04.03.2021

Kampen om Danmarks vugge

Af Lene Steinbeck

Hvor blev Danmark født? I Jelling? Lejre? I Ribe eller ved Sorte Muld på Bornholm? Byer på stribe hævder at være Danmarks vugge. Hvorfor er det vigtigt? Og kan man overhovedet pege på, hvor Danmark er født? Vi afrunder artikelserien Her blev Danmark født med at spørge historiker Peter Yding Brunbech.

I Jelling står en sten, som vi kalder Danmarks dåbsattest. Lejre er Skjoldungernes land – hjemsted for Danmarks første enekongeslægt. I Ribe kan man gå på byvandring og høre om byen, som er Danmarks ældste.

Foredragsrækken Her blev Danmark født og artikelserien af samme navn har ført os rundt i kongeriget for at høre om forskellige steder, der gør krav på at være Danmarks vugge. Der er prestige i at have en lang og betydningsfuld historie. Den del er der nu ikke noget nyt i.

”Debatten har på sin vis altid været der, så længe vi har skrevet historie. En Danmarkshistorie vil jo altid være en slags skabelsesberetning. Saxo fortæller også om, hvor gammel den danske kongeslægt er og hvor lang en historie, den har,” fortæller Peter Yding Brunbech, der er historiker og leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Han nævner anden halvdel af 1800-tallet som en brydningstid, hvor nationalismen skaber en øget interesse for at skrive nationernes historie, og hvor historieskrivningen sideløbende udvikler sig til en metodisk videnskab. Det bliver vigtigt for nationer at kunne pege på en dyb national historie, for at kunne vise sin historiske ret til at være en stat. At have en lang historie er godt, og det bliver fint at være gammel. Over hele Europa begynder de forskellige lande at afdække fortiden og trække tråde så langt tilbage som muligt.

Den interne konkurrence

Noget er alligevel forandret, fortæller Peter Yding Brunbech:
”Man har interesseret sig for by- og egnshistorie siden slutningen af 1800-tallet. Men det nye er konkurrenceparameteret internt i landet, hvor byerne hver især også begynder at markere sig selv. Det er en tendens, der får et boost i slutningen af det 20. århundrede.”

Han peger på flere årsager. En er, at der er kommet flere penge i oplevelsesøkonomien. Vi vil gerne bruge vores indkomst på at blive underholdt og gerne på oplevelser med både kunstnerisk og historisk dybde. Samtidig er det en identitetsmarkør, der kan skabe sammenhængskraft i byer og kommuner, og som man måske håber kan tiltrække nye skatteborgere.

En anden grund finder vi i 2007, hvor kommunalreformen betyder markante ændringer. Antallet af kommuner skrumper, mens kommunernes størrelse vokser. Tidligere nabokommuner deler nu borgmester, og det kan betyde svækket sammenhængskraft. Derfor sættes jagten på en ny fælles historie og kommunal identitet ind.

”Det at have en historie er i sig selv et trækplaster. Der er et stort pressemæssigt aspekt i at sige: ’Nu har vi gjort et nyt, stort fund, der viser, at her lå kongeriget.’ Der er penge i den her interne by-konkurrence. Både i forhold til at have oplevelser, man kan tjene penge på og prestigeprojekter man kan få fondsstøtte til. Men også i forhold til at tiltrække nye borgere med den historie, de kan blive en del af.”

Jelling i førertrøjen

Men hvordan går det så med konkurrencen? Ifølge Peter Yding Brunbech er det umuligt at svare på, hvor Danmark er født. For hvad forstår vi ved Danmark? Er det vores landområder og de fysiske grænser? Er det kongeslægten? Eller et sindelag? Der er lige så mange svar, som der er definitioner af Danmark.

”Mit lidt drillende bud kunne være en legeplads ved Skydebanen på Vesterbro i København. Det er her, Orla Lehmann i 1842 holder sin Danmark til Ejderen-tale, og det er her, at ideen om Danmark som nationalstat bliver født. Derfor er det er lige så validt synspunkt, som at Danmarks vugge ligger i Jelling eller Hedeby,” forklarer Peter Yding Brunbech.

Skal han pege på, hvem der har førertrøjen på, må det nu blive Jelling.

”De har en stærk nøglefortælling med Jellingstenene som Danmarks dåbsattest. Det kalder vi det jo. Den ene sten har endda fundet vej til vores pas! Deres førerposition er nærmest indlejret i vores sprog og i de officielle dokumenter, så der skal virkelig knokles, hvis de skal vippes af pinden.”

Og hvem er så udfordrer til tronen?

”Hvis vi skal skabe en fortælling om et alternativ, så må det bedste bud pt. være Lejre. De er der ikke endnu. Men hvis de nu lavede en alliance med Roskilde, som har næsten alle kongerne liggende, så begynder det måske at ligne noget”, griner Peter Yding Brunbech.


Artikelserien Her blev Danmark født er blevet til på baggrund af en række foredrag, som blev afholdt i løbet af 2020. Artiklen her bringer nogle af de vigtigste pointer det sidste foredrag, som historiker Peter Yding Brunbech stod for. Han er forhenværende forsker, projektleder og udviklingsansvarlig for formidlingsprojektet danmarkshistorien.dk under Aarhus Universitet og har siden 2014 været leder af Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6189

Grundlovsdag på Lejre Museum

BEGIVENHED

Hyld demokratiet sammen med ROMU

25.05.2023

Folkemøde i Herthadalen. Tidspunktet for mødet er ukendt, men billedet giver et indtryk af rammerne i Herthadalen for de populære folkemøder i 1800-tallet. Foto: Flensborg. Lejre Arkiv.

På grundlovsdag den 5. juni fejrer ROMU demokratiet i Lejre og Roskilde – med fællessang, godt til ganen og overraskende, væsentlige lokalhistorier. Roskilde var det danske demokratis vugge, og i Lejre blev holdt gigantiske folkefester til ære for grundloven. Dét bliver afsættet, når ROMU markerer dagen med to gratis arrangementer.

Mange tusind mennesker havde fundet vej, på gåben, til hest eller i hestevogn, til Herthadalen nær Gl. Lejre den 5. juni 1854. De ville fejre landets nye forfatning, grundloven – og ikke mindst høre den berømte præst, salmedigter, politiker, forfatter og folkeoplysningsmand N.F.S. Grundtvigs tale om sagn fra Lejre, national stolthed og borgeren.

“I midten af 1800-tallet kunne de virkelig fejre det spæde demokrati. Vi kan ikke måle os med datidens rene og skære folkefest, men fra ROMUs side vil vi også markere denne demokratiets festdag med fælleskab, gode historier og fejring af demokratiet,” siger museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard.

Derfor markerer ROMU årets grundlovsdag med to hyggelige, oplysende, underholdende mini-folkefester – om formiddagen på Lejre Museum, efter middag i museumsgården på Roskilde Museum.

Lokale historier og lokale sange
Gæsterne vil kunne nyde gratis kaffe, te og kage, fællessang med lokalområdet som tema ved pianist og sanger Line Rosenlund og en kort og fyndig grundlovstale fra museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard om lokalområdets spændende historier fra grundlovens tidlige år.

Arrangøren bag begge grundlovsfejringer, Marie Abel Hesse fra ROMU, fortæller, at det især handler om at være sammen med andre om at fejre demokratiet:

“For os handler det for om at skabe en fællesskabsfølelse – med spændende lokalhistorier om demokratiets begyndelse og fællessang, fordi det bringer os tættere sammen”.

Museumsdirektøren tilføjer:

“Når man arbejder med museer, så lever og ånder man på mange måder for demokratiet. Museer er sat i verden for at oplyse, berige og underholde borgerne med den historie, vi er rundet af.”

Derfor er begge arrangementer også rundet af lokalområdets lange tradition for politiske folkefester, fortæller Marie Abel Hesse og påpeger, at Grundtvig allerede i 1851, tre år før det første store møde i Herthadalen, holdt tale for folket et andet sted i lokalområdet; nemlig ved den engang 100 meter lange skibssætning fra vikingetiden i Gl. Lejre – hvorfor arrangementet i Lejre også i år bliver afholdt netop dér.

I Roskilde vil fokus naturligt være på byens enestående historier som rugemaskine for det danske demokrati.

Roskilde var grundlovens vugge

I 1844 – altså fem år før grundloven – stod den nationalliberale politiker Orla Lehmann i en stor sal i det smukke gule barokanlæg, Det Kongelige Palæ, i centrum af Roskilde. I hesteskoformede rækker sad repræsentanter for bønder, borgere og godsejere på Sjælland, Fyn og øerne og hørte den kendte politiker bruge sin taletid på at kritisere stilstanden i udviklingen af en ny forfatning for Danmark.

Forsamlingen på omkring 70 mænd var den såkaldte stænderforsamling, hvor delegerede fra de tre stænder i det østlige Danmark siden 1835 mødtes for at drøfte statens anliggender.

“Det er ikke en historie, som vi har patent på, for der var også stænderforsamlinger i Viborg og i de to hertugdømmer. Men Roskilde var en vugge for demokratiet i Danmark, ” fortæller Morten Thomsen Højsgaard.

Faktisk var stænderforsamlingerne det repræsentative demokratis spæde begyndelse, for de delegerede blev stemt ind af omkring tre procent af vælgerne. Dog havde forsamlingen ingen magt, men de måtte rådgive enevoldskongen.

Værdsæt demokratiet – og dem vi står på skuldrene af

Og det var ikke uden betydning at sidde i stænderforsamlingen i Det Kongelige Palæ. Flere af herrerne blev forkæmpere for demokratiet – heriblandt grundlovens hovedforfatter, D.G. Monrad – og førnævnte Orla Lehmann, som også fik stor indflydelse på udkastet til grundloven.

“På stænderforsamlingen blev der slået en grundtone an – mændene her diskuterede statens anliggender og dannede netværk, som skubbede på for en ny styreform i Danmark,” fortæller museumsdirektøren og påpeger, hvorfor vi skal mindes historien:

“Vi skylder at fejre, markere og hylde vores demokrati og værdsætte de personer, som muliggjorde det gode samfund, vi har i dag med ytringsfrihed, ligestilling, foreningsliv med mere”.

Morten Thomsen Højsgaard fortsætter med stof til eftertanke:

“Når man kigger ud i verden, er det tydeligt, at demokratiet ikke er en given styreform, som alle lande en dag vil tage til sig – det troede en del danskere nok engang. Så hvis demokratiet er noget man er glad for, så synes jeg, at man skal fejre grundlovsdag.”

Kom til fejring af grundloven i Lejre og Roskilde

Lejre Museum, kl. 9.45

Program:

9.45-10.00: Udskænkning af kaffe og kage ved Skibssætningen til de første 50.

10.00: Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale ved Skibssætningen.

10.15: Alle går i samlet flok til Lejre Museum

10.30-11.00: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 9.45-11.00

Pris: Gratis

Sted: Skibssætningen i Gl. Lejre, tæt ved Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Roskilde Museum, museumsgården, kl. 12.30

Program:

12.30-12.45: Udskænkning af kaffe og kage til de første 50.

12.45-13.00:  Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard holder grundlovstale.

13.00-13.30: Fællessange med udgangspunkt i lokalområdet med pianist og sanger Line Rosenlund.

Tid, pris og sted

Tid: 5. juni 2023, kl. 12.30-13.30

Pris: Gratis

Sted: Roskilde Museum, Museumsgården, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde

Husk: Påklædning efter vejrforholdene – vi rykker dog indenfor, hvis nødvendigt.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16