Foredrag belyser gamle gåder fra den sagnomspundne Lejre Ådal
De fleste, der færdes i den naturskønne ådal øst for Gl. Lejre, har sikkert bemærket, at der de seneste år har foregået et større ledningsarbejde langs Lejre Å, hvor der er lagt vandledninger mellem vandværket ved Lejre og et nyt værk, der opføres ved Gevninge.
Ethvert spadestik i Lejres muld kan potentielt afsløre nye spor efter stedets fascinerende fortid, og ROMU’s arkæologer har tilset gravearbejdet i Lejre Ådal løbende. I slutningen af november 2021 fandt man resterne af en møllekanal, og det gav anledning til begejstring. For måske havde man her fundet levnene af ”Lune Mølle” – en vandmølle, vi ellers kun har kendt af navn fra gamle landskabskort.
Til aftenens foredrag kan man blive opdateret på den nyeste arkæologiske viden om ådalen i Lejre, når arkæolog og museumsinspektør fra ROMU, Ole Kastholm, fortæller om fundet af Lune Mølle og sætter det i perspektiv til andre fund i ådalen. For Lune Mølle er ikke den eneste uløste gåde fra ådalens fortid, som vil blive belyst til aftenens foredrag. Nye arkæologiske undersøgelser kan nemlig bringe klarhed over et mangeårigt og sejlivet rygte om, at resterne af et vikingeskib – et såkaldt spøgelsesskib – skulle gemme sig i Lejre Ådal.
”Arkæologiske undersøgelser bliver ved med at belyse spørgsmål om Lejres fortid med nye fascinerende resultater, og lægger nye brikker til det samlede billede af Lejre. Vi glæder os til foredraget, der vil holde os helt ajourført med fortidens Lejre” fortæller Maja Kvamm, der er projektmedarbejder på Lejre Museum.
Tid, pris og sted
Torsdag d. 10. november kl 19-21.
75 kr. (+ billetgebyr). Tilmelding via billetto.
Lejre Museum, Orehøjvej 4b, 4320 Lejre
Dørene til arrangementet åbner kl 18:45
TILMELD DIG ROMU’S NYHEDSBREV
– OG MODTAG LIGNENDE ARTIKLER OG NYHEDER DIREKTE I DIN INDBAKKE
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA ROSKILDE MUSEUM
Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren
Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.
Grundlovsdag på Lejre Museum
På Grundlovsdag den 5. juni inviterer Roskilde Museum til hyggeligt samvær og fællessang, hvor vi med historiefortællinger og nærværet til Roskilde by omfavner grundloven gennem tale fra ROMUs direktør Morten Thomsen Højsgaard og musik akkompagneret af Line Rosenlund.
LÆR LEJRE AT KENDE PÅ HISTORISKE SOMMERVANDRETURE
Ved du, hvor Harald Hildetand eftersigende er begravet? Eller kender du historien om gudinden Nerthus i Herthadalen? Lejreområdets naturskønne landskab er sprængfyldt med fascinerende historier – og hele sommeren kan du høre nogen af dem, når Lejre Museum i samarbejde med Lejre Museumsforening, Lejre Historiske forening og lokale lodsejere inviterer på gratis historiske vandreture i lejreområdet.
Magisk vinterferie på Lejre Museum
Hele familien kan opleve vølvernes forunderlige og magiske verden, når Lejre Museum inviterer til en kombineret rundvisning og kreativt værksted i vinterferien.
Hvem var… runeristerne?
Hvem var menneskene der levede, da Lejre var et kongesæde? Sådan spørger Lejre Museum i en foredragsrække, der løber i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.
Den internationalt anerkendte runolog og ph.d., Lisbeth Imer fra Nationalmuseet, var første foredragsholder, og hendes arbejde med runeindskrifter skulle give svar på spørgsmålet ”Hvem var runeristerne?”
Foredragsrække kaster lys på menneskene i Lejres storhedstid
Hvem var menneskene, der levede, da Lejre var et kongesæde? Spørgsmålet vil blive undersøgt i ny foredragsrække på Lejre Museum i første halvdel af 2023. Arkæologiske spor, runer, amuletter, grave, våben og meget andet bliver indgangsvinkler til at forstå, hvem menneskene var i yngre jernalder og i vikingetid.