”Kongerækken” om sagnkongerne: Kong Skjold – Skjoldungernes stamfader

06.05.2021

Illustration af sagnkongen Skjold, da han krones til konge. Illustration: Alfred Jacobsen.  

Sagnkongerne i Lejre er skrevet ud af Danmarks fælles historie. Men fortællinger og arkæologiske fund peger på, at der kan være en sammenhæng mellem sagnene og fortidens virkelighed. De væsentlige overlap og forskelle mellem sagn og fakta bliver fortalt i podcast om skjoldungeslægtens sagnkonger.

I podcastserien ”Kongerækken – om Sagnkongerne” giver Anders Olling og Hans Erik Havsteen, værterne på podcasten ”Kongerækken” hos Politiken Historie, et indblik i de mange tidlige kilder der fortæller om sagnkongerne fra Lejre. I 5 afsnit går de bag om historien, og sammenligner myter, sagaer, historiebøger og arkæologi, der på hver sin måde fortæller os noget om sagnkongerne fra Lejre.

Første afsnit handler om Kong Skjold, som er Skjoldungeslægtens stamfader, og hvis du ikke har tid til at forkæle dig selv med ”Kongerækkens” formidable fortælling, så nup de vigtigste pointer fra podcasten her:

Skriftlige kilder og sagaer
I både islandske sagaer, eddaer, danske og engelske digte, kan man finde fortællinger om sagnkongerne, og Lejre er flere stæder nævnt som kongesæde. De er alle lidt forskellige, men fælles for dem er, at man er lidt i tvivl om, hvad der er myter, sagn, og hvad der er den faktiske historie.
Et af de allertidligste steder, hvor Skjoldungeslægtens kongesæde er nævnt, er fra den engelske litteratur, i digtet om Beowullf.
Da man i 1800-tallet professionaliserede og videnskabeliggjorde historieskrivningen ved at indføre kildekritik, blev de skriftlige kilder om sagnkongerne ikke vurderet troværdige. Det betød, at der ikke var historisk belæg for det der stod i sagaerne og digtene om Lejre. Derfor blev sagnkongerne fra Lejre skrevet ud af danmarkshistorien.

Lejre reddet af arkæologien
Men i takt med at arkæologien udviklede sig op gennem det 20. århundrede, udførte man flere udgravninger i og omkring Lejre.
I 1986 stødte arkæologer fra ROMU på sporene af en meget stor kongsgård. Det enorme bygningsværk, som det må have været, skabte igen belæg for, at der har været et kongesæde i Lejre. Også i 2009 dukkede et særligt fund op, en lille Odin-figur, der ligeledes kædede sagnkongerne og Lejre som kongesæde sammen.
Selvom skjoldungerne stadig er sagnkonger, så underbygger de arkæologiske fund, at Gl. Lejre var et af jernalderens og vikingetidens vigtigste magtcentre.

Sagnet om Kong Skjold
Sagnet om Kong Skjold er lidt forskellig, alt efter hvilken kilde man kigger i. Men han er Skjoldungeslægtens stamfader. Kong Skjold kom sejlende til Lejre som lille barn. Han dukkede op ud af det blå og drev i land på sit skib, mens han sov på et skjold. Derfor fik han sit navn.

Oprindelsesmyten lyder, at Kong Skjold var søn af guden Odin og var sendt til Lejre for at blive danernes konge. I fortællingerne bliver han beskrevet som gavmild, retfærdig og dygtig til at føre krig. Han var symbolet på en idealkonge. Efterkommere af Kong Skjold var Skjoldungerne, og blev dem der, ifølge sagnene, regerede fra Lejre.

Skabelsesberetningen for skjoldungeslægten
Første afsnit slutter med at forklare, hvorfor man skal se myten om Kong Skjold som en slags skabelsesberetning for Skjoldungeslægten. Fortællinger som denne kan i datidens skjaldekultur, hvor man fortalte og underholdt med historien, have været med til at vise stedets lange og flotte historie udadtil. Det kan have været en måde at markere sig som kongedømme på.
Det er ikke helt klart hvor meget af sagnene, der er fup og fakta. Men når mange kilder omtaler Lejre som kongesæde, og når arkæologiske fund også viser det, så må der have været konger i Lejre. Men hvor stort et område de har regeret over, ved man ikke.

Hvis du gerne vil høre flere finurlige detaljer om Kong Skjold, få sjove historiske paralleller og interessante perspektiveringer, så lyt til første afsnit af Anders Olling og Hans Eriks Havsteens podcast her: