04.06.2020

Grundlovsmøderne i Herthadalen i 1800-tallet

Af journalist og lokalhistoriker Henrik Denman

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

Herthadalen ved Ledreborg Slot var gennem sidste halvdel af 1800-tallet samlingspunkt for tusindvis af mennesker, der mødtes om politik, sang og underholdning. Journalist og lokalhistoriker Henrik Denman fortæller om mødernes udvikling fra livlig politisk kampplads til udhulet ritual.

Grundlovsdag den 5. juni 1861 var en festdag i Herhadalen. Folk fra lokalområdet og helt fra Holbæk- og Køgeegnen ankom med hestevogne, og særtog fra København bragte politisk interesserede deltagere til Roskilde Station, hvorfra over 100 hestevogne kørte i kortege gennem de festligt smykkede gader i Roskilde til Ledreborg Allé og derfra til Herthadalen.

Efter den tids målestok var interessen for at deltage i grundlovsmødet stor. Deltagerantallet blev anslået til at være 4-5000 tilrejsende. Dagen var en blanding af politisk stormøde og sang, spisning og underholdning.

Festdagen i 1861 var den hidtil største og mest betydningsfulde grundlovsfest i Herthadalen, for det var ikke første gang, der blev holdt storstilet folkemøde på Lejreegnen. Traditionen gik tilbage til 1851, da lokale politikere med opbakning og bistand fra N.F.S. Grundtvig besluttede at arrangere det såkaldte Lejremøde. Mødet fandt sted ved Skibssætningen på sognefoged Peter Hansen Guldbergs mark i Kornerup tæt på Gl. Lejre.

Det første folkemøde var en fejring af et-årsdagen for Slaget ved Isted, et af højdepunkterne i Første slesvigske krig 1848-50. Festen samlede 8-9000 deltagere og gav arrangørerne mod på afholde flere folkemøder.

Herthadalen lægger jord til første grundlovsmøde

Der blev kun holdt folkemøder i Kornerup i et par år. Derefter flyttede man dem til Herhadalen. Samtidig blev den politiske dagsorden på møderne en anden. Årene efter vedtagelsen af grundloven i 1849 var præget af politiske kampe i Folketinget, og politikere landet over følte i stigende grad behov for at skabe folkelig opbakning omkring de nye rettigheder, grundloven gav.

Der blev holdt grundlovsfester flere steder i landet og således også i Herthadalen. Her blev det første grundlovsmøde holdt i 1854.

Stedet var velegnet til at afholde de kommende årtiers folkerige grundlovsmøder. Herthadalen havde en nær tilknytning til Danmarks fortid og var opkaldt efter frugbarhedsgudinden Hertha. De landskabelige forhold gjorde, at der i den snævre, skovbeklædte dal var formet en forsamlingsgryde med en god akustik, hvor mange mennesker kunne høre, hvad der blev sagt fra talerstolen.

Ligesom ved andre folkemøder rundt om i landet var Herthadalsmøderne en blanding af fest og farver og politiske kamptaler. På den ene side var folkemøderne fester, hvor man samledes til musik, sang og dans, forlystelser og festfyrværkeri sidst på aftenen. På den anden side var folkemøderne en politisk platform i en tid, hvor massemedierne endnu ikke havde fået stor betydning.

Henrik Denman.

Tonen skærpes

De vigtigste temaer på grundlovsmøderne i de første år var spørgsmålet om hertugdømmernes rolle i det danske rige og en fejring af den forholdsvis nye grundlov. Derefter blev den politiske tone fra talerstolen i skærpet. Herthadalsmøderne var på mange måder et spejl af den politiske udvikling og den stadig mere intense kamp om folkestyrets indretning. Efter nederlaget i 1864 og vedtagelsen af den reviderede grundlov i 1866 røg dansk parlamentarisme ind i en krise. Det udviklede sig til en politisk strid mellem Højre og Venstre om styringen af landet, forstærket af statsminister Estrups ledelse af landet, som først fandt sin afslutning med systemskiftet i 1901.

Lensgreve Christian Holstein ejede Ledreborg i perioden 1853-1895 og gav plads til grundlovsmøderne i Herthadalen og deltog aktivt i planlægningen af møderne. Hans søn, Johan Ludvig Holstein, overtog først Ledreborg i 1895, men hans betydning for folkemøderne blev stor allerede fra 1872, da han blev medlem af Folketinget.

Foruden John Ludvig Holstein stod landskendte politikere som C.C. Albert, P. Chr. Zahle og Viggo Hørup på talerstolen i Ledreborgskovene.

Opbakningen til møderne kulminierer

Opbakningen til grundlovsmøderne var meget stor og nåede nogle gange op på omkring 10-12.000 deltagere. Et af de store år var mødet den 17. juni 1888, men her var det dog ikke grundloven, som blev fejret, men 100-års dagen for stavnsbåndets ophævelse.

På mange måder var det store folkemøde i 1888 kulminationen på en lang række populære Herthadalsmøder.  To år senere blev der på ny arrangeret grundlovsmøde, men det blev et møde uden fortidens storhed og gejst. Johan Ludvig Holstein havde kort forinden nedlagt sit mandat som folketingsmedlem og var flyttet til udlandet.

Herthadalen blev i de følgende mange årtier ofte anvendt til folkelige arrangementer, mens Herthadalsmødernes storhedstid var ovre. Med historikeren Inge Adriansens ord var Herthadalen gået fra at være en vital kampplads til at blive en tam tradition for til sidst helt at forsvinde.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.29-9-2022
Åben