september, 2022
01sep19:1521:00FOREDRAG: STENDYSSER, JÆTTESTUER OG SKIBSSÆTNINGER I DET DANSKE KULTURLANDSKAB
Detaljer om begivenheden
I samarbejde med Folkeuniversitetet Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til foredrag med Klaus Ebbesen om stendysser, jættestuer og skibssætninger i det danske kulturlandskab. Gl. Lejre er kendetegnet ved sit historiske landskab
Mere
Detaljer om begivenheden
I samarbejde med Folkeuniversitetet Skjoldungernes Land inviterer Lejre Museum til foredrag med Klaus Ebbesen om stendysser, jættestuer og skibssætninger i det danske kulturlandskab.
Gl. Lejre er kendetegnet ved sit historiske landskab med istidsformationer, magtmanifestationer og monumentale fortidsminder. Den 90 meter lange skibssætning øst for Lejre Museum står tydeligt frem, og imponerer beskuere med sin storslåede og mystiske fremtoning. Gl. Lejres skibssætning er dog et ganske ungt gravanlæg fra yngre germansk jernalder og vikingetid sammenlignet med de omtrent 25.000 stengrave, stendysser og jættestuer, der blev bygget i bondestenalderen, ca. 3500-3200 f.v.t. De mange gravanlæg blev opført over blot 3-500 år på et tidspunkt, hvor der kun var 10-20.000 mennesker i det nuværende Danmark.
Til foredraget vil Klaus Ebbesen gøre os klogere på, hvordan de enkelte oldtidsperioder markerer sig i landskabet og fortælle om, hvordan stendysser, jættestuer og skibssætninger i Danmark blev bygget og brugt.
Klaus Ebbesen er arkæolog, Ph.d. og tidligere lektor ved Københavns Universitet. Siden 2001 har han været direktør for Akademos-koncernen. Han har skrevet adskillige arkæologiske afhandlinger, artikler og kronikker, særligt om stendysser og jættestuer.
Foredraget følges op med en ekskursion i området omkring Lejre Museum lørdag d. 3. september, hvor Klaus Ebbesen fortæller om udvalgte gravanlæg i terrænet. Læs om ekskursionen her.
Tilmeld dig foredraget herTid, pris og sted
Torsdag d. 1. september kl. 19:15-21:00.
Pris: 120 kr. Du kan tilmelde dig både foredraget og ekskursionen d. 3. september for 190 kr. Så sparer du 50 kr. Tilmelding foregår gennem Folkeuniversitet Skjoldungernes lands hjemmeside her.
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Tidspunkt
(Torsdag) 19:15 - 21:00
Adresse
Lejre Museum
OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE