Spøgelsesskibet i Lejre Ådal

Af: Ole Thirup Kastholm

28.09.2021

Den største af kongehallerne ved Lejre set fra luften, da den blev udgravet i 2009. I baggrunden ses Lejre Ådal og åen. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Læsetid: 6,5 minutter

Tag med denne artikelserie med på en opdagelsesrejse i tre dele, hvor vi kaster os over spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? Rejsen hen over Roskilde Fjord til Lejre Ådal byder på tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib

Del 1 – Eftersøgningen

”I gamle dage kunne man vist sejle her?” Dét er en folkelig opfattelse, man som arkæolog ofte bliver præsenteret for ude i det danske landskab. Selv ude i Vindinge, landsbyen sydøst for Roskilde, der befinder sig godt 50 m over fjordens nutidige vandspejl, er jeg engang blevet stillet det spørgsmål. Og vand har der jo været også der, hvor Vindinge ligger i dag – for henved 20 millioner år siden, dog uden et ”man”, som kunne sejle på det. Når det er sagt, så er tanken om sejlads til lands alligevel ikke helt skæv. Landskabet er dynamisk, det har været – og er – under stadig forandring, hvilket skyldes både eustatiske og isostatiske kræfter, altså henholdsvis ændringer i havspejlets niveau og landhævning eller -sænkning. I slutningen af jægerstenalderen (5400-3950 f.Kr.) nåede havspejlet sit maksimum inden for den periode, hvor der har levet mennesker på vores breddegrader, og stod 3-5 m højere end i dag i regionen omkring Roskilde Fjord. Dermed lå kystlinjen, hvor der er tørt land i dag, og mange af vores nuværende ådale udgjorde små fjordarme. Dengang kunne man sejle mange steder, hvor det ikke er muligt i dag. Imidlertid hævede landet sig efterhånden, vandet blev trukket tilbage, og det landskab vi kender i dag, dukkede frem i løbet af bondestenalderen.

Kongesædet i Lejre

En lokalitet, der traditionelt har pådraget sig særlig opmærksomhed med hensyn til mulige eller umulige besejlingsforhold, er jernalderkongesædet i Lejre. Kunne man dengang sejle de ca. seks km fra bunden af Lejre Vig ad åen indtil dette betydningsfulde sted, som var i funktion fra ca. 500-1050 e.Kr.? Det er et rigtigt guldaldermaleri: Langskibenes knejsende dragehoveder i ådalen neden for skråningen med den mægtige kongehal. Guldaldermaleriet er jo sådan set ikke grebet ud af den blå luft, for i sagaerne sejler kongerne så godt som altid, når de skal ud og føre sig frem. Skibet og kongemagten havde et symbiotisk forhold i jernalderen.

 

Lejre Å som den ser ud i dag, lige syd for Lænkebro, hvor georadarundersøgelsen fandt sted i 1981. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Et skib i ådalen?

Havde fordums kongers snekker besejlet Lejre Å, så kunne man måske være så heldig at finde resterne af et skib i dag? Det var motivationen for nogle undersøgelser i ådalen, som blev foretaget af Vikingeskibshallen, Nationalmuseet, Roskilde Museum og Lejre Fredningsforening i første halvdel af 1980’erne. På Lejre-egnen havde nemlig i mange år floreret den historie, at der ved et gravearbejde i Lejre Ådal i slutningen af 1930’erne skulle være fundet plankerne fra et vikingeskib. Historien kom fra arbejdsmænd, som havde været med ved anlæggelsen af den kildeplads i ådalen, der til i dag medvirker til at forsyne København med drikkevand.

I musealt regi begyndte historien d. 5 december 1977, hvor Ole Crumlin-Pedersen fra Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium i Roskilde blev ringet op af en fru Aasted – indrømmet, et for sagen ganske sigende efternavn. Fru Aasted havde før boet i Gevninge, og hendes nabo her – en hr. Sørensen – arbejdede ved vandværket. Han fortalte, at der var fundet et ”vikingeskib” ved gravearbejderne i ådalen, men at man havde holdt fundet hemmeligt for ikke at forsinke arbejdet. Nu var hr. Sørensen død, og fru Aasted mente at hun nu kunne give sin hemmelighed videre.

Men i Lejre Fredningsforening havde man kendt til ”vikingeskibssagen” i længere tid. Foreningens formand Leif Færregaard Jensen var siden 1973 gentagne gange blevet præsenteret for historien, og folkene fra foreningen udforskede den yderligere i tiden fra 1977-1979. Gennem interviews med en række lokale, som på den ene eller anden måde havde været involveret – eller kendte nogen, der havde – kom flere oplysninger frem. Det skete dog ikke uden sværdslag, for flere var uvillige til at tale om sagen, da arbejdsformanden dengang angiveligt havde truet dem til tavshed – en trussel, som åbenbart stadig havde sin virkning fire årtier senere. Men det lykkedes alligevel at få vigtige detaljer frem, ikke mindst om hvor ”skibet” formodentlig var blevet set.

Resultaterne fra georadarundersøgelsen i 1981. Anomalierne ses skraveret. Fra Vikingeskibsmuseets arkiv.

 

Eftersøgning med georadar i 1981

Med Jan Skamby Madsen fra Vikingeskibshallen i spidsen indledte museerne og Fredningsforeningen på den baggrund en undersøgelse i ådalen. Ud fra de forhåndenværende informationer blev eftersøgningsstedet indkredset til omtrent 30 m syd for Lænkebro, som stedet hedder, hvor landevejen mellem Roskilde og Holbæk krydser dalen. Her ved Københavns Vandforsynings brøndboring nr. G23 mente man at stedet var.

Som værktøj blev en af de dengang helt nye metoder valgt, georadar. Georadaren sender et radarsignal ned i jorden, og signalets refleksion kan fortælle om strukturer eller konstruktioner, der skiller sig ud fra jordlagene. På den måde kan man i princippet kigge ned i jorden – uden at svinge spade og skovl. Georadarundersøgelsen i Lejre Ådal var sammen med undersøgelserne af Sydhøjen i Jelling blandt de tidligste forsøg med denne metode på det arkæologiske område i Danmark. Med georadaren kunne man dække et relativt stort område, og på baggrund af resultaterne efterfølgende sætte ind med udgravninger på udvalgte steder.

Undersøgelsen, der fandt sted i oktober 1981, dækkede et areal på ca. 470 m2 omkring vandværksbrønden. Radarsignalet kunne dog kun nå 1-1,5 m ned under overfladen, og dækkede dermed blot ferskvandstørven. En boreprøve viste, at der under denne dybde fandtes marine aflejringer. Desværre gav georadaren ikke entydige resultater, men der kunne dog udpeges enkelte ”anomalier” i undergrunden, der muligvis kunne være forårsaget af større træstykker. Der blev også planlagt en prøvegravning på de udpegede steder i maj 1982, men den fandt ikke sted. Der er dog også kun et enkelt af de udpegede steder, som kan have relevans, da det befinder sig, hvor der blev gravet i forbindelse med brønden, mens de andre ligger uden for graveområdet fra 1930’erne.

Stedet, hvor Lejre Fredningsforening foretog deres undersøgelse i 1984, som det ser ud i dag. Foto: Ole Kastholm, ROMU.

 

Boringer og prøvegravning i 1984

Efter de ikke helt entydige resultater fra 1981-undersøgelse, fortsatte Fredningsforeningen indsatsen i Gevningeområdet med at indsamle oplysninger om fundet i ådalen. Det førte til ny og mere præcis viden, som tydede på, at georadarundersøgelsen havde ramt ved siden af. Ifølge de nye oplysninger var fundet gjort nedenfor Orehøjgård, 600-800 m syd for Lænkebro. Det havde befundet sig i to meters dybde, og havde kunnet følges over en strækning på fem meter i vestsiden af ledningsgraven. På den baggrund granskede folkene fra foreningen terrænet, sammenholdt det med vandforsyningens kortmateriale, og interessen samlede sig derefter om strækningen mellem to vandværksbrønde, G18 og G17.

Eftersøgningen blev taget op på ny i 1984. Nu med jordbor på strækningen mellem de to brønde. I alt 22 boringer blev foretaget for at finde frem til trærester, og omtrent midtvejs mellem brøndene dukkede der pludselig træ op i adskillige boringer. Træet lå godt en meter nede, og et gennemsyn på Vikingeskibshallen viste, at der var tale om ret nedbrudt fyrretræ. Det var på tide at foretage en prøvegravning, hvilket skete juni-august 1984.

Et lille udgravningsfelt 6 m2 blev anlagt der, hvor koncentrationen af træ havde vist sig. Terrænoverfladen var her ca. 3,6 m over havets overflade. Der blev gravet ned gennem tørven, til omtrent halvanden meters dybde, ned til istidens aflejringer af grus og sand, som befandt sig ca. 2,4 m over havets overflade. Undervejs undersøgte Fredningsforeningen mange stykker træ, der viste sig at være fyrretræ, ligesom i boreprøverne. Men beklageligvis viste træet sig at være uberørt af menneskehånd, det var naturens efterladenskaber omkring vandløbet. At der har været en del fyrreskov ved ådalen blev også indikeret i nogle pollenprøver, der blev taget under udgravningen fra den nederste del af tørvelaget, og efterfølgende analyseret på RUC. To af prøverne blev vurderet til at være fra Subboreal tid (3900-500 f.Kr.) mens en tredje var fra Subboreal eller Subatlantisk tid (500 f.Kr. til i dag).

Udgravningsplanen fra Lejre Fredningsforenings undersøgelse i 1984. Fra Vikingeskibsmuseets arkiv.

 

Fredningsforeningens undersøgelse viste sig altså også resultatløs, for så vidt angår spøgelsesskibet. Da udgravningen var afsluttet gik foreningens folk til deres kilde i Gevninge, i udgravningsrapporten benævnt ”H.”, for at dobbelttjekke om de nu havde gravet det rette sted. Det blev i store træk bekræftet af H., dog opstod der en mistanke om, at vraget kunne gemme sig under den flere meter brede ingeniørvej, som var anlagt mellem vandværksbrøndene. Denne mistanke blev dog liggende på skrivebordet, for her kunne man ikke så let komme til at grave.

Georadar, boringer, prøvegravning. Intet spor af spøgelsesskibet var blevet fravristet ådalens tørv. Efter Fredningsforeningens indsats blev der ikke gjort yderligere for at opklare den mærkelige sag, og hvis der er et skib i ådalen, så ligger det der måske endnu. Eller gør det? For hvordan skulle et vikingeskib have passeret det snævre åløb – kan det overhovedet lade sig gøre? Det er et spørgsmål, hvis besvarelse vi må kigge nærmere på i næste afsnit af ”Spøgelsesskibet i Lejre Ådal”.

Oversigtskort med de to undersøgelser i Lejre Ådal. Øverste prik er georadarundersøgelsen, nederste prik er udgravningen. Baggrundskort: Høje Maalebordsblade fra sidste halvdel af 1800-tallet, © Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

 

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

Til top
X
post-5385

DR2 JAGTER DEN FØRSTE DANSKE KONGE – OG SPORENE ENDER PÅ LEJRE MUSEUM

BEGIVENHED

DR2 jagter den første danske konge – og sporene ender på Lejre Museum

04.11.2021

Museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø (tv) tager imod DR2-vært og historiker Cecilie Nielsen (th) på Lejre Museum, hvor jagten på den første danske konge ender. Foto: Nicki Sørensen/DR.

 

I DR2’s nye historiske serie ”Gåden om Danmarks første konge” rejser historiker Cecilie Nielsen rundt i kongeriget for at blive klogere på, hvorfor kongerækken ser ud, som den gør. Jagten fører hende i sidste afsnit til Lejre Museum, hvor en lille figur udfordrer den nationale selvforståelse – og viser, at der har været en kongemagt i Lejre før kristendommens indtog i Danmark

Lejre er et sted fyldt med sagn og mysterier – men de sidste 40 års arkæologiske udgravninger på egnen taler deres tydelige videnskabelige sprog og viser os, at de vilde historier ikke bare er grebet ud af den blå luft.

Før Gorm den Gamle og før Harald Blåtands kristning af danerne har der været en centraliseret magt i Lejre, og dén del af Danmarkshistorien får nu oprejsning i DR2’s nye serie ”Gåden om Danmarks første konge”. Historiker Cecilie Nielsen rejser land og rige rundt og besøger flere steder, hvor der er spor efter store konger.

Kongehallerne er en magtmanifestation
I sidste afsnit af serien, som lige nu kan ses i sin fulde længde på DRTV, møder Cecilie Nielsen museumsinspektør ved Lejre Museum, Isabella No’omi Fuglø, som hun har sat stævne ved kongehallen i Sagnlandet Lejre.

Kongehallen er en genskabelse af den største hal fra vikingetid, vi kender i Danmark, baseret på blandt andet Lejre Museum og ROMUs udgravninger og forskning. Sporene efter den blev fundet i 2009, og Isabella No’omi Fuglø peger på, hvordan den enorme hal, som måler over 60 meter fra gavl til gavl, er ét blandt flere vidnesbyrd om et magtcentrum i Lejre før Gorm den Gamle og hans efterkommere.

Odin fra Lejre udfordrer vores nationale selvfortælling
Isabella No’omi Fuglø inviterer også Cecilie Nielsen med ind på Lejre Museum, hvor man kan opleve sølvfiguren Odin fra Lejre, som blev fundet omkring kongehallen.

Ifølge Fuglø udfordrer tolkningen af denne unikke lille figur den danske selvforståelse som en nation, hvis historie først rigtig begynder ved Harald Blåtands kristning af danerne på Jellingestenen i ca. 965.

For Odin var gudernes konge og kongernes gud – derfor har figuren været meget værdifuld og en konge værdig. Så også dén vidner om en kongemagt i århundrederne, der gik forud for Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, forklarer Isabella No’omi Fuglø.

Hun mener, at der skal være mere plads i vores fælles bevidsthed til fortællingen om de kongemagter, der gik hånd i hånd med asatroen, og som havde deres langvarige storhedstid gennem flere århundreder, inden kristendommens indtog – og en væsentlig del af den historie begynder i Lejre.

Se hele serien ”Gåden om Danmarks første konge” på DRTV eller onsdage kl. 21.00 på DR2 fra 3. november. Afsnittet fra Lejre sendes på DR2 den 1. december.

Bliv klogere på, hvor Lejre er Kongerigets Vugge, og dyk dybere ned i historien om de første konger i udstillingen på Lejre Museum.

Læs mere om museet og se åbningstider og entrepriser.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbningstid i dag
d.29-9-2022
Åben