Årets mest populære artikler på Lejremuseum.dk
Af Søren Stegger Søndergaard Jensen
13.12.2021
Læsetid: 2 min.
Året går på hæld – og udsigten i Gl. Lejre er smuk og passende for årstiden. Vi ser tilbage på året der gik i 2021. Foto: Søren Stegger Søndergaard Jensen / ROMU
Året er ved at gå på hæld, og her på Lejre Museum glæder vi os til at se, hvad 2022 kommer til at bringe.
Før vi springer ind i det nye år, vil vi dog kigge tilbage på hvad der rørte sig i løbet af året her i Lejre, det danske kongeriges vugge.
Derfor har vi undersøgt, hvad I har læst mest om på vores hjemmeside og fundet de 5 mest læste artikler fra 2021:
Året 2021 har ført til en masse oplevelser på Lejre Museum, hvor vi både har gjort nye arkæologiske opdagelser, formidlet nye historier og været centralpunkt i DR2’s fortælling omkring Danmarks første konge. Foto: ROMU
5. plads: En mystisk viking…
På femtepladsen over de mest læste artikler på vores hjemmeside, kan du læse om ’Skelettet i Kongehallen’. Den mystiske viking, som blev fundet under udgravningerne af Danmarks største kongehal, rejser mange interessante spørgsmål omkring kongerigets storhedstid – du kan stadig møde skelettet i vores udstilling.
Læs artiklen om Skelet-mysteriet her
4. plads: Gammel Kongsgården åbner!
Fjerdepladsen indtages af en nyhed, som mange havde glædet sig til. Torsdag d. 3. juni åbnede dørene igen op for gæster på Gammel Kongsgård, hvor de frivillige ildsjæle holdte gården åben med kaffe, kage og god stemning.
Læs om sommer i Gl. Lejre og glæden over Gammel Kongsgård her
3. plads: Lejre og Danmarks første konge?
I femte og sidste afsnit af ”Gåden om Danmarks første konge” besøgte TV-vært og historiker Cecilie Nielsen Lejre Museum, hvor museumsinspektør Isabella No’omi Fuglø forklarede hvorfor, at Lejre er så vigtig en del af fortællingen omkring den danske kongerække.
Læs artiklen om Jagten på den første danske konge her
2. plads: Nye forskningsresultater om Ny Kongsgårdskatten.
Vores andenplads indtages af de spændende forskningsresultater, der kom frem, da den hollandske forsker, Drs. Arent Pol fra Universitetet i Leiden, besøgte arkæolog ved Lejre Museum, Julie Nielsen. Han skulle undersøge og datere guldet fra Ny Kongsgårdskatten, der blev fundet i 2011.
Læs om resultaterne af undersøgelsen her
1. plads: Et spøgelsesskib?
Årets mest læste artikel handler om Spøgelsesskibet fra Lejre Ådal. Vi stiller spørgsmålet: Kunne jernalderens og vikingetidens folk sejle ind til kongesædet i Lejre? I artikelserien er der alle tiders forskningsresultater, overraskende opdagelser og et spøgelsesskib.
NB! Tredje og sidste del af artikelserien udkommer i starten af januar 2022
Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.
FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM
Hugin og Munin indtager Lejre Museum
I efterårsferien zoomer Lejre Museum ind på Odin – og ikke mindst hans to flyvende informanter, ravnene Hugin og Munin. Der vil være ravneaktiviteter for store og små, en ravneekspert og missioner, der skal løses. Så puds fjerene og tag familien med til Lejre i uge 42.
Sommeren i Lejre er for voksne, børn og barnlige sjæle
Gennem hele sommeren byder Lejre Museum, Tadre Mølle og Gl. Kongsgård indenfor i en verden af oplevelser. Museet holder åbent hele sommeren, du kan komme med på historiske sommervandringer i det sælsomme landskab omkring Lejre, du kan nyde æblekagen på Gl. Kongsgård, og de mindste kan være med til at løse Kongehallernes mysterierLejre Museum søger 2-3 nye medarbejdere, fx studerende eller seniorer, der kan hjælpe med at løfte museet inden for formidling, salg og kommunikation
Sommeråbent på Gammel Kongsgaard
200 meter fra Lejre Museum midt i landsbyen Gl. Lejre ligger Gammel Kongsgård, et bevaret stuehus fra en gård bygget i 1740