Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

16.06.2022

Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterier

En verden af oplevelser. Sådan beskriver man bedst sommerprogrammet ved ROMU’s besøgssteder i Lejre. Den faste udstilling på Lejre Museum ”Sagnkongernes Lejre” kan opleves tirsdag til søndag, og det er muligt at købe is, vand og kaffe i museumsbutikken. Herudover er der en række tilbud – på museet, på en af de smukkeste vandmøller i Danmark, på Tadre Mølle, og på Gl. Kongsgård – til både store og små.

Projektleder på Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård Maja Kvamm glæder sig til sommerens hyggelige og magiske stunder:

”Sommerferien er en dejlig anledning til hyggeligt samvær i de historiefyldte og naturskønne omgivelser i Lejre. Museets sommeraktiviteter foregår i det fri, og her er tilbud til både store, små, de eventyrlystne og dem der blot vil læne sig tilbage og nyde sommersolen”.

Masser af tilbud til de mindste på Lejre Museum

Sagnene fortæller, at der engang boede en mægtig kongeslægt i Lejre ved navn Skjoldungerne. Denne sommer har nogle af kongerne gemt sig i landskabet omkring Lejre Museum. Er du snu og opmærksom? Så finder du måske dem alle!

I skolernes sommerferie kan du mærke suset fra fortiden, når vi på Lejre Museum inviterer til gemmeleg med Lejres sagnomspundne Skjoldunger. Her er god tid til nysgerrighed, fordybelse og lidt af et eventyr, når du møder det farverige persongalleri som eftersigende regerede her i Lejre for mange hundrede år siden. Måske har du hørt om en krigeriske Harald Hildetand eller pengeglade Frode Fredegod? Det har du i hvert fald efter gemmelegen.

Tag en sommerdag ud af kalenderen og nyd den dejlige natur, rige historie og eventyrlige sommerstemning på Lejre Museum.

Du kan også løse mysterier i Kongehallerne. På toppen af en bakke, lige ved siden af Lejre Museum, stod der i jernalderen og vikingetiden flere storslåede kongehaller. Engang knejsede de mægtige bygninger på toppen af Lejre, men i dag har vi kun sporene – og en række ubesvarede spørgsmål – tilbage! Efter at have ligget uopdaget under jordens overflade i mere end 1000 år gemmer sporene fra kongehallerne nemlig på svar, som vi endnu ikke kender. Hvordan endte et sæt bjørnekæber her? Og hvem var det hemmelighedsfulde skelet?

Det er blot nogle af de mysterier, som vi vil dykke ned i, når vi henover sommeren inviterer børn og voksne til en oplevelsesrig rundvisning ved Lejre Museum.

Vi mødes på museet og går derfra op til det område, hvor vikingernes kongesæde stod for 1000 år siden. Her vil vi fortælle jer alt, hvad vi ved om kongehallerne og de vilde historier om Skjoldungerne fra Lejre – men I skal også på banen. Sammen vil vi nemlig lade fantasien få frit løb, når vi går på opdagelse i de prægtige kongehallers mysterier.

Fat fodtøjet og tag med på historisk sommervandring 

I samarbejde med Lejre Historiske Forening, Lejre Museumsforening og lokale lodsejere inviterer Lejre Museum igen i år til de populære, historiske sommervandringer i Lejreområdet.

Vandringerne, som både starter og slutter på Lejre Museum, er for alle, der holder af hyggeligt samvær, natur og historie, og de ledes af engagerede turledere med et stort lokalkendskab.

Vandringerne ligger torsdage og søndage i juni, juli og august. Alle ture starter på parkeringspladsen foran Lejre Museum kl. 11. 

Oplev møllens magi

Også på Tadre Mølle skal vi fejre den danske sommer, og det kommer ikke til at gå stille for sig.

Der er åbent på møllen tirsdag til søndag i juli måned, og man kan både nyde en kop kaffe og opleve udstillingen ”Vandmøllernes dal”.

Herudover er der lagt i kakkelovnen til en række hyggelige arrangementer – du kan for eksempel komme til naturdag, hvor vi, i selskab med en kyndig naturvejleder, går på opdagelse i den smukke Elverdamsdal.

Du kan også komme til sjov bageweekend, hvor vi skal opleve naturens kræfter, når den gamle vandmølle forvandler korn til mel.

Og sidst, men ikke mindst kan du være med til den traditionsrige fødselsdagsfejring af Mølle-Marie. Mølle-Marie, der drev den smukke mølle i et halvt århundrede, har sat sine tydelige spor på møllen og folk i området – og i år ville hun have haft 120 år fødselsdag. Derfor skal hun fejres med manér! Der inviteres til en festlig sommerdag med musik og dejlig stemning i de naturskønne omgivelser ved Tadre Mølle.

Dagens program vil blive lagt på Tadre Mølles hjemmeside, når mærkedagen nærmer sig.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]
X
post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16