Tips til forår i haven: Prøv disse 5 historiske planter
Af: Niels Hein
26.03.2021
Planten sæbeurt blev i gamle dage brugt som vaskemiddel, da den giver en skummende, sæbeagtige effekt, når den blandes med vand. FOTO: ROMU
Det er forår og haverne kalder. Men hvorfor ikke give haven et historisk strejf og være med til at bevare vores grønne kulturarv? Her får du tips til fem planter, der har været dyrket og benyttet i Danmark gennem århundreder, fra plantekyndige Inge Olsen fra haveholdet ved Gl. Kongsgård under Lejre Museum.
Angelica silvestri. Illustration: Flora von Deutschland, Österreich und der Schweiz 1885.
- Kvan – vikingernes søde favorit
“Kvan er meget rig på c-vitamin og skulle angiveligt være en plante, som vikingerne spiste på deres lange rejser, for at undgå skørbug,” forklarer Inge Olsen. Hun er én af de plantekyndige i haveholdet ved Gl. Kongsgård under Lejre Museum.
I Gl. Kongsgårds have dyrker de frivillige både lægeplanter, prydplanter og krydderurter, som er dyrket i Danmark gennem århundreder.
“Kvan er måske én af de ældste af de historiske planter, vi har i vores have på Gl. Kongsgård,” siger Inge Olsen og fortæller, at det er ikke kun vikingerne, som har kendt til plantens medicinske egenskaber.
“I middelalderen blev kvan brugt som værn mod både pest og hekseri. Den har også det latinske navn angelica archangelica, som betyder ærkeengel,” siger Inge Olsen.
Det er en toårig plante i skærmplantefamilien, og i juni-juli blomstrer den med en grøn-gul blomsterskærm.
“Blomsterne er smukke, og stænglen kan spises som blegselleri. Men man kan også kandisere stænglerne som sukat eller lave marmelade af den,” siger hun.
Kvan udplantes her i foråret og kan købes i mange planteskoler.
Atriplex. Illustration: Deutschlands Flora in Abbildungen, 1796.
- Havemælde – et hit til tærten
Havemælde, med det latinske navn atriplex hortensis, er en anden historisk plante, som få en plads i din have her i foråret.
“Det er en rigtig gammel plante herhjemme. Vi ved at middelalderens munke bragte den til Danmark, hvor de plantede dem i klostrenes medicinske urtehaver,” siger Inge Olsen.
I dag bruges havemælde både som prydplante og spiseplante.
“Bladene, som kan fås røde eller gul-grønne, kan du bruge akkurat som spinat. Du kan fx putte bladene en salat eller i en tærte. Den har en mild og lækker smag,” siger hun.
Havemældens frø kan sås her i foråret, og så går der ikke så lang tid, før de første spiselige blade kan plukkes.
“Den er en et-årig plante, men næste år skal der nok komme endnu flere. Havemælden selvsår sig villigt,” siger hun.
Myrrhis odorata. Illustration: Flora von Deutschland, Österreich und der Schweiz 1885.
- Sødskærm – et spark af lakrids
“Sødskærm er også en gammel krydderurt. Dens smag minder om anis og leder tankerne hen på ‘Kongen af Danmark’-bolcher,” siger Inge Olsen.
Planten kendes også som spansk kørvel og har det latinske navn myrrhis odorata. Ligesom kvan-planten blomstrer den med en flot hvid skærm.
“Jeg vil anbefale at bruge den til at give salaten et strejf af anis. De grønne frø smager dejligt af lakrids,” siger hun.
Sødskærmens frø bør sås i efteråret, men planten fås i flere planteskoler.
“Det er en rigtig trofast haveven. Den forsvinder ikke, men bliver bare større og større,” siger hun.
Sedum telephium. Illustration: Deutschlands Flora in Abbildungen, 1796.
- Sankthansurt – et værn mod trolddom, men ikke bier
“I dag er sankthansurt først og fremmest en prydplante. Men i gamle dage blev den brugt som værn mod trolddom, deraf navnet. Den blomstrer i august-september” siger Inge Olsen.
Sankthansurt er en stenurt, som klarer sig bedst i staudebede. Planten findes i en vild udgave, med hvide blomster, og en domesticeret udgave, med rosarøde blomster. I højsommeren flokkes insekterne til sankthansurten for at suge dens nektar.
“Især bierne er meget glad for den, men hvis man gerne vil se lidt flere insekter i sin have, er sankthansurten et godt bud,” siger hun.
Saponaria officinalis. Illustration: Flora Batava 1800-1934.
- Sæbeurt – velduft til vasketøjet
Sæbeurt er endnu en historisk plante, som både har været brugt medicinsk og som vaskemiddel.
“Urten indeholder nemlig nogle stoffer, saponiner, der giver en skummende, sæbeagtige effekt, når den blandes med vand,” siger Inge Olsen.
Dens hvide eller lyserøde blomster har en dejlig duft som intensiveres mod aftenen. Sæbeurten kan plantes her i foråret og findes i velassorterede planteskoler.
“Hvis planteskolerne ikke har dem, kan man altid prøve at spørge sin nabo. Hvem ved hvad der gemmer sig i de danske haver?” siger hun.
Besøg den historiske have ved Gl. Kongsgård
Gl. Kongsgård
Orehøjvej 12
4320 Lejre
Gl. Kongsgård er et bevaret stuehus fra en gammel fæstegård bygget i 1740 i Gl. Lejre. I 1990 overtog Lejre Kommune huset fra private hænder, og det blev stillet til rådighed for foreningen, Gl. Kongsgaards Venner, som restaurerede hus og have. I 2004 overgik Gl. Kongsgaard til Lejre Museum. Hus, have og café passes i dag af frivillige.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
