04.06.2020

Grundlovsmøderne i Herthadalen i 1800-tallet

Af journalist og lokalhistoriker Henrik Denman

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

Herthadalen ved Ledreborg Slot var gennem sidste halvdel af 1800-tallet samlingspunkt for tusindvis af mennesker, der mødtes om politik, sang og underholdning. Journalist og lokalhistoriker Henrik Denman fortæller om mødernes udvikling fra livlig politisk kampplads til udhulet ritual.

Grundlovsdag den 5. juni 1861 var en festdag i Herhadalen. Folk fra lokalområdet og helt fra Holbæk- og Køgeegnen ankom med hestevogne, og særtog fra København bragte politisk interesserede deltagere til Roskilde Station, hvorfra over 100 hestevogne kørte i kortege gennem de festligt smykkede gader i Roskilde til Ledreborg Allé og derfra til Herthadalen.

Efter den tids målestok var interessen for at deltage i grundlovsmødet stor. Deltagerantallet blev anslået til at være 4-5000 tilrejsende. Dagen var en blanding af politisk stormøde og sang, spisning og underholdning.

Festdagen i 1861 var den hidtil største og mest betydningsfulde grundlovsfest i Herthadalen, for det var ikke første gang, der blev holdt storstilet folkemøde på Lejreegnen. Traditionen gik tilbage til 1851, da lokale politikere med opbakning og bistand fra N.F.S. Grundtvig besluttede at arrangere det såkaldte Lejremøde. Mødet fandt sted ved Skibssætningen på sognefoged Peter Hansen Guldbergs mark i Kornerup tæt på Gl. Lejre.

Det første folkemøde var en fejring af et-årsdagen for Slaget ved Isted, et af højdepunkterne i Første slesvigske krig 1848-50. Festen samlede 8-9000 deltagere og gav arrangørerne mod på afholde flere folkemøder.

Herthadalen lægger jord til første grundlovsmøde

Der blev kun holdt folkemøder i Kornerup i et par år. Derefter flyttede man dem til Herhadalen. Samtidig blev den politiske dagsorden på møderne en anden. Årene efter vedtagelsen af grundloven i 1849 var præget af politiske kampe i Folketinget, og politikere landet over følte i stigende grad behov for at skabe folkelig opbakning omkring de nye rettigheder, grundloven gav.

Der blev holdt grundlovsfester flere steder i landet og således også i Herthadalen. Her blev det første grundlovsmøde holdt i 1854.

Stedet var velegnet til at afholde de kommende årtiers folkerige grundlovsmøder. Herthadalen havde en nær tilknytning til Danmarks fortid og var opkaldt efter frugbarhedsgudinden Hertha. De landskabelige forhold gjorde, at der i den snævre, skovbeklædte dal var formet en forsamlingsgryde med en god akustik, hvor mange mennesker kunne høre, hvad der blev sagt fra talerstolen.

Ligesom ved andre folkemøder rundt om i landet var Herthadalsmøderne en blanding af fest og farver og politiske kamptaler. På den ene side var folkemøderne fester, hvor man samledes til musik, sang og dans, forlystelser og festfyrværkeri sidst på aftenen. På den anden side var folkemøderne en politisk platform i en tid, hvor massemedierne endnu ikke havde fået stor betydning.

Henrik Denman.

Tonen skærpes

De vigtigste temaer på grundlovsmøderne i de første år var spørgsmålet om hertugdømmernes rolle i det danske rige og en fejring af den forholdsvis nye grundlov. Derefter blev den politiske tone fra talerstolen i skærpet. Herthadalsmøderne var på mange måder et spejl af den politiske udvikling og den stadig mere intense kamp om folkestyrets indretning. Efter nederlaget i 1864 og vedtagelsen af den reviderede grundlov i 1866 røg dansk parlamentarisme ind i en krise. Det udviklede sig til en politisk strid mellem Højre og Venstre om styringen af landet, forstærket af statsminister Estrups ledelse af landet, som først fandt sin afslutning med systemskiftet i 1901.

Lensgreve Christian Holstein ejede Ledreborg i perioden 1853-1895 og gav plads til grundlovsmøderne i Herthadalen og deltog aktivt i planlægningen af møderne. Hans søn, Johan Ludvig Holstein, overtog først Ledreborg i 1895, men hans betydning for folkemøderne blev stor allerede fra 1872, da han blev medlem af Folketinget.

Foruden John Ludvig Holstein stod landskendte politikere som C.C. Albert, P. Chr. Zahle og Viggo Hørup på talerstolen i Ledreborgskovene.

Opbakningen til møderne kulminierer

Opbakningen til grundlovsmøderne var meget stor og nåede nogle gange op på omkring 10-12.000 deltagere. Et af de store år var mødet den 17. juni 1888, men her var det dog ikke grundloven, som blev fejret, men 100-års dagen for stavnsbåndets ophævelse.

På mange måder var det store folkemøde i 1888 kulminationen på en lang række populære Herthadalsmøder.  To år senere blev der på ny arrangeret grundlovsmøde, men det blev et møde uden fortidens storhed og gejst. Johan Ludvig Holstein havde kort forinden nedlagt sit mandat som folketingsmedlem og var flyttet til udlandet.

Herthadalen blev i de følgende mange årtier ofte anvendt til folkelige arrangementer, mens Herthadalsmødernes storhedstid var ovre. Med historikeren Inge Adriansens ord var Herthadalen gået fra at være en vital kampplads til at blive en tam tradition for til sidst helt at forsvinde.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Til top
X
post-6038

Magisk vinterferie på Lejre Museum

BEGIVENHED

Magisk vinterferie på Lejre Museum

27.01.2023
Tæppe workshop

Mange familier benytter vinterferien til at være sammen om berigende museumsoplevelser. Det bliver der rig mulighed for på Lejre Museum denne vinterferie, når museet inviterer til et kig ind i ”Vølvens værksted”. Foto: Kristian Grøndahl

Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.

Af: Jens-Jørgen Krogh

 

I den nordiske mytologi var vølverne magikere, helbredersker og spåkvinder. Vølverne kunne spå om fremtiden, helbrede de syge og gå en i trance, også kaldet sejd, hvor de kunne rejse mellem forskellige verdner. De besad så mægtige kræfter, at selveste gudernes konge, Odin, gik til vølverne for råd og vejledning.

”Vølven er en interessant mytologisk og historisk figur at studere på Lejre Museum. Der er spændende forbindelser mellem Odin og vølver i de skiftlige kilder, fx i ”Vølvens spådom” fra Ældre Edda, hvor Odin blandt andet får en vølve til at fortælle om fremtiden,” fortæller Maja Kvamm, som er medarbejder på Lejre Museum.

”Den lille og meget spektakulære Odin-figur af sølv, der er fundet i Lejre, er hul indeni. Nogle mener, den kan have siddet for enden af en stav, måske en vølvestav, der blev brugt i forbindelse med sejd og kultiske handlinger”.

I vinterferien kan både børn og voksne lære meget mere om vølven. Både de vølver, der optræder i sagn og digte, og de vølver, der er fundet arkæologiske spor efter. Arrangementet består af en minirundvisning i udstillingen og et efterfølgende kreativt værksted med mulighed for at lave beskyttende vølveamuletter.

Oplevelsen er målrettet børn i alderen mellem 6 og 12 år, men voksne er særdeles velkomne.

TID, PRIS, STED

21., 22. og 23. februar kl. 11.00 og 13.00

Børn gratis. Voksne kr. 60,- (plus billetgebyr, billetter kan købes på Billetto)

Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre

Tæppe workshop

På Lejre Museum kan børn og deres voksne give vinterferien et ordentligt skud magi, når museet inviterer til ”Vølvens værksted”. Foto: ROMU

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.31-1-2023
Åben