Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Af Maja Kvamm

Som med andre oldtidssagaer og krøniker mener man, at historien om Beowulf oprindelig er blevet fortalt mundligt. Dateringen af det mundtlige digt er omdiskuteret – men det 8. eller begyndelsen af det 9. århundrede er mest sandsynligt. Senere, omkring år 1000, er fortællingen skrevet ned i Nordengland, og derefter blev den glemt i flere århundreder.

Heltekvadet eksisterede simpelthen, ubemærket og ulæst helt indtil starten af 1800-tallet, da en islandsk-dansk historiker ved navn Grímur Thorkelín offentliggjorde en kopi af teksten. Men det var J.R.R Tolkien, der virkelig satte Beowulf på landkortet med sit essay: ”Beowulf: The Monsters and the Critics” fra 1936.

Tolkiens læsning af Beowulfkvadet var skelsættende – ikke kun fordi det inspirerede ham til senere at skrive Ringenes Herre, der grundlagde den moderne Fantasy-genre, men også for de tusindvis af engelske skoleelever, der lige siden har haft til opgave at dissekere Beowulfkvadets mange gåder og mærkværdigheder. I dag betragtes Beowulf som et hovedværk i engelsksproget litteratur.

Monsteret i Hjorthallen
Heltekvadet fortæller historien om den svenske Beowulfs heroiske gerninger. Den danske konge Roar er i fortællingen kommet i dyb nød, fordi hans kongehal bliver hjemsøgt af uhyret Grendel, der hver nat bortfører og spiser kongens krigere. Hallen har ellers været samlingssted for store fester, dans og sang.

Beowulf beslutter at komme den danske konge til undsætning. Han samler sine bedste krigere, og efter en hård kamp lykkes det ham at slå uhyret ihjel. Foruden Kong Roar møder Beowulf Skjoldungerne Helge og Rolf Krake, og netop med fortællingens fremstilling af Skjoldungerne knyttes heltekvadet til Lejre, selvom stedet aldrig nævnes direkte.

Enorm hal med prægtige detaljer

Det meste af handlingen udspiller sig i Kong Roars hal – den sagnomspundne Heorot, eller Hjorthal, som vi kalder den på dansk. I kvadet beskrives hallen i prægtige detaljer: den er enorm, dekoreret med smukke tapeter og den skinner så fornemt i guld, at Beowulfs mænd aldrig har set mage. Det er nærlæggende at spørge, om kvadets fremstilling af Hjorthallen og livet omkring den stemmer overens med det billede, som de seneste mange års arkæologiske udgravninger af Kongehallerne i Gl. Lejre maler? Kan vi bruge kvadets beskrivelser til at få indblik i tidens kultur og sociale historie?

Umiddelbart er konklusionen en smule skuffende. Siden 1980’erne har Roskilde Museum gennem arkæologiske udgravninger påvist en række stormandshaller i mindst syv udgaver vest for landsbyen Gl. Lejre, der har udgjort et magtcenter fra ca. 500-1000 f.v.t.

Beowulfkvadet fremstiller en hal, der ikke er ulig dem, man har fundet i Gl. Lejre, men det er en vigtig pointe, at beskrivelserne af hallen har en fortællemæssig funktion. Den guldbesatte, storslåede hal er det stik modsatte af den dunkle, våde og kolde mose, hvor Grendel og de andre monstre hører hjemme. Fremstillingen af hallen har først og fremmest til formål at udgøre en kulisse for heltekvadets dramatisering af universelle temaer – kontrasten mellem det gode og det onde. De få kronologiske holdepunkter, man har ment at kunne finde i teksten, synes ikke at kunne stå for en nærmere prøvelse. Vi må derfor slå os til tåls med, at Beowulf er et digt fra fortiden, ikke en beretning om fortiden.

Lejre – myternes sted
Der er dermed ikke mange konkrete indsigter i dansk historie at hente i Beowulf, og fortællingens beskrivelser er nok mere eller mindre fiktion. Ikke desto mindre kan vi tolke heltekvadets fremstilling af stormandsmiljøet som, at man i England kendte til det magtcenter og de storslåede haller, der befandt sig her, midt på Sjælland.

Den amerikanske forsker i engelsk litteratur John D. Niles argumenterer i sit værk ”Beowulf and Lejre” for, at det berømte heltekvad ikke kunne være blevet skabt uden Lejre og de mennesker, der engang levede her. Han fremlægger, at fundet af Kongehallerne, der stod i Lejre, tyder på, at fortællingen om Beowulf er tæt forbundet til området. For Skjoldungeslægten er ganske vist mytiske figurer, men der boede magtfulde højtstående folk, måske endda konger, i Lejre. Historierne om både det storslåede magtcentrum og de farverige Skjoldunger fulgte med vikingerne på deres togter til England – og her har man brugt dem som ramme om det legendariske epos.

Beowulfkvadet fortæller os, at Lejre – allerede i heltekvadets samtid – var omgærdet af forestillinger, fantasi og historiefortælling. Stedet har i mere end 1000 år været vævet ind i et kompliceret mønster af sagn, myter og historiske efterretninger. Skjoldungernes optræden i Beowulfkvadet er endnu et eksempel herpå.

Hvis du gerne vil dykke dybere ned i Beowulfkvadets handling, og høre mere om Lejres mytiske historie, så kan du lytte til Lejre Museums studentermedhjælper, Martin Harvøe Kristensens minipodcastserie lige her.

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre

Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel

Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

Er du interesseret i at læse mere:

Tom Christensen: Lejre bag myten: de arkæologiske udgravninger (2015)

Timothy D. Arner et.al: The Grinnel Beowulf: a Translation with notes (2013)

John D. Niles: Beowulf and Lejre (2007)

Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre

Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel