Derfor er Odinfiguren Lejre Museums kronjuvel

Af: Henriette Michaelsen

25.03.2021

Der er flere ting ved figuren, der får den til at ligne Odin. Særligt stolens flotte udskæringer og de to ravnelignende fugle på stolens armlæn. Det må være Odins højsæde ”Lidskjalv” og hans to ravne ”Hugin” og ”Munin”. FOTO: ROMU

En detaljeret lille sølvfigur af gudernes konge Odin har en særlig plads i Lejre Museums udstilling. Figuren er et af museets absolut vigtigste fund, da den kan fortælle os vigtige dele af historien om, hvem der har hersket og regeret i Lejre.

En septemberdag i 2009 går detektorfører Tommy Olesen i udgravningen efter de store Kongehaller i Lejre. Omringet af store jordbunker leder han fortsat efter metaldele. Der er allerede dukket mange interessante fund op, men det kan jo være, at der er mere at komme efter. Og det er der!
Pludselig lyder et højt råb fra udgravningen og Tommy Olesen kaster armene i vejret. Han har gjort endnu et fund. Et fund der vækker særlig opsigt.
Folkene i udgravningen stimler sammen for at se med. Tommy Olesen har fundet en lille sølvfigur. Den er stadig fuld af jord, men udgravningsholdet ser straks, at figuren er spændende. Den forestiller en person placeret på en fint udskåret stol. Snakken og gætteriet går hurtigt om, hvem der er afbildet. En gætter på en konge, en anden tror det er en gud, og en tredje synes, det ligner en kvinde. Men hvem kan figuren forestille, og hvad kan det fortælle os om Lejre?

Derfor er det Odin
Fundet af den lille figur vækker med god grund opsigt og er genstand for mange fortolkninger. Figuren har træk, som kan være inspireret fra flere perioder. Da figuren kom helt til syne efter konserveringen, kunne man konstatere, at figuren består af 3 elementer. En stol, en person og to fugle. Men hvordan elementerne spiller sammen er spørgsmålet.
Stolens udskæringer hører stilmæssigt hjemme i vikingetiden. Det daterer figuren til perioden 900-950. I vikingetiden havde den nordiske mytologi højsæde.

”Både stolen, personen og fuglene kan være inspireret af fortællingerne, som vi kender fra den nordiske mytologi,” fortæller Lejre Museums arkæolog Julie Nielsen.

Stolen er en flot udskåret stolpestol dekoreret med udsmykninger og dyrehoveder. Udsmykninger, som kan ligne gudernes konge, Odins højsæde, kaldet Lidskjalv. Myterne siger, at når Odin sad i Lidskjalv kunne han skue ud over hele verden.
Personen på stolen ligner en hersker på sin trone og er iført lang kappe, smykker, overskæg og hjelm. Ved hans side sidder to store fugle.

”Når personen er flankeret af to ravnelignende fugle, og stolen ligner Lidskjalv, så må det sandsynligvis være guden Odin, som Tommy Olesen har fundet. Ifølge den nordiske mytologi ejer Odin to ravne ”Hugin” og ”Munin” som hver dag flyver ud i verden og holder Odin informeret om alt der sker,” fortæller arkæolog Julie Nielsen.

 

Selvom figuren var dækket af jord, da Tommy Olesen fandt den, var det tydeligt for udgravningsholdet at det var et helt unikt fund. FOTO: ROMU

Det fortæller Odinfiguren os om Lejre
Der eksisterer flere tolkninger af figuren og ikke alle er enige med os i, at den forestiller Odin.
Odin er ifølge den nordiske mytologi asernes øverste overhoved, han er gudernes konge. Han er både krigsgud, gud for visdom, magi og digterkunst. Hvis den lille figur er Odin, har det stor betydning for historien om Lejre. Man ved nemlig at guden Odin blev tilbedt af konger og af overklassen. Som både krigsgud og konge har han haft egenskaber, man kan have haft brug for, hvis man skulle regere. Egenskaber som man kan forestille sig, at jordiske konger og Lejres beboere også har ønsket sig.

”Hvis figuren er Odin, som vi forestiller os, så fortæller det os rigtig meget om Lejres historie. Det er endnu en brik i puslespillet, der peger på, at Lejre har været hjemsted for en kongeslægt. Med fundet af kongehallerne og Odinfiguren kan vi konstatere at en magtfuld overklasse, måske en kongemagt, må have regeret i Lejre.” siger arkæolog Julie Nielsen.

Derfor vakte fundet af figuren så stor begejstring hos Tommy Olesen og resten af udgravningsholdet, da de for knap tolv år siden stod med figuren i hænderne. Nu kunne man endnu engang koble sagnene om lejre sammen med de faktiske fund, man har gjort gennem tiden.
Vi ved, at der lå kongehaller i Lejre og Odinfiguren kan derfor være endnu et tegn på, at magtfulde personer har boet og regeret her. På den måde spiller faktiske fund og fortællinger endnu engang sammen i det sagnomspundne Lejre.

 

Selvom man ikke kan se det på figuren i udstillingen, så er den faktisk hul. Man ved ikke præcist hvad figuren har været brugt til. Det kan have været en amulet, men netop fordi figuren er hul, kan den også have været fastgjort på noget, måske en vølvestav. FOTO: ROMU

Fakta om Odinfiguren:
Figuren er støbt i sølv, er hul og vejer 9 gram
Figuren er 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb.
Du kan se figuren i udstillingen på Lejre Museum.
Du kan købe en kopi af Odinfiguren i sølv i museumsbutikken på Lejre Museum eller i vores webshop her.

Hvis du vil vide mere om Odinfiguren:
Tidligere museumsinspektør ved Lejre Museum og forfatter til ”Lejre bag myten – de arkæologiske udgravninger”, Tom Christensen har skrevet en uddybende artikel om figuren.
Find teksten “Odin fra Lejre” her.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

X
post-6205

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

BEGIVENHED

Gl. Kongsgaard slår dørene op for sommeren

26.05.2023

Et historisk teaterstykke udspiller sig på gårdspladsen et par gange i løbet af dagen, når Gl. Kongsgård fejrer begyndelsen på en ny sæson. Foto: ROMU

Sommeren begynder med en festlig og historisk sæsonåbning på Gl. Kongsgaard. Søndag den 4. juni fra 11-16 vil gården være fyldt med aktiviteter, håndværk, godt til ganen og hyggeligt samvær.

Gamle håndværk får et særligt fokus ved årets åbning. Her kan gæsterne opleve boder med salg af håndværksvarer og demonstration af b.la. plantefarvning, pilefletning, hørproduktion, båndvævning og produktion af strådyr.

”Der vil også være mulighed for at prøve kræfter med at slå med le og støbe sit eget lys. Så børnene kan få sig en sjov dag med gamle lege, og alle kan prøve lykken i en omgang hønsebingo. Det plejer at være ganske underholdende!” fortæller Maja Kvamm, der arbejder på Lejre Museum.

Gl. Kongsgaard er en fæstegård fra 1700-tallet, der ligger i hjertet af Gl. Lejre. Gårdens frivillige havehold, der hele sommeren holder gården åben med salg af kaffe og kage, vil vise rundt i den gamle gård med de smukke møbler og fortælle om den historiske have, som står med originale planter fra 1800-tallet. Hele dagen akkompagneres af lystig spillemandsmusik og et par gange vil et historisk teaterstykke udspille sig på gårdspladsen.

Lejre Museumsforening står for salg af sandwich, mens Gl. Kongsgårds frivillige sælger lækre kager og kaffe med på-tår.

Tag en dag ud af kalenderen og kom til en hyggelig sommerdag i Gl. Lejre.

”Vi glæder os alle sammen til at tage imod nye som gamle gæster til årets hyggelige sæsonåbning, og vi håber at gæsterne har lyst til at komme igen henover sommeren”, fortæller Else Kristiansen og Vivian Møller, der begge er medlemmer af det frivillige havehold.

Gl. Kongsgaard holder i sommersæsonen åbent torsdage og søndage kl. 13-16 i juni, juli og august med gratis adgang til det smukke stuehus og salg af kaffe og kage.

Tid, pris og sted

4. juni 2023, kl. 11:00-16:00

Gratis

Gl. Kongsgård, Orehøjvej 12, 4320 Lejre

OBS. Vær opmærksom på, at renoveringen af broen over Holbækmotorvejen (dvs. på Orehøjvej ved Gevninge) kan have betydning for din rute til Gl. Kongsgaard.

Vild med sagnkonger, vikinger og jernalderarkæologi? Skal du være med til at få Lejre tilbage i danmarkshistorien?
Så skal du tilmelde dig Lejre Museums nyhedsbrev, hvor du månedligt vil modtage artikler, nyheder og spændende historier.

FLERE NYHEDER OG ARTIKLER FRA LEJRE MUSEUM

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Her er hvad verdensberømt digt kan fortælle om vikingetidens Lejre

Det angelsaksiske kvad om helten Beowulfs strabadser er kendt i hele verden. Det inspirerede Tolkien til Ringenes Herre og Hobbitten, og har stået på pensumlisten for mange engelske skolebørn gennem generationer. Herhjemme er det derimod næsten ukendt. Og det er egentlig mærkeligt. For selv om kvadet ikke konkret kan fortælle om livet i vikingetidens Lejre, så knytter det sig tæt til stedet – og rummer nøglen til en forståelse af Lejre som et mystisk og sagnomspundet sted.

læs mere
[{ _i=”0″ _address=”4.0.0.0″ /]

post-1509

Butik

BEGIVENHED

Besøg Lejre Museums butik hvor du finder et varieret udvalg af varer bl.a. historiske smykker, bøger, legetøj, drikke og meget mere. Mange af varerne kommer med en lille historie tilknytte. I Butikken kan også købes billet til museets udstillinger såvel som til museets forskellige arrangementer.

Lejre Museum tilbyder også muligheden for at stille tørsten og den søde tand. I museets lille cafehjørne kan du nyde økologisk, fairtrade Puro kaffe, økologisk juice, smoothies og sodavand fra Naturfrisk Ørbæk Bryggeri, Hansen’s Is samt chokolade fra den lokale chokoladeverdensmester Friis-Holm m.m. I sommerhalvåret kan du nyde dine køb og solens stråler i vores udendørs cafemøbler.

Det er gratis entré til museets butik og café.

banner_gul_99x32

Åbent i påsken
Alle dage kl. 11-16