Sommeråbent på Gammel Kongsgaard
10.06.2022

Gl. Kongsgård er et tilløbsstykke i Gl. Lejre om sommeren. Foto: ROMU.
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740
I 1925 flyttede Kirsten Nielsen ind i det gamle stuehus. Hendes slægt havde boet på gården siden midten af 1700-tallet. Kirsten Nielsen bevarede de gamle stuer og supplerede løbende med slægtens gamle møbler, så huset på én gang var et hjem og museum over sjællandsk bondekultur. Kirsten Nielsen blev boende på Gl. Kongsgaard til sin død i 1959. I dag kan du stadig opleve den kulturhistoriske perle, når Gl. Kongsgaards frivillige havehold holder gården åben med salg af kaffe og kage henover sommeren.
Det er en dejlig oplevelse at besøge gårdens smukke stuer og den blomstrende have, fyldt med historiske planter som bulmeurt, havemælde og rosa akeleje.
Det er ganske gratis at komme ind, og for en skilling kan man nyde en kop kaffe og et stykke kage i den smukke have. Gården er åben torsdage og søndage i juni, juli og august klokken 13-16.
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM
Vær med I Stafet For Livet
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?
I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?
En jernaldergrav mellem langhusene ved Højby
I de senere år har vi omkring Roskilde Fjord oplevet en sand tsunami af gravfund fra den periode af oldtiden vi kalder romersk jernalder (fra år 1 til 375 e.Kr.).