LEJRE MUSEUM

OPLEV VIKINGETIDENS SAGN, FAKTA
OG FANTASTISKE ARKÆOLOGISKE FUND

Lejre var magtcentrum, sandsynligvis et kongesæde i yngre jernalder og vikingetid – ikke bare for en enkelt konge eller i en kort periode, men i mere end 500 år!

På Lejre Museum møder du mageløse genstande, vilde arkæologiske opdagelser og farverige fortællinger om sagnkonger. 

Museet ligger i hjertet af det gamle kongesæde. På få minutter kan du gå til magtens centrum – bakketoppen, hvor gigantiske kongehaller gennem fem århundreder har afløst hinanden. Du kan også mærke den stille storhed ved den 90 meter lange skibssætning, der blev rejst som monument for de døde. 

Lejre Museum ligger i udkanten af den idylliske landsby Gl. Lejre, 2 km fra Lejre Stationsby og 7 km fra Roskilde. 

Udstillingen er lille, men historien er stor.

Åbningstider

23/3 – 31/10: Tirsdag – søndag & helligdage, kl. 11:00 – 16:00

Tillige åbent mandage i uge 13, 14, 15, 22 og 42 kl. 11:00 – 16:00

1.11 – 31/3: Lukket; undtagen uge 8

For mere info angående dit besøg på museet klik her

Entré

Voksne: 60 kr.
Grupper (min. 15 pers.): 50 kr. pr. pers.
Børn og unge 0-17 år: Gratis

Servicehunde må gerne medbringes på museet.

Adresse

Lejre Museum
Orehøjvej 4B
4320 Lejre
T +45 46 31 65 37
E lejremuseum@romu.dk

KOMMENDE ARRANGEMENTER

september, 2024

01sep13:3015:00Byvandring i Gl. Lejre

04sep19:0021:00Foredrag: Skibssætningerne i Lejre genfortalt

18sep19:0021:00Foredrag: Uppsala - Lejres svenske modstykke

SE VIDEOEN: ODIN FRA LEJRE I RUMMET

GÅ PÅ OPDAGELSE I FORHISTORIEN

1. LEJRE ER KONGERIGETS VUGGE

Gå på opdagelse i videoer, artikler og podcasts i universet Kongerigets Vugge.

2. HER BLEV DANMARK FØDT

Artikelserie om de steder, der siges at være ”arnested” for Danmark.

3. VANDRERUTER

Tag på vandretur i det historiske landskab omkring museet.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Grundlovsdag på Lejre Museum

Grundlovsdag på Lejre Museum

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

læs mere
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE

Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-6216

HISTORISKE SOMMERVANDRINGER

BEGIVENHED

SE PROGRAMMET HER

Lejres naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier, og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.

De historiske sommervandringer finder sted hver torsdag og søndag i juni og juli med start kl 11:00 ved Lejre Museum. Tager du med, vil du blive mødt af en lokal og frivillig turguide, som vil lede dig forbi fortidsminder, gennem landsbyer og ad mondæne alléer. Alt imens han eller hun øser ud af sin viden om lokalområdet. Alle vandreture er mellem 2 og 8 km. lange og har forskellige temaer.
Tryk på knappen for at få en samlet oversigt over sommerens vandreture i pdf-format her:

SE PROGRAMMET HER

Du kan også læse beskrivelser af hver enkelt tur her DET SKER-kalenderen her på hjemmeside (bladr via pilene for at se julis ture), eller du kan finde alle turene som begivenheder på Lejre Museums facebookside.

post-6203

Arkæologisk vendespil for de mindste

BEGIVENHED

Lejre Museum inviterer denne sommer dig, dine søskende og voksne til en vaskeægte omgang arkæologisk vendespil!

I sommerferien kan børn og barnlige sjæle udleve deres indre arkæolog! Lejre Museum inviterer store og små til et sjovt spil, hvor der skal graves, findes og sammenlignes oldgamle genstande – både i museets hemmelige baggård og i udstillingen.

Aktiviteten er selvkørende hele sommeren i museets åbningstid. Henvend jer i museumsbutikken, når I ankommer, og I vil blive hjulpet godt på vej. Den anbefalede aldersgruppe er 3-8 år.

Tid, pris og sted

I Lejre Museums åbningstid, tirs-søn 11-15:30 i skolernes sommerferie.

Børn u. 18: gratis, voksne: almindelig entré: 60 kr.

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

post-6177

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Lejre Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi sammen knytter an til landskabet Lejre gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.

I Lejre er der en lang historisk tradition for politiske folkefester og fra midten af 1800-tallet opstod nye demokratiske idéer ved grundlovsmøder i blandt andet Herthadal ved Ledreborg. Det første store grundlovsmøde i Herthadalen blev afholdt i 1851, men går vi blot tre år tilbage før denne dag, fandt det første folkemøde faktisk sted på skibssætningen i Gammel Lejre, hvor N.F.S Grundtvig stod som taler.

Lejres nærvær til fortiden lagde dengang op til taler og sange, hvor folk kunne samles om en fælles national identitet. På Lejre Museum ønsker vi at gentage succesen og inviterer derfor til tale og fællessang lige der, hvor det hele startede, ved skibssætningen.

Arrangementet starter officielt kl. 10 ved skibssætningen med grundlovstale.

Program:

9:45-10:00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første halvtreds

10:00: Grundlovstale ved Skibssætningen

10:15: Vi går i samlet flok til Lejre Museum

10:30-11: Fællessang med akkompagnement ved Lejre Museum

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9:45-11:00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre og Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

post-6163

SNOS KILDE OG HJORTEHALLEN

BEGIVENHED

SNOS KILDE OG HJORTEHALLEN

Kom med på denne herlige 3 km vandretur til Snos Kilde og Hjortehallen nordvest for Gl. Lejre. Hør om Beowulfkvadet, sagnkongerne og de enorme offerfester der, ifølge gamle kilder, skulle være foregået her i Lejre. Turen går også forbi Fredshøj, hvor sagnkongernes ældste hal er fundet. Turen er for alle, der har lyst til at lære området bedre at kende, og høre nogle af alle de vilde historier der knytter sig til Lejre.

Efter turen er der mulighed for besøg på Gl. Kongsgaard, hvor der kan købes kaffe og kage.

Pause undervejs til spisning af medbragt madpakke.

Tid, pris, mødested
13. juli 2023, kl 11. Turen varer ca. 2,5 time.
Gratis, tilmelding er ikke nødvendig.
Parkeringspladsen foran Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Om historiske sommervandringer
Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med spændende – og sommeren 2023 kan du høre nogle af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet hver torsdag og søndag kl 11. i juni og juli.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.8-9-2024
Åben