LEJRE MUSEUM

OPLEV VIKINGETIDENS SAGN, FAKTA
OG FANTASTISKE ARKÆOLOGISKE FUND

Lejre var magtcentrum, sandsynligvis et kongesæde i yngre jernalder og vikingetid – ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!

På Lejre Museum møder du mageløse genstande, vilde arkæologiske opdagelser og farverige fortællinger om sagnkonger. 

Museet ligger i hjertet af det gamle kongesæde. På få minutter kan du gå til magtens centrum – bakketoppen, hvor gigantiske kongehaller gennem fem århundreder har afløst hinanden. Du kan også mærke den stille storhed ved den 90 meter lange skibssætning, der blev rejst som monument for de døde. 

Lejre Museum ligger i udkanten af den idylliske landsby Gl. Lejre, 2 km fra Lejre Stationsby og 7 km fra Roskilde. 

Udstillingen er lille, men historien er stor.

Åbningstider

23/3 – 31/10: Tirsdag – søndag & helligdage, kl. 11:00 – 16:00

Tillige åbent mandage i uge 13, 14, 15, 22 og 42 kl. 11:00 – 16:00

1.11 – 31/3: Lukket; undtagen uge 8

For mere info angående dit besøg på museet klik her

Entré

Voksne: 60 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis

Servicehunde må gerne medbringes på museet.

Adresse

Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
T +45 46 31 65 37
E lejremuseum@romu.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

september, 2024

01sep13:3015:00Byvandring i Gl. Lejre

04sep19:0021:00Foredrag: Skibssætningerne i Lejre genfortalt

18sep19:0021:00Foredrag: Uppsala - Lejres svenske modstykke

SE VIDEOEN: ODIN FRA LEJRE I RUMMET

GÅ PÅ OPDAGELSE I FORHISTORIEN

1. LEJRE ER KONGERIGETS VUGGE

Gå på opdagelse i videoer, artikler og podcasts i universet Kongerigets Vugge.

2. HER BLEV DANMARK FØDT

Artikelserie om de steder, der siges at være ”arnested” for Danmark.

3. VANDRERUTER

Tag på vandretur i det historiske landskab omkring museet.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-6399

Slaget om Lejre! – Interaktivt sommerferiespil for hele familien

BEGIVENHED

Tag med på en episk rejse gennem Lejres sagnomspundne landskab og oplev den legendariske fortælling om Rolf Krake og hans frygtløse krigere i kampen for at beskytte Lejre mod en ondsindet trussel!

I sommerferien 2024 inviterer Lejre Museum hele familien til et unikt ”sommerferiespil” designet specielt til familier med børn i alderen 6-13 år. I museumsbutikken på Lejre Museum får I udleveret en mappe med instruktioner, der leder jer på et nervepirrende eventyr blandt fortidsminderne i landskabet omkring Lejre Museum, der alle vidner om Lejres storslåede fortid.

Spillet går ud på, at I skal hjælpe Sangkongen Rolf Krake med at forsvare Lejre mod onde kræfter, der truer med at ødelægge alt på sin vej. Gennem spændende udfordringer og legende opgaver skal I bevise jeres værd og rekruttere mægtige krigere til Rolf Krakes hær, før I til sidst vil stå midt i det store slag om Lejre.

Undervejs på jeres eventyr vil historien om Rolf Krake og hans modige krigere udfolde sig. Rolf Krake er den mest berømte ”Skjoldunge”, som er navnet på en slægt af sagnkonger, der eftersigende boede og regerede i Lejre længe før Gorm den gamle og Harald Blåtand. Rolf Krakes saga er en spillefilm værdig – fyldt med drama, magi og spænding.

Så kig forbi Lejre Museum og skab dejlige minder med din familie ved ”Slaget om Lejre”. Det ultimative eventyr venter!

Praktisk information

Hvornår?: I skolerne sommerferie 29/6-11/8 i museets åbningstid: tirsdag til søndag kl. 11-16. Aktiviteten tager ca. 1-1,5 time at gennemføre og sidste udlevering af ”Slaget om Lejre”- pakken sker kl. 14:30.

Pris: Børn u. 18 år er GRATIS. Voksne betaler almindelig entré til museet.

Hvor: Henvend jer i museumsbutikken på Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre, for at få udleveret alt, hvad I skal bruge.

 

Er du interesseret i andre sjove og spændende sommerferieoplevelser? Få det fulde overblik over alle ROMUs sommerferieaktiviteter her: https://romu.dk/sommerferie-med-romu-2024/

post-6387

HISTORISK SOMMERVANDRING – I VIKINGERNES FODSPOR

BEGIVENHED

Kom med på en 2 km vandretur i vikingernes og sagnenes fodspor rundt om Gl. Lejre. Først besøger vi ”dødsriget” i skibssætningsområdet øst for landsbyen, og hører spændende historier om det imponerende fortidsminde. Vidste du, at der er fundet mere end 55 vikingegrave, lige her? Eller at grydehøj er en vaskeægte fyrstegrav? Herefter går turen videre gennem den naturskønne Lejre Ådal til Harald Hildetands høj.

Turen er for alle der interesserer sig for sagn, fortidsminder og Lejres vilde fortid!

Medbragt madpakke kan nydes efter turen på Gl. Kongsgaard, hvor der også kan købes kaffe og kage. Husk praktisk tøj og fodtøj.

Længde: 2 km Varighed: 1,5 timer

Om historiske sommervandringer
Torsdage og søndage i juni, juli og august kan du gå med på gratis historiske vandreture i det naturskønne Lejre. Turene starter alle ved Lejre Museum og ledes af lokale og frivillige turguider, der fører dig forbi områdets fortidsminder, gennem idylliske landsbyer og ad mondæne alléer, alt imens de deler ud af deres viden om lokalområdet. Find det fulde program her: Program

Turene er arrangeret af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere.

 

Er du interesseret i andre sjove og spændende sommerferieoplevelser? Få det fulde overblik over alle ROMUs sommerferieaktiviteter her: https://romu.dk/sommerferie-med-romu-2024/

post-6384

HISTORISK SOMMERVANDRING – VIKINGER, GUDINDER OG HERREMÆND

BEGIVENHED

Foto: Ole Malling

På denne 7 km vandretur kan du høre historierne om de mægtige kongehaller, der knejsede på højdedraget vest for Gl. Lejre i yngre jernalder og vikingetid. Turen går gennem kongehalsområdet, den naturskønne Herthadal og Gevninge Overdrev. Undervejs ser vi talerstolen i Herthadalen der er sat som minde for de enorme grundlovsmøder, der fandt sted her i 1800-tallet, og vi besøger højen, der eftersigende er den vilde sagnkonge Harald Hildetands hvilested. Lær lejreområdet bedre at kende, og kom med på denne dejlige vandretur i det naturskønne og historiske Lejreområde.

Efter turen er der mulighed for besøg på Gl. Kongsgård, hvor der kan købes kaffe og kage.
Pause undervejs til spisning af medbragt madpakke. Husk praktisk tøj og fodtøj.
Længde: 7 km Varighed: 3,5 timer.

Om historiske sommervandringer
Torsdage og søndage i juni, juli og august kan du gå med på gratis historiske vandreture i det naturskønne Lejre. Turene starter alle ved Lejre Museum og ledes af lokale og frivillige turguider, der fører dig forbi områdets fortidsminder, gennem idylliske landsbyer og ad mondæne alléer, alt imens de deler ud af deres viden om lokalområdet. Find det fulde program her: Program

Turene er arrangeret af Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske Forening og lokale lodsejere.

 

Er du interesseret i andre sjove og spændende sommerferieoplevelser? Få det fulde overblik over alle ROMUs sommerferieaktiviteter her: https://romu.dk/sommerferie-med-romu-2024/

post-6369

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Vær med, når Lejre Museum fejrer demokratiets dag ved skibssætningen med fællessang ved musiker Nikolaj Muldkjær fra projektet ”Sangskatten” og grundlovstale ved historiker og leder af Lejre Bibliotek og Arkiv, Tobias Mortensen.

I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester og fra midten af 1800-tallet opstod nye demokratiske idéer ved grundlovsmøder i blandt andet Herthadalen ved Ledreborg. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen blev afholdt i 1854, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første folkemøde faktisk sted ved skibssætningen i Gammel Lejre, hvor N.F.S Grundtvig stod som taler.

Lejres forbindelse til fortiden inspirerede dengang til taler og sange, hvor folk kunne samles om en fælles national identitet. På Lejre Museum ønsker vi at gentage succesen og inviterer derfor til tale og fællessang lige der, hvor det hele startede, ved skibssætningen.

Program:

10.00: Udskænkning af kaffe og kage til de første halvtreds.

10.15: Grundlovstale ved Tobias Mortensen.

10.30-11.00: Fællessang ved Nikolaj Muldkjær.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2024, kl. 10.00-11.00

Pris: Gratis

Sted: Hele arrangementet finder sted i skibssætningen i Gl. Lejre. Følg grusstien fra parkeringspladsen ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-9-2024
Åben