HISTORISKE VANDRERUTER

I OG OMKRING GL. LEJRE

Kulturlandskabet i Lejre rummer en eksplosion af oplevelsesmuligheder, naturrige omgivelser og historiske rammer.

Gl. Lejre er det perfekte afsæt og udgangspunkt for en vandretur, da det er hjertet for den nationale historie om kongerigets begyndelse.

Flere officielle vandreruter og stisystemer udspringer fra Lejre Museum, og det er nemt at komme til museet i både bil, på cykel og via offentlig transport.

HVAD KAN DU FINDE HER PÅ SIDEN?

Vi har her samlet et inspirationskatalog med vandrestier i forskellige niveauer og med varierende fokus.
Ruterne er delt op efter længde – startende fra de korteste.

Alle turene starter og slutter ved Lejre Museum, så det er muligt i åbningstiden at tilføje vandreturen en ekstra dimension med en tur på museet.

I udstillingen peger vi ud i landskabet og åbner historien om jernalderens og vikingetidens magtcentrum, der står som bagtæppe for alle ruterne og op igennem tiderne.

PRAKTISK INFORMATION:

Det er  muligt både at låne toilet, fylde vandflasken, købe kaffe og hente rutekort m.m. på museet, hvor vi står klar til at byde jer velkommen fra det historiske Gl. Lejre.

Husk at museets egne vandreture udbydes som guidede sommervandringer hvert år sammen med Lejre Museumsforening og Lejre Historiske Forening.

KAN DU IKKE FÅ NOK AF FORHISTORIEN?

Så kan du fx tage vores podcast i ørerne imens du går, eller læse om Lejres historie som Kongerigets Vugge – eller måske læse op på hele vores artikelserie Her Blev Danmark Født.

VANDRERUTER

I VIKINGERNES FODSPOR

2 km vandretur

I Lejrekongernes fodspor rundt om Gl. Lejre. Oplev både den monumentale gravplads øst for landsbyen skabt af sten opstillet i en skibsform og den store gravhøj opkastet over en af Lejres første konger, samt vest for Gl. Lejre de autentiske rammer for Danmarks største kongehal.

Estimeret varighed: 1,5 time.

I BEOWULFS FODSPOR

2,5 km vandretur

Fra Gevninge Kirke til Gl. Lejre langs Lejre Å. Turen tager afsæt i brug af bus 207 fra Gl. Lejre til stoppestedet Oldvejsparken. Vandreruten går gennem Gevninge til Skjoldungestien ved Lindenborgvej, langs Lejre Å ad Skjoldungestien gennem smuk og vild natur til Gl. Lejre. Stien kan visse steder være ret fugtig.

Estimeret varighed: 2,5 timer.

 ÅVANDRING OMKRING LEJRE

5 km vandretur

Over middelalderens dæmning til Kornerup Å. Maglebro fra 1700-tallets midte – en af Danmarks første regulære vejbroer – passeres og stedet, hvor Kongebroen krydsede Kornerup Å passeres før, man går på en hængebro under den mægtige jernbanedæmning, gennem Lejre Stationsby forbi endnu en gammel bro ved Ledreborg Allé, Enghavebro, og hjem over istidsformationen Hestebjerg.

Estimeret varighed: 2,5 timer. 

FRA HUSMANDSKOLONI TIL DEN GAMLE BONDEBY

6 km vandretur

Fra Allerslev Huse til Gl. Lejre langs Lavringe Å. Turen tager afsæt i brug af bus 207, retning Osted, fra Gl. Lejre til Allerslev Huse, men ruten kan forlænges ved at stå af ved Osted Kirke og herfra gå ud til hovevejen, følg den i retning Roskilde, ved Lavringe Å kan man følge Skjoldungesien langs åen til Gl. Lejre. Vandreturen går langs Lavringe/Kornerup Å langs Allerslev landsby, langs de nye kvarterer i Lejre Stationsby til Gl. Lejre. Der er et rigt fugleliv langs åen.

Estimeret varighed: 3,5 timer.

HØJENE MELLEM HUSENE 

8 km vandretur

Langs Kornerup Å til Lejre Stationsby og videre i de nyere parcelhusbebyggelser, hvor man kan opleve, hvordan bebyggelserne er indpasset under hensyntagen til de mange oldtidshøje. På turen vil man se: Rynkebjerghøj, Landevejshøj, Højby Langdysse og Allerslev Langdysse, der alle er centrum i grønne områder inde i de nyere boligområder.

Estimeret varighed: 4 timer.

LANGS ÅER OG GENNEM LANDSBYER

8 km vandretur

Langs Kornerup å, Langvad å og Lavringe å gennem gamle bondebyer, stationsby og villabyer. Oplev de mangeartede byområder i det smukke Lejre og de forskellige udtryk, som kommunen byder på.

Estimeret varighed: 4 timer.

FRA OSTED TIL GL. LEJRE GENNEM ÅDALEN

9 km vandretur

Fra Osted Kirke til Gl. Lejre langs Lavringe og Kornerup Å. Turen tager afsæt i brug af bus 207 fra Gl. Lejre til Osted Kirke. Vandreruten går ad Præstestien i Osted til den gamle hovedvej, ved Christian d. 7`s bro videre ind på Skjoldungestien gennem Lavringe Mose, til Lejre St. under jernbanen over Ledreborg Allé til Gl. Lejre.

Estimeret varighed: 4 timer.

Til top
X
post-5978

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

BEGIVENHED

Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid

25.11.2022
Tæppe workshop

Fragmentet her er tolket som en amulet, der forestiller en valkyrie. Amuletter spiller en vigtig rolle i tolkningen af menneskers religion og verdensopfattelse i vikingetid. Det kan man høre mere om ved Bo Jensens foredrag ”Hvem var… de troende” på Lejre Museum i februar 2023.

Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.

Af: Stine Blegvad

Arkæologiske fund som sporene efter Danmarks største kongehal og den spektakulære Odin-figur vidner om, at Lejre var et storslået magtcenter fra cirka år 500 til cirka år 1000. Når snakken falder på Lejres oldtid, handler den som regel om dynastier, sagnkonger, kongehaller, pragtfund og magt.

Nu vil Lejre Museum rette opmærksomheden mod menneskene i Lejres storhedstid. Hvem var de, der levede, spiste, troede, kæmpede og døde i den tid, der kaldes yngre jernalder og vikingetid?

”Der knytter sig ofte nogle ret fastlåste forestillinger til især vikinger. Når vi så oven i købet i Lejre har at gøre med et egentligt magtcentrum i datiden, så aktiverer det nemt nogle helt bestemte forestillinger om, hvad det er for nogle barske starutter, der har befolket området”, fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.

”På Lejre Museum har vi imponerende arkæologisk materiale fra yngre jernalder og vikingetid. Med foredragsrækken i foråret 2023 vil vi gerne bruge det omfattende materiale til at give en mere nuanceret indsigt i, hvem de mennesker var, der levede i perioden. Vi håber at nærme os menneskene ved hjælp af de materielle spor og genstande og at sno os uden om mytefortællinger og moderne fejltolkninger.”

I foredragsrækken ”Hvem var…” inviterer Lejre Museum en række eksperter fra hele landet til at fortælle om, hvordan man ved at undersøge arkæologiske fund og skriftlige kilder, kan vi få indsigt i, hvem vikingerne og jernaldermenneskene var, hvordan de levede og forstod verden omkring sig.

Billetter kan købes via Billetto og koster 75 kr. (+ billetgebyr) pr. foredrag.

Se oversigt over datoer for foredrag herunder og læs mere om hvert enkelt foredrag på Lejre Museums hjemmeside, lejremuseum.dk.

 

Foredragsrække første halvår 2023

Hvem var… runeskriverne?
Torsdag d. 19. januar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Lisbeth Imer, seniorforsker ved Nationalmuseet
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

Hvem var… de troende?
Torsdag d. 16. februar 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Bo Jensen, museumsinspektør ved Kroppedal Museum
Billetter købes her.

Hvem var… de døde?
Torsdag d. 30. marts 2023 kl. 19:00-21:00.
Foredragsholdere: Julie Nielsen, Arkæologisk chef ved ROMU og Jens Ulriksen, forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark.
Billeter købes her.

Hvem var… krigerne?
Fredag d. 21. april 2023, kl. 19:00-21:00
Foredragsholder: Rolf Warming, forhistorisk arkæolog og ph.d. stipendiat ved Stockholms Universitet
Billetter købes her.

Hvem var… vikingerne?
Torsdag d. 25. maj 2023, kl. 19:00-21:00.
Foredragsholder: Ole Kastholm, museumsinspektør og arkæolog ved ROMU.
Arrangeres i samarbejde med Lejre Museumsforening.
Billetter købes her.

    Episode 1: Kong Skjold driver i land, Kong Roars rædsel og Beowulfs ankomst i Lejre
    Episode 2: Beowulfs kamp imod uhyret Grendel
    Episode 3: Beowulf må igen slås for danernes land, og den store helts endeligt

    TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
    – OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE

    FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM

    Vær med I Stafet For Livet

    Vær med I Stafet For Livet

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere
    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    Kørte germanerne vognkørsel og druknede slaver i Lejre?

    I Lejre har rygterne i flere år gået på, at der for ca. 2000 år siden skulle have fundet et helt særligt fænomen sted i istidslandskabets skove. Fortællingen om en særlig gudekult. Men hvordan er den historie egentlig blevet til, og er der egentlig noget som helst bevismateriale for fortællingerne er sande?

    læs mere

    post-1509

    Butik

    BEGIVENHED

    Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

    Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

    Det er gratis entré til museets butik og café.

    banner_gul_99x32

    Åbent i påsken
    Alle dage kl. 11-16