juni, 2022
02jun19:0021:00FUND OG FORTÆLLINGER – FOREDRAG PÅ LEJRE MUSEUM
Detaljer om begivenheden
Lejre Museum og Lejre Museumsforening inviterer til foredrag d. 2. juni på Lejre Museum med religionssociolog og forfatter Morten Warmind. I middelalderen, omkring 1200-tallet i Norden, opstod der en levende interesse
Mere
Detaljer om begivenheden
Lejre Museum og Lejre Museumsforening inviterer til foredrag d. 2. juni på Lejre Museum med religionssociolog og forfatter Morten Warmind.
I middelalderen, omkring 1200-tallet i Norden, opstod der en levende interesse for den kultur og religion der havde eksisteret inden Norden blev kristent. En stor mængde af fortællinger blev derfor indsamlet, især på Island hvor munke og forfattere som Snorri Sturluson nedskrev de kendte sagaer.
I de senere år er adskillige spændende enkeltfund fra vikingetiden dukket op ved arkæologiske udgravninger, som synes at være en slags billedfremstillinger af historierne, men der er ikke enighed om, præcis hvad de forestiller. Den lille siddende kvindefigur fra Lejre er for eksempel blevet tolket som Odin (i kvindetøj), siddende på sin udkigspost – eller som en sejdende vølve.
Foredraget på Lejre Museum tager udgangspunkt i diskussioner af arkæologiske genstande og andre billeder og det giver lejlighed til at genbesøge de drabelige historier om trolddom, drager, stærke kvinder og (ret ofte) svage mænd.
Morten Warmind, lektor på Københavns Universitet på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, er Religionssociolog med speciale i før-kristne nordeuropæiske religioner – særligt keltisk og nordisk. Han har også en stærk interesse i hellenistiske religioner i Romerriget og arbejder endvidere med religioner i dagens Danmark.
FOTO: Rolfs død, H.C. Henneberg, 1852. Statens Museum for Kunst.
Tid, pris og sted
2. juni kl. 19:00 – 21:00
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
Billetter købes på billetto.dk
Pris: 75 kr.
Tidspunkt
(Torsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Lejre Museum
OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE