Herthadalen ved Ledreborg Slot var gennem sidste halvdel af 1800-tallet samlingspunkt for tusindvis af mennesker, der mødtes om politik, sang og underholdning. Journalist og lokalhistoriker Henrik Denman fortæller om mødernes udvikling fra livlig politisk kampplads til udhulet ritual.

Grundlovsdag den 5. juni 1861 var en festdag i Herhadalen. Folk fra lokalområdet og helt fra Holbæk- og Køgeegnen ankom med hestevogne, og særtog fra København bragte politisk interesserede deltagere til Roskilde Station, hvorfra over 100 hestevogne kørte i kortege gennem de festligt smykkede gader i Roskilde til Ledreborg Allé og derfra til Herthadalen.

Efter den tids målestok var interessen for at deltage i grundlovsmødet stor. Deltagerantallet blev anslået til at være 4-5000 tilrejsende. Dagen var en blanding af politisk stormøde og sang, spisning og underholdning.

Festdagen i 1861 var den hidtil største og mest betydningsfulde grundlovsfest i Herthadalen, for det var ikke første gang, der blev holdt storstilet folkemøde på Lejreegnen. Traditionen gik tilbage til 1851, da lokale politikere med opbakning og bistand fra N.F.S. Grundtvig besluttede at arrangere det såkaldte Lejremøde. Mødet fandt sted ved Skibssætningen på sognefoged Peter Hansen Guldbergs mark i Kornerup tæt på Gl. Lejre.

Det første folkemøde var en fejring af et-årsdagen for Slaget ved Isted, et af højdepunkterne i Første slesvigske krig 1848-50. Festen samlede 8-9000 deltagere og gav arrangørerne mod på afholde flere folkemøder.

Herthadalen lægger jord til første grundlovsmøde

Der blev kun holdt folkemøder i Kornerup i et par år. Derefter flyttede man dem til Herhadalen. Samtidig blev den politiske dagsorden på møderne en anden. Årene efter vedtagelsen af grundloven i 1849 var præget af politiske kampe i Folketinget, og politikere landet over følte i stigende grad behov for at skabe folkelig opbakning omkring de nye rettigheder, grundloven gav.

Der blev holdt grundlovsfester flere steder i landet og således også i Herthadalen. Her blev det første grundlovsmøde holdt i 1854.

Stedet var velegnet til at afholde de kommende årtiers folkerige grundlovsmøder. Herthadalen havde en nær tilknytning til Danmarks fortid og var opkaldt efter frugbarhedsgudinden Hertha. De landskabelige forhold gjorde, at der i den snævre, skovbeklædte dal var formet en forsamlingsgryde med en god akustik, hvor mange mennesker kunne høre, hvad der blev sagt fra talerstolen.

Ligesom ved andre folkemøder rundt om i landet var Herthadalsmøderne en blanding af fest og farver og politiske kamptaler. På den ene side var folkemøderne fester, hvor man samledes til musik, sang og dans, forlystelser og festfyrværkeri sidst på aftenen. På den anden side var folkemøderne en politisk platform i en tid, hvor massemedierne endnu ikke havde fået stor betydning.