23.06.2020
Nysgerrig på Lejre i 1000 år
Af Isabella No’omi Fuglø og Julie Nielsen
I 1643 illustrerer renæssancemanden Ole Worm et prospekt over landsbyen Gl. Lejre. Det er spændende, fordi han set med nutidens øjne stod midt i historien mellem kongesædet Lejre og dagens Danmark. Med samtidens øjne kiggede han ind i fortiden – og han blev betydningsfuld for fremtiden.
Som museum stiller man sig i ny og næ spørgsmålet: Hvad er et museum egentlig? Vi gør det, fordi det ikke er alt om fortiden, som vi ved med sikkerhed. Når vi fortæller historien om fortiden, bliver vi nødt til kigge på det med vores nutidsøjne. Museer består af samlinger: Samlinger af genstande fra fortiden, som vi indsamler, registrerer, bevarer, formidler og undersøger. Hele tiden genbesøger vi emnerne og genstandene, fordi vi bliver klogere, når vi stiller spørgsmål til vores materiale. Hvad end det er i dialog med fagfæller, nysgerrige artsfæller eller gennem udfordrende tanker fra folk fra andre fag.
Vi går på opdagelse i historien, og vi nyder godt af det arbejde, som er gjort af mennesker før os, inden vi når materialet. I Lejre har folk fra forskellige steder i verden gennem mere end 1000 år søgt mod det skjulte kongesæde i Lejre. Historier om et dansk kongesæde fra germansk jernalder og vikingetid har været levende, men i årevis kendte vi kun til det fra mundtlige overleveringer – som et sjællandsk Atlantis var det dynastiske kongesæde som sunket i jorden I knap 1000 år havde vi ikke nogle arkæologiske spor efter det. De er først kommet til inden for de seneste 35 år. Nu, hvor vi ved mere, kan vi igen stille os på skuldrene af tidligere nysgerrige folks arbejde og se på, hvad de fandt ud af.
Danmarks første museum
Det kan være lidt svært at pege på, hvad der præcis var Danmarks første museum. En bred forståelse er dog, at det var professor i medicin Ole Worms samling, kaldet Museum Wormianum. Worm var en engageret oldtidsforsker og udgav i 1643 Monumenta Danica, en samling illustrationer af runesten og runeindskrifter. En af de mange ting, som han gik på opdagelse i var Lejres historie.
I den danske og europæiske renæssance var det populært med de såkaldte raritetskabinetter, som var fulde af kuriositeter. I dag ville man kunne placere disse mange genstande inden for kategorier såsom naturhistorie, etnologi, arkæologi og kunstgenstande.[1] Worm opbyggede en stor samling i sit raritetskabinet, som på dette tidspunkt var på mode blandt Europas bedre borgerskab.
Det var et sted fuld af spørgsmål og var en slags mikrokosmos af alverdens ting og sager – en slags forgænger til museerne. Alle tingene blev undersøgt og var rejsen gennem tid og sted båret af nysgerrighed. Worm er blandt mange ting særligt kendt for at påvise, at de såkaldte enhjørningehorn rent faktisk var narhvaltænder.[2]
[1] Nationalmuseets hjemmeside
[2] Vad 2020
På opdagelse i Lejre
Som en nysgerrig mand tog Worm til Lejre, og i 1643 udkom hans prospekt. Det regnes for at være en af de ældste afbildninger af en dansk landsby. Worm var velbevandret i klassisk litteratur og kendte bl.a. til den tyske biskop Thietmar af Merseburgs beretning fra ca. 1015 om et helligt sted i Lejre med ofringer af 99 mennesker og heste, hunde og haner, hvilket synes at være den primære årsag til inddragelsen af Lejre.[3]
Worm dannede sit overblik over Lejre fra vestsiden og har antageligvis stillet sig på toppen af gravhøjen Mysselhøj, hvorfra man også i dag får et godt udsyn over det imponerede kulturlandskab i Gl. Lejre. Grunden til at det er så interessant med dette prospekt er både, at det giver os et unikt indblik i, hvordan Gl. Lejre tog sig ud for 400 år siden, og hvor længe de forskellige afbildede steder har haft deres særegne navne – og fordi det er hamrende interessant, at en oldtidsforsker som Worm også har opsøgt Lejre for 400 år siden i en søgen efter det skjulte kongesæde.
[3] Christensen 2015:287
I 1643 illustrerer renæssanceforskeren Ole Worm et prospekt over landsbyen Gl. Lejre. Det regnes for at være en af de ældste afbildninger af en dansk landsby.
Er der noget om snakken?
I mere end 1000 år har folk fra nær og fjern talt om kongesædet i Lejre. Vi har kilder helt tilbage fra 700-tallet og arkæologiske spor om aktivitet fra området helt tilbage fra samme periode og før. Alligevel er historien om kongesædet i Lejre stadig fuld af mystik og båret af sagn og myter.
Vi har stadig et utal af spørgsmål, men en af de ting, som vi ved, er, at Lejre med afsæt i de middelalderlige skrifters påstande om, at Lejre var danernes første kongesæde, har vakt en varierende, men gennemgående interesse op gennem historien. I 1800-tallet steg interessen i takt med tidens nationale vækkelse, og Lejre blev set som Danmarks vugge. I sig selv siger det selvfølgelig ikke noget, men det er alligevel interessant, at også manden bag det første danske museum anså Lejre som noget, der krævede meget mere granskning.
Litteratur
Christensen, Tom (2015). Lejre bag myten – De arkæologiske udgravninger. ROMU. Jysk Arkæologisk Selskab
Vad, A. V. (2020). Ole Worm. Den Store Danske (besøgt d. 22.06.20). lex.dk
Nationalmuseets hjemmeside. Museum Wormianum (besøgt 22.06.20).
https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/nationalmuseets-historie/kunstkammeret/naturaliekabinetter/museum-wormianum/
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
