januar, 2020
12jan14:0015:00Historien til debat: Lejre og omverdenenSæromvisning på Lejre Museum
Detaljer om begivenheden
Gl. Lejre ligger for enden af Roskilde Fjord. Men er man kommet fra vandsiden, vil man skulle bevæge sig nogle kilometer over land for at nå frem til jernalderens og
Mere
Detaljer om begivenheden
Gl. Lejre ligger for enden af Roskilde Fjord. Men er man kommet fra vandsiden, vil man skulle bevæge sig nogle kilometer over land for at nå frem til jernalderens og vikingetidens kongesæde lige vest for, hvor Lejre Museum ligger i dag. Med jernalderens transportmidler skulle man tro, at sagntidens Lejre har ligget noget afsides fra datidens kulturelle og økonomiske centre i England, Centraleuropa og Mellemøsten. Men genstandene i museets udstilling viser noget andet. Det er dét, det skal handle om på denne søndags omvisning.
Om særomvisningsrækken “Historien til debat”
Særomvisningen er en del af omvisningsrækken ‘Historien til debat’. Rækken udfordrer gennem personlige overvejelser og dialog de mange tolkningsspørgsmål, historiebrug og rationaler, der kendetegner vores billede af Lejres historie i dag. Omvisningen vil bære præg af omviser Hans Jørgen Lych Larsens, lokalhistoriker og formand for Lejre Historiske Forening, egne refleksioner og tolkninger. Ved udvalgte omvisninger vil en gæst inviteres med for at sætte emnefeltet i perspektiv – dette værende fx en politiker, en fagperson eller en entusiast.
Tid, pris og sted
Den 12. januar, 14-15
Alm. entré (Gratis for KLUBmedlemmer)
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
Tidspunkt
(Søndag) 14:00 - 15:00
Adresse
Lejre Museum
OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE