02.06.2020

Magtens monumenter er ladet med betydning

Af Julie Nielsen og Isabella No’omi Fuglø

I efteråret 1926 restaurerede Nationalmuseet de fredede rester efter de to tilbageværende skibssætninger. Ved hjælp af arbejdsmænd fik de rejst de tonstunge sten, så deres oprindelige og tiltænkte form igen kunne komme til sin ret i Lejres smukke kuperede landskab. Foto: Arthur Fang. Lejre lokalhistoriske arkiv.

Den østlige del af Gl. Lejre beretter gennem majestætiske markeringer i landskabet om et magtcentrum fra vikingetid og yngre jernalder med enorm respekt for de døde. Under jorden er betydningsfulde mennesker begravet, og over jorden ser vi endnu i dag magtens monumenter. Det er et landskab, som byder velkommen til de dødes rige – og de rige døde.

Fra Lejre Museum fører en grussti mod øst de besøgende over den nu udtørrede Lejre Å. Netop her mellem to åløb ligger et ’næs’, der knejser i landskabet og møder den besøgende med resterne efter to imponerende skibssætninger, dvs. skibsformede stenformationer, rejst omkring en gravplads fra vikingetiden ca. 900-950. Bag stenskibene anes en af Gl. Lejres mange gravhøje, den imponerende gravhøj Grydehøj, som indeholder en fyrstebegravelse fra perioden omkring 600-650 – og som også eksisterede, da skibssætningerne blev rejst.

En hård skæbne

Skibssætningerne i Gl. Lejre har oprindeligt bestået af adskillige menneskehøje sten, rejst med få meters mellerum i en spidsoval form, således at de ligner skroget på et skib. Fra tidligere optegnelser af monumenterne ved vi, at der oprindeligt må have været mindst fire skibssætninger på stedet. I 1758 besøgte den tyske historiker L. A. Gebhardi nemlig Lejre, og heldigvis lavede han en for perioden ret præcis opmåling og skitsering af stenene. Han anede ikke, at der var tale om skibssætninger, men var af den overbevisning, at det var stenene efter intet mindre en sagnkongen Rolf Krakes slotsruin.

Selv om Gebhardi altså registrerede over 150 sten, er det tydeligt, at der allerede dengang var væltet og fjernet flere sten. De store sten var nemlig et kostbart råmateriale, og senere i begyndelsen af 1800-tallet tog det for alvor fart med indhugget i bestanden af sten fra monumenterne. Stenen blev hugget op og anvendt til bl.a. byggerierne af de mange gårde, der udflyttede og blomstrede op i området, og til nye veje, broer og senere jernbaner.

Også de nu tilbageværende 35 sten var lige ved at lide samme skæbne. Lodsejeren ville i 1921 inddrage deres ståsted til landbrugsjord og havde gjort klar til at sprænge stenene med dynamit. Kigger man godt efter i dag, kan man på flere af stenene stadig se boremærker, som stammer fra forberedelserne til sprængningerne. Skibssætningens sten var tæt på at gå tabt for altid. Men takket være hurtig indgriben af en gruppe historisk interesserede Lejre-borgere blev dette heldigvis forhindret. I hast fik de stiftet Lejre Fredningsforening, opkøbte arealet og sikrede i sidste øjeblik resterne af et af de fornemmeste fortidsminder, der kendes fra yngre germansk jernalder og vikingetid.

Fyrsteligt Begravet

Umiddelbart øst for den største af skibssætningerne ligger gravhøjen Grydehøj. Den har oprindeligt haft en diameter på 38-40 meter og en højde på fire til fem meter – altså en meget anseelig storhøj, som det har krævet svarende til ti mands arbejde i et år at rejse.

Højen blev delvist undersøgt i 1958, og her blev det afsløret, at der under tørvehøjen fandtes et omfattende bållag. Det var rester efter et enormt ligbål, hvorpå en af 600-tallets fyrster er blevet kremeret. Med sig på bålet har den afdøde haft dyr i form af hest, hund, kronhjort, kvæg og fugle.

Fund af meget små guldtråde i graven viser desuden, at den døde sandsynligvis har været iklædt en dragt af guldindvirket stof. Desværre er den gravlagte anonym, men der kan sagtens være tale om en af de konger, hvis bålfærd omtales i sagaer og i heltekvad. Fx fortæller Saxo legenden om den danske konge Harald Hildetand, der faldt i et slag i Sverige og blev kremeret på bål med skibe som brændsel.   

Symboler på magt

På det fremstående næs imellem to å-løb i Gl. Lejre har der altså i løbet af 600-tallet foregået en storslået begravelse i form af ligbålsafbrændingen af en rig person – måske ligefrem en fyrste eller en konge – hvis sidste hvilested er blevet markeret med en kæmpe jordopbygget høj.

Og 300 år efter, i vikingetiden i 900-tallet, har man tæt på den forfædrene gravhøj anlagt en gravplads med jordfæstebegravelser. Om de store sten, der danner skibssætningerne, er rejst før, under eller efter anlæggelsen af vikingetidsgravpladsen har det desværre endnu ikke været muligt at slå fast.

Sikkert er det dog, at det har krævet store ressourcer og derfor også magt at stå bag opførelsen af både gravhøje og skibssætninger. Selve opførelsen alene har signaleret magt, rigdom og formåen. Derudover så kan især skibssætningerne også meget vel have være ladet med symbolik.

Det kan meget vel tænkes, at magthaverne har villet legitimere deres status som herskere og ledere af datidens kultdyrkelse ved at påberåbe sig slægtskab med guder eller ældgamle sagnkonger af guddommelig æt. Det kunne måske gøres ved at lade et kæmpemæssigt stenskib opføre tæt på en forfaders storslåede gravhøj – fx som symbolet på det skib, som bragte kong Skjold til danerne og til Lejre.

Luftfoto af Lejre Ådal. Midt billedet ses den ene skibssætning og lidt til højre herfor kan Grydehøj anes som en lille forhøjning i landskabet. En smal sti fører op til højen. Længere væk ses Hyldehøj med et træ på toppen. Foto: ROMU

Litteratur

Andersen, Steen Wulff. 1995. Lejre – skibssætninger, vikingegrave, Grydehøj. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1993 s. 7-142. Det Kongelige Nordiske Oldskriftsselskab. København. 1995.

Christensen, T. 2015. Lejre bag myten. De arkæologiske udgravninger. Jysk Arkæologisk Selskab. 2015.

Vestergaard, Felix. 2007. Monumentale skibssætninger i Danmark og Skåne. KUML 2007 s. 145-190. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. 2007.