15.12.20

Monumentale byggerier og 500 års magt ved Tissø

Af Lene Steinbeck

Den første hal fra Bulbrogårdresidensen er 38 m lang og 7 m på det bredeste sted. Foto: Per Poulsen, Nationalmuseet.

I artikelserien Her blev Danmark født går en række historikere, arkæologer og forfattere tilbage i historien og fortæller om steder, der har haft stor betydning i udviklingen af det Danmark, vi kender i dag. I denne artikel kan du læse om Tissø, der gennem flere hundrede år var en central plads for magten i Danmark.

Rejser man ca. 1500 år tilbage i tiden, er området omkring Tissø på Vestsjælland et bart stykke land. Men på kort tid – og ud af stort set ingenting – indledes et overvældende byggeprojekt ved den store sø. En aristokratisk plads med monumental arkitektur tager form.

Mange århundreder senere finder arkæologerne spor efter enorme halbyggerier, der har søjler af egetræer med imponerende diametermål på 80-100 cm. Derudover er der tydelige tegn på, at de store lerklinede haller som noget af det tidligste, vi kender herhjemme, har været kalket hvide.

En klar signalværdi, som man senere kender fra landsbykirkerne:

”De bliver synlige langt væk. Byggeriet er lavet til at imponere. Det er symbolsk arkitektur, så det basker. Derfor er synligheden vigtig, og det hjælper kalkningen til. Intet er overladt til tilfældighederne,” fortæller arkæolog Josefine Franck Bican.

Hun er cand.mag. i forhistorisk arkæologi og har arbejdet med udgravninger, registrering og publicering af de arkæologiske fund omkring Tissø i 20 år. De arkæologiske udgravninger har blotlagt to residenser i området: Bulbrogårdresidensen og Fugledegårdresidensen. Den tidligste, Bulbrogårdresidensen, er etableret omkring år 550.

”Tissø er etableret på jomfruelig jord. Det er ikke en eksisterende gård, der er vokset sig stor – den er bygget med ét formål: At demonstrere magt.”

Omkring år 700 rykker man 5-600 meter længere mod syd, hvor Fugledegårdresidensen etableres. Der er fundet spor af flere haller indtil omkring år 1050.

Pladsen ved Tissø er den i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer. Her en kvindefigur fundet i to dele. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser

Handel, håndværk og kultdyrkelse

I de ca. 500 år, Tissø-residenserne eksisterer, er det et sted, hvor magten færdes. Den historie fortælles både af bygningernes overlegne udformning og de mange unikke fund, der er gjort på stedet. Her er spor efter jernsmede, smykkesmede, træ- og tekstilhåndværk. Importerede varer vidner om et internationalt handelscentrum, mens fund af rideudstyr og våbendele peger på en tilstedeværelse af ryttere og våbenføre mænd.

”Og så er der spektakulære fund som fibler (et – ofte dekorativt – spænde med en nål til at fastgøre tekstiler, red), smykkemodeller, amuletter, som thorshammere og så videre. Der er fundet usandsynligt mange genstande med en særlig betydning, og det er den plads i Danmark, hvor der er fundet flest amuletter og menneskefigurer.”

Smykkerne med religiøse motiver er ikke de eneste spor efter gudedyrkelse. På området har man fundet flere offerfund som våben og en værktøjskiste i hhv. søen og en nærliggende å. Desuden er en brøndlignende struktur, hvor der over længere tid er blevet nedlagt dyreknogler, hvorefter den er blevet forseglet med en stor sten i toppen.

”Det er blandt andet kranier og store lemmeknogler af heste, hunde, tyre, geder osv. Man kan se på knoglerne, at de har været udsat for vind og vejr, inden de er lagt ned. De er altså blevet brugt til noget inden, måske som udsmykning i forbindelse med kulten. Det, at man har lagt dem ned, som man har gjort, viser, at de endnu besad en kraft eller magi, så de skulle håndteres på en bestemt måde,” fortæller Josefine Franck Bican.

Kulthuset er en bygning, man har fundet spor efter i et lille indhegnet område ved Fugledegårdresidensen. Der er ikke fundet genstande, der direkte kan forbindes med kultdyrkelse i huset, men sammenligner man med kulthuse på andre pladser, er der klare fællestræk. For eksempel peger bygningens beliggenhed i den retning.

”I begyndelsen var der kun adgang til bygningen fra hallen, så den har haft en helt særlig betydning. Vi ved ikke, om stormanden personligt har styret kulten, men han har nok haft en styring med den.”

Pladsen byder på mange importerede fund. Fx denne kattelignende figur, som man mener har siddet i bunden af et såkaldt hængekar. Figuren er fra England. Foto: Pia Brejnholt, Førkristne Kultpladser.

Lejrekongens sommerresidens?

Hvem stormanden var, kan man ikke med sikkerhed sige. Men den tydelige magtdemonstration og en lignende byggestil og struktur peger mod det samtidige kongesæde Lejre, 60 kilometer derfra.

”Der er håndværk og handel til stede, vi kan se det religiøse og vi har et helt særligt genstandsmateriale. Det eneste, vi ikke har, er gravene. De ligger så i Lejre.  En mulighed er, at Tissø er Lejrekongens sommerresidens, men vi ved det ikke med sikkerhed”

Under alle omstændigheder har Tissø været et sted, der ikke var til at komme uden om i en 500 år lang periode fra ca. 550-1050. Det er heller ikke uden grund, at pladsen er en af de bedst afdækkede i den liga herhjemme.

”Tissø er en nøglelokalitet til at forstå den periode – både lokalt, regionalt, skandinavisk og internationalt. Den giver en forståelse af magt, kommunikation, struktur, funktion, kult og ritualer,” fortæller Josefine Franck Bican.

Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer foredraget om Tissø. Foredragsholder er Josefine Franck Bican, cand.mag. i forhistorisk arkæologi, som har arbejdet med Tissø i perioden 2000-2019 med udgravning, publicering, digitalisering, registrering og som redaktør på Tissøpublikationen. Bican har udgivet flere artikler om Bulbrogårdresidensen.