungernes land.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.30-10-2024
Åben