december, 2022
08dec19:0021:00FOREDRAG: PLANTER SOM RÅSTOF I OLDTIDEN
Detaljer om begivenheden
I samarbejde med Lejre Museumsforening, byder Lejre Museum velkommen til foredrag med Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien. I fortællingen om Lejre som Kongerigets Vugge bliver arkæologiske
Mere
Detaljer om begivenheden
I samarbejde med Lejre Museumsforening, byder Lejre Museum velkommen til foredrag med Sabine Karg om brug af planter som råstof gennem historien.
I fortællingen om Lejre som Kongerigets Vugge bliver arkæologiske fund som Danmarks største Kongehal og Odin-figuren ofte fremhævet, og arkæologi bliver af mange forbundet med stolpehuller, skeletter og eksklusive pragtgenstande. Men en anden, og mindre iøjnefaldende, type arkæologiske fund kan også give os et fascinerende indblik i menneskers liv gennem historien – nemlig objekter lavet af plantematerialer og arkæobotaniske fund.
Fund af korn, frø og frugtkerner samt objekter lavet af plantemateriale fra arkæologiske udgravninger kan fortælle os om de afgrøder, som mennesker gennem historien har dyrket i haver og på marker og om hvilke planter der blev samlet ind i naturen til madlavning, medicin, farvemiddel og tekstiler. Planter kan på den måde danne et billede af, hvad fortidens mennesker spiste, hvordan de gik klædt og hvordan de arbejdede.
Til aftenens foredrag kan du lære om spændende arkæologiske plantefund i Danmark og i Europa og blive klogere på, hvilke planter man brugte fra stenalderen til jernalderen. Foredraget vil være farverigt illustreret med mange billeder fra arkæologiske plantefund samt fortællinger om optagelses- og udgravningshistorier af fundene.
Sabine Karg er mag.art i forhistorisk arkæologi og dr.rer.nat. i botanik.
Og nu vi er ved planterne: ved Gl. Kongsgaard, tæt på Lejre Museum, står den historiske have b.la. med gamle lægeplanter som bulmeurt, havemælde og rosa akelaje. De er alle kendt fra middelalderen og har ligget i dvale i jorden i århundreder. Nu blomstrer de igen hver sommer som levende fortidsminder. Kig forbi til sommer, hvis du vil opleve de betagende og historiske planter.
Tid, pris og sted
8. december kl. 19:00-21.00
75 kr. (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Dørene til arrangementet åbner kl. 18.45
Tidspunkt
(Torsdag) 19:00 - 21:00
Adresse
Lejre Museum
OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE