august, 2021
15aug11:0014:30Et slot i naturen og historienHistorisk sommervandring
Detaljer om begivenheden
ET SLOT I NATUREN OG HISTORIEN OBS. Deltagerbetaling undervejs for adgang til slotspark og gårdsplads via MobilePay (kr. 60). 7 km vandretur til Ledreborg Slots Park. Oplev Amalieporten og videre venstre ad
Mere
Detaljer om begivenheden
ET SLOT I NATUREN OG HISTORIEN
OBS. Deltagerbetaling undervejs for adgang til slotspark og gårdsplads via MobilePay (kr. 60).
7 km vandretur til Ledreborg Slots Park. Oplev Amalieporten og videre venstre ad stien til det peripatetiske akademi. Vandring langs åen til spejlbassinet og ad terrassen til Adam og Eva-statuen. Vi går rundt om til åen og følger stien mod gårdspladsen videre forbi avlsbygningen. Pause undervejs til spisning af medbragt madpakke.
Estimeret varighed: 3,5 timer. Mødested: P-plads foran Lejre Museum.
Historiske sommervandringer ved Lejre Museum 2021
I samarbejde med Lejre Historiske Forening og Lejre Museumsforening inviterer Lejre Museum til en række af de populære historiske sommervandringer i Lejreområdet. Vandringerne, som både starter og slutter ved Lejre Museum, har fokus på samspillet mellem kultur, natur og bevægelse og ledes af engagerede, frivillige turguider.
Vandringerne ligger torsdage og søndage i månederne juni, juli og august kl. 11. Turene rundes af i Gl. Kongsgaards hyggelige rammer med mulighed for kaffe og kage, som bestilles inden turens start. Der er også mulighed for at opleve spotudstillingen ”Skelettet i kongehallen – Hvem var han?” på Lejre Museum efter turen.
Priser
Sommervandring: Gratis (tilmelding nødvendig) [Bemærk deltagerbetaling på 60 kr. til denne tur]
Kaffe og kage på Gl. Kongsgård: 40 kr.
Entré på Lejre Museum: 60 kr. (Gratis for Klub ROMU-medlemmer)
Husk praktisk fodtøj.
Tidspunkt
(Søndag) 11:00 - 14:30
Adresse
Lejre Museum
OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE