04.06.2020
Grundlovsmøderne i Herthadalen i 1800-tallet
Af journalist og lokalhistoriker Henrik Denman
Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.
Herthadalen ved Ledreborg Slot var gennem sidste halvdel af 1800-tallet samlingspunkt for tusindvis af mennesker, der mødtes om politik, sang og underholdning. Journalist og lokalhistoriker Henrik Denman fortæller om mødernes udvikling fra livlig politisk kampplads til udhulet ritual.
Grundlovsdag den 5. juni 1861 var en festdag i Herhadalen. Folk fra lokalområdet og helt fra Holbæk- og Køgeegnen ankom med hestevogne, og særtog fra København bragte politisk interesserede deltagere til Roskilde Station, hvorfra over 100 hestevogne kørte i kortege gennem de festligt smykkede gader i Roskilde til Ledreborg Allé og derfra til Herthadalen.
Efter den tids målestok var interessen for at deltage i grundlovsmødet stor. Deltagerantallet blev anslået til at være 4-5000 tilrejsende. Dagen var en blanding af politisk stormøde og sang, spisning og underholdning.
Festdagen i 1861 var den hidtil største og mest betydningsfulde grundlovsfest i Herthadalen, for det var ikke første gang, der blev holdt storstilet folkemøde på Lejreegnen. Traditionen gik tilbage til 1851, da lokale politikere med opbakning og bistand fra N.F.S. Grundtvig besluttede at arrangere det såkaldte Lejremøde. Mødet fandt sted ved Skibssætningen på sognefoged Peter Hansen Guldbergs mark i Kornerup tæt på Gl. Lejre.
Det første folkemøde var en fejring af et-årsdagen for Slaget ved Isted, et af højdepunkterne i Første slesvigske krig 1848-50. Festen samlede 8-9000 deltagere og gav arrangørerne mod på afholde flere folkemøder.
Herthadalen lægger jord til første grundlovsmøde
Der blev kun holdt folkemøder i Kornerup i et par år. Derefter flyttede man dem til Herhadalen. Samtidig blev den politiske dagsorden på møderne en anden. Årene efter vedtagelsen af grundloven i 1849 var præget af politiske kampe i Folketinget, og politikere landet over følte i stigende grad behov for at skabe folkelig opbakning omkring de nye rettigheder, grundloven gav.
Der blev holdt grundlovsfester flere steder i landet og således også i Herthadalen. Her blev det første grundlovsmøde holdt i 1854.
Stedet var velegnet til at afholde de kommende årtiers folkerige grundlovsmøder. Herthadalen havde en nær tilknytning til Danmarks fortid og var opkaldt efter frugbarhedsgudinden Hertha. De landskabelige forhold gjorde, at der i den snævre, skovbeklædte dal var formet en forsamlingsgryde med en god akustik, hvor mange mennesker kunne høre, hvad der blev sagt fra talerstolen.
Ligesom ved andre folkemøder rundt om i landet var Herthadalsmøderne en blanding af fest og farver og politiske kamptaler. På den ene side var folkemøderne fester, hvor man samledes til musik, sang og dans, forlystelser og festfyrværkeri sidst på aftenen. På den anden side var folkemøderne en politisk platform i en tid, hvor massemedierne endnu ikke havde fået stor betydning.
Henrik Denman.
Tonen skærpes
De vigtigste temaer på grundlovsmøderne i de første år var spørgsmålet om hertugdømmernes rolle i det danske rige og en fejring af den forholdsvis nye grundlov. Derefter blev den politiske tone fra talerstolen i skærpet. Herthadalsmøderne var på mange måder et spejl af den politiske udvikling og den stadig mere intense kamp om folkestyrets indretning. Efter nederlaget i 1864 og vedtagelsen af den reviderede grundlov i 1866 røg dansk parlamentarisme ind i en krise. Det udviklede sig til en politisk strid mellem Højre og Venstre om styringen af landet, forstærket af statsminister Estrups ledelse af landet, som først fandt sin afslutning med systemskiftet i 1901.
Lensgreve Christian Holstein ejede Ledreborg i perioden 1853-1895 og gav plads til grundlovsmøderne i Herthadalen og deltog aktivt i planlægningen af møderne. Hans søn, Johan Ludvig Holstein, overtog først Ledreborg i 1895, men hans betydning for folkemøderne blev stor allerede fra 1872, da han blev medlem af Folketinget.
Foruden John Ludvig Holstein stod landskendte politikere som C.C. Albert, P. Chr. Zahle og Viggo Hørup på talerstolen i Ledreborgskovene.
Opbakningen til møderne kulminierer
Opbakningen til grundlovsmøderne var meget stor og nåede nogle gange op på omkring 10-12.000 deltagere. Et af de store år var mødet den 17. juni 1888, men her var det dog ikke grundloven, som blev fejret, men 100-års dagen for stavnsbåndets ophævelse.
På mange måder var det store folkemøde i 1888 kulminationen på en lang række populære Herthadalsmøder. To år senere blev der på ny arrangeret grundlovsmøde, men det blev et møde uden fortidens storhed og gejst. Johan Ludvig Holstein havde kort forinden nedlagt sit mandat som folketingsmedlem og var flyttet til udlandet.
Herthadalen blev i de følgende mange årtier ofte anvendt til folkelige arrangementer, mens Herthadalsmødernes storhedstid var ovre. Med historikeren Inge Adriansens ord var Herthadalen gået fra at være en vital kampplads til at blive en tam tradition for til sidst helt at forsvinde.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
