september, 2022

29sep19:0021:00FOREDRAG: ODINS MANGE ANSIGTER

Mere

Detaljer om begivenheden

For nøjagtig tretten år siden, i september 2009, dukkede ”Lejrekongen” op af mulden under udgravningen af Danmarks største kongehal i Gl. Lejre. Kongen var Odin, portrætteret i en lille, støbt sølvfigur, hvor han tronede frem på højsædet Lidskjalv flankeret af ravnene Hugin og Munin. D. 29. september inviterer Lejre Museum til foredrag med Annette Lassen om den fascinerende og mangfoldige gudefigur Odin og hans to loyale følgesvende, Hugin og Munin.

Odin har ry for at være en særlig kompleks karakter – og fortællingerne om Odin i sagaer og eddaer stikker i mange retninger. I Snorris håndbog for skjalde er Odin primært en skjaldegud. I Heimskringla, de norske kongers historie, skildres han som en høvding, en indvandrer fra et område ved Sortehavet. I Saxos Danmarkshistorie fremstår han som danernes særlige skytsgud, og i eddadigtet Den Højes tale er han en hedensk rådgiver, der ikke følger sine egne råd.

Fortællingerne om Odin er mange og indbyrdes modstridende. Aftenens foredragsholder er Annette Lassen, lektor ved Islands Universitet. Hun er en af verdens førende eksperter inden for sagalitteratur og denne aften vil hun gøre os klogere på Odins mange ansigter.

Som opfølgning på foredraget inviterer Lejre Museum på særomvisningen ”Odin, Hugin og Munin” i udstillingen ”Sagnkongernes Lejre” i efterårsferien d. 18., 19., og 20. oktober kl 14:30. Her vil vi komme helt tæt på Odin fra Lejre og desuden diskutere Hugin og Munins betydning for tolkningen af figuren.

 

Tid, pris og sted

Torsdag d. 29. september kl 19-21.

Pris: 75 kr. Tilmelding via billetto

Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre

Tidspunkt

(Torsdag) 19:00 - 21:00

Adresse

Lejre Museum

OREHØJVEJ 4B, 4320 LEJRE

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Hvem var… runeristerne?

Hvem var… runeristerne?

Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16