Lejre – mellem myte og fakta

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel gælder det Lejre – ifølge sagnene hjemsted for Danmarks første enekongeslægt.

Af Lene Steinbeck

Lejre er kongernes land. Det har det været i mange menneskealdre. I gamle dage – for mere end 100 år siden – betragtede man Lejre som hjemsted for den mytologiske kongeslægt, som man mente var Danmarks første enekongeslægt: Skjoldungeslægten.

Skjoldungerne begynder allerede at dukke op i skriftlige kilder ude i Europa omkring 4-500-tallet.

”Det er en tid med opbrud og folkevandringer efter Romerrigets fald. Vi ser fra den periode heltekvad og historiske værker, der beskriver de folk, som overtager det gamle Romerrige, og da nævnes danerne i forskellige sammenhænge,” fortæller museumsinspektør Tom Christensen.

”Skjoldungerne begynder at optræde i heltedigtningen og skjaldekvadene, som er en del af den fælles germanske og europæiske kulturarv. De dukker blandt andet op i sagnene om Beowulf og Nibelungens Ring.”

Var Skjoldungerne fra Lejre?
Tom Christensen er i dag ansat som projektforsker på Nationalmuseet og med i ledelsen af forskningsprojektet Viking Dynasties, som foregår i samarbejde med Uppsala Universitet. Tidligere har han gennem mange år været museumsinspektør på Lejre Museum, hvor han har været med i en lang række udgravninger. De første foregik i 1980’erne, og selv om Lejre i historiefortællingen længe har været et sted for konger, var det først med udgravningerne, at man rent fysisk kunne se Lejres betydning i jernalderen.

”Lejre fremstår som et kongesæde og har de træk, som et konge- eller fyrstesæde skal have allerede i 600-tallet. Her er de store haller, højene og skibssætningerne. Så der er god grund til at formode, at Lejre er et kongesæde. Men kan man sætte Skjoldungerne ind i Lejre? Ikke umiddelbart,” siger Tom Christensen.

Tidsmæssigt passer pengene. Historierne om Skjoldungerne foregår nogenlunde på det tidspunkt, hvor man kan se, at magten har været til stede i Lejre. Men at Skjoldungerne skulle høre til i Lejre, fremgår ikke af de ældste beretninger eller de gamle skriftlige kilder. Hvordan og hvornår den kobling er lavet, er ikke helt sikkert.

”Måske er det nogle konger i Lejre senere, som gerne vil knyttes bagud i tid. Man vil jo gerne legitimere sin egen magt ved at knytte magt til sine forfædre, og da kan man da godt forestille sig, at nogen kunne bruge Skjoldungerne til det formål,” siger Tom Christensen.

Myter og fakta
Historierne om Skjoldungerne har været vedholdende gennem flere århundreder, så derfor har det været vigtigt for historien at kunne grave sig frem til, hvad Lejre var.

”Det er stort i Lejre, samtidig med at der har været de her historier om Skjoldungerne. Og nu, da vi ved hvad Lejre består af, er det ikke så mærkeligt, at de blev knyttet hertil. Det er simpelthen et sted, der har været kendt og har de her karakteristika, som kendetegner kongesæder.”

Om der rent faktisk har været en Skjoldungeslægt, og om den har hørt til i Lejre – det kan man ikke sige med sikkerhed.

”Historierne er først skrevet ned i middelalderen. Indtil da har det været mundtlig overleveret. Man ved, at de er blevet fortalt i Vikingetiden, og de har været meget vedholdende. Men problemet for en moderne historiker er, at vi vil have skriftlige kilder og beviser,” siger Tom Christensen.

Så når man skal holde sig til de fysiske og arkæologiske tegn på, hvad vi ved, så står dette tilbage: Lejre har haft en enorm betydning i jernalderen. I omkring et halvt årtusinde var store bygninger og tegn på kongesæde til stede i området. Om det er Skjoldungerne, som var på spil, finder vi måske aldrig ud af, trods de vedholdende fortællinger.

”Selv om der et eller andet sted er en kerne af sandhed, er det enormt svært med udgangspunkt i det materiale, vi har, at finde ind til den kerne,” slutter Tom Christensen.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Lejre. Foredragsholder Tom Christensen er tidligere mangeårig museumsinspektør ved ROMU, Lejre Museum. Han er i dag ansat som projektforsker på Nationalmuseet og med i ledelsen af det dansk-svenske forskningsprojekt ”Viking Dynasties – the royal families of Lejre and Uppsala between archaeology og text”, der er støttet af KroagerFonden.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.30-3-2023
Åben