Derfor er briterne vilde med Lejre

PERSPEKTIV. En ny britisk web-dokumentar tager Lejre-sagnene alvorligt og afspejler med sin popularitet en overraskende realitet: Lejres sagn er på mange måder mere kendte i Storbritannien end herhjemme. Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarer her hvorfor.

Med dramatisk musik, flotte illustrationer og et væld af billeder folder plottet sig ud. En rolig, veltalende formidler i front præsenterer indholdet i den nye britiske dokumentar ”5 Great Viking Deaths (And What They Tell Us About the Viking Mindset)” fra YouTube-kanalen Epic History TV.

Den veltalende formidler er historiker og professor Tom Shippey – ekspert i oldengelske kilder og Tolkiens univers, der bygger på bl.a. Lejres sagnfortællinger. Med ham som ekspertkilde pointerer dokumentaren, at sagnene rummer væsentlig viden om vikingerne og deres måde at tænke på, og at de ikke blot kan forvises til skønlitteraturens hyldemetre. En pointe, som også er helt grundlæggende i udstillingen på Lejre Museum og den forskning, som ligger bag.

Nogle af de mest omtalte og spændingsfyldte drab fra en af de mest populære tider i verdenshistorien – vikingetiden – bruser ud af skærmen. Virkemidlerne, der bærer YouTube-videoen frem, leder tankerne hen i et spændingsfelt mellem fiktionsserier som Vikings fra HBO og en David Attenborough-dokumentar. Det er flot, og det er velfortalt. Og det kan man også se på tallene. Kanalen har mere end 937.000 abonnenter, og videoen her har i skrivende stund mere end 700.000 visninger.

Lejre fremhæves mellem minuttallene 7.20-10.22.

Det er dog ikke alene den veldrejede produktion, der giver de flotte seertal. Som fundament for dokumentaren står nemlig en solid interesse hos briterne for både historie og sagn – men faktisk også et indgående kendskab til Lejres historie, som nok ville overraske mange danskere.

For hvorfor er det egentlig, at en britisk dokumentar griber fat i noget, der er sket i Lejre? Hvorfor er det en britisk professor, der sætter sig for at genfortrylle historien om jernalderens og vikingetidens Lejre?

Svaret ligger i kilderne til Lejres historie. Området, der i dag kendes som Gl. Lejre, indtager en helt særlig plads i verdenslitteraturhistorien. Et varieret udvalg af kilder fra store dele af verden byder i brudstykker på en samlet fortælling om Lejre som et magtcentrum, en kongemagt, der har en vigtig national og international rolle.

Lejres kongeslægt, Skjoldungerne, har haft en helt særlig rolle. Og det gælder stadig i dag, hvor Lejres historie fungerer stærkt som indhold for historiefortælling. Kilderne rummer dramatiske fortællinger, der giver os indblik i et verdensbillede omkring vikingetiden.

Mest kendt af alle er det oldengelske heltekvad om Beowulf. Det er relativt ukendt blandt danskere, men det er grundstof i det britiske skolesystem og har siden 1800-tallet været en fast del af den almene paratviden for briterne.

Digtet på over 3000 vers handler om den store helt Beowulf, der rejser fra et område, der i dag ligger inden for Sveriges grænser, til Sjælland i Danmark for hjælpe kong Roar. I Roars kongehal, den største i riget, som vi fra andre kilder ved ligger i Lejre, er det problemer. Et monster angriber hans folk.

Det betragtes som et af de vigtigste kanoniske værker på engelsk, selv om handlingen foregår i Danmark og ikke i Storbritannien. Værket er anerkendt for sin stil og teknik, hvor menneskeligt drama i temaer som hævn, forræderi og politisk spil finder sted i baggrunden af den fremstormende kamp mod monstre (hvilket måske også er en af årsagerne til at Hollywood ad flere omgange har kastet sig over historien).

Historien er dog langt mere end en monsterfilm fra Hollywood, hvilket dokumentaren her formår at tydeliggøre. Det er sammenvævning af større tanker om loyalitet og familie- og stammeforbindelser, hvor man holder styr på, hvem der er involveret i hvilken kompleks blodfejde.

De fleste læser Beowulf i moderne oversættelser, hvor den stadig tjener som et kraftfuldt og levende vindue ind i fortidens verdensbillede. Den ukendte forfatter bag kvadet om Beowulf skriver komplekst og rigt og ligger på pensumlisten med Shakespeare.

Hvor Shakespeare var mesteren af ​​psykologisk kompleksitet og ordspil, var den anonyme Beowulf-digter mester i underdrivelse, mørk ironi og poetisk sammensætning. I sandhed en fortælling som også ville kunne bringe noget med ind i på den danske pensumliste. 

Så ud over, at dokumentaren slår fast, at der er viden at hente i sagnhistorien, er der også en anden vigtig pointe at hente, måske særligt for os danskere: at Lejres historie ikke bare er lokalt forankret og af national interesse: Den er internationalt relevant.

Der er en god grund til, at briterne er vilde med Lejre.

10 Kommentarer

  1. Thomas

    hvor er det rigtigt og vigtigt!! tak for at tage dette emne op. Vi skal tale mere om Beovulf i Lejre og hele DK.

  2. Lars Holten

    Kære Naomi
    Super flot produceret og medrivende fortællere om vores spændende vikingearv og Lejres lyslevende sagnhistorie. Herligt.
    God weekend
    Lars, Sagnlandet Lejre

  3. Henrik

    Jeg underviser mine gymnasieelever i Beowulf i både engelsk og historie. De kender næsten aldrig i historien på forhånd, hvilket er helt vanvittigt, når man tænker på, hvor stort digtet er i både USA, Storbritannien og andre engelsktalende lande. Jeg er meget enig i udlægningen her omkring den poetiske status. Hvad angår sagnhistorien, mener jeg, at vi højere grad end i dag kan bruge den som bagtæppe for de arkæologiske fund fra området. Det er dog min oplevelse, at I på Lejre Museum løfter denne opgave med mere debatterende og kritiske tilgange. Flot indlæg her.
    Mvh. Henrik

  4. Karen Rasmussen

    rigtig spændende læsning

  5. Lars

    Tak for læsningen! Og tak for tippet. Rigtig god kanal som jeg nu følger på YouTube.

  6. Anonym

    Kære Isabella
    Jeg er en af dem, der ikke kender Beowulf. Det kunne være rigtig fint hvis du i nyhedsbrevet eller i et foredrag kunne sætte fokus på fortællingen. Det lyder rigtig spændende. Tak for en god artikel

  7. Kent

    Det er super fedt, at de gamle sagn bliver formidlet! Og det er givetvis rigtigt, at Lejre har været et kongesæde i den yngre jernalder. Og som nævnt, så er de yngre kilder – de norrøne tekster og latinske krøniker fra middelalderen – enige om at Skjoldungerne holdt til i Lejre på Sjælland.

    Men er det ikke alligevel en tilsnigelse at sige, at Beowulf rejste til Sjælland, når det ikke står nævnt i den ældre kilde, Beowulf-digtet?

    I Beowulf er det i stedet Skåne, der nævnes et par gange som danernes land (linje 19 og linje 1686), og Sjælland eller Lejre nævnes vidst overhovedet ikke. Omvendt nævnes helten Beowulf eller navnet “Heorot” for Hroars hal heller ikke i de yngre kilder. Mon ikke det først er senere at traditionen med at placere Skjoldungerne på Sjælland opstår? Sagnfigurer kan jo let placeres, hvor forfatterne synes det kunne være rart at glorificere en bestemt egn – måske det ikke var vigtigt for forfatteren til Beowulf, men vigtigt for nogle af vikingetidens og middelalderens spin doktorer at de skulle bo på Sjælland?

  8. Flemming Romme

    Skjoldunger og Beowulf var vel før vikingetid og det bliver det ikke mindre spændende af.

  9. Anne Birgitte Levisen

    Historierne om Lejre er noget sf det første, jeg læste selvstændigt som 7-årig. Jeg synes stadig det er fascinerende, ikke mindst efter de seneste års udgravninger.
    Er I iøvrigt opmærksom på, at Peter Jackson har brugt historierne til filmene “Ringenes Herre” og “Hobbitten”? I ekstramaterialet til filmene fortælles om deres research bagom Tolkiens kilder, der er også interview med Tom Shippey.

  10. Søren Lisberg

    England blev indtaget af danske vikinger betalte danegæld mm. og fik kortvarig dansk konge. Dette sluttede i 1066.

    Fra 1066-1350 opøvede/ bemægtigede Englænderne den langbue færdighed de havde lært af danske vikinger. Dette i sådan en grad at det frem til i dag er engelske termer der benyttes til benævnelse af buen enkeltdelene.

    Englænderens agerede aggressorer i Frankring. Ca. 1350-1450 (100 års krigen)
    Det er ikke mindst anvendelsen af langbuen der gjorde succes muligt i Frankrig.
    Vore dages anvendelse af fuck finger kommer fra denne sammenhæng i det franskmændene frem for at dræbe en skarpskytte, skar den finger som trak 60-65 % af trækkraften af. Nu kunne han gå hanrej rundt ham der var så frygtet, som på 200 yard kunne dræbe en rytter ved med sin pil, at navle ham til sin hest.
    Den skarpskytte der var i kamp strakte sin trækninger i vejret som erklæring – you can’t get me.

    England koloniserede hele kloden…..

    ( – og indtog Danmarks flåde da vi i europæisk magtkampe lavede forbund med Frankrig & Napoleon
    Dette førte til dansk statsbankerot i 1813. Og tabene af store dele af Danmark i forhandlingerne i1814.)

    Englænderene der altså lod sig slå så eftertrykkeligt i knolden af vore forfædre i vikingetiden……

    Er det dérfor England har skulle kolonialiserer – og derfor idag Englands trang til nationalisme, og den bagved liggende årsag til Breaksit.?

    Er det nervesystem i det kollektive ubevidste engelske sind, der stadig dirrer endnu???

    Intet under at de har stor interesse i vikinge historien.

    Indførsel af kristendommen betød ikke at den danske bonde ophørte med sin vikinge tænkning.
    Man byggede slanke skibe i spant frem til glasfibrebåde i 1970
    Tyske hansestæder udkonkurrerede ellers vikingebonden i middelalderen med det effektive handelsskib; koggen. Samt effektive organisering i by & handel.

    Den danske selvforståelse, vikinge ånden genkendes idag – Jeg er mig, i skal ikke komme fra Københavnstrup.

    Skandinaviske kvinders ligestilling kommer fra vikingetiden.
    Hun havde nøglen! Og bestemmer mens far er ude…
    I middelalderen var 60% håndværksmestre kvinder.

    Vi står på fortiden, også selvom mange har glemt den….

Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

    Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

    læs mere
    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    Hugin og Munin indtager Lejre Museum

    I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.

    læs mere
    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle

    Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbningstid i dag
    d.9-12-2022
    Åben